086559250 efter elena

befinde sig næsten lige saa ilde ved at blive hensat til Datidens Køben­ havn som Justitsraaden i H. C. Andersens Æventyr, der blev sat tilbage til Kong Hans’s Tider. Han vilde næppe føle sig tilfreds med den spar­ somme Belysning med Tranlygter, saaledes som den havde været brugt siden 1683, og endnu mindre vilde han synes om de aabne Rendestene, der førte Spildevandet fra de tæt beboede Huse ud i Havnen og Kana­ lerne, eller de slimede Trærender, der bragte Drikkevandet ind til Vand­ postene i Gaderne eller Gaardspladserne. Allermindst vilde han føle sig tilpas, naar der nærmede sig en Epidemi, som da Koleraen holdt sit Ind­ tog i 1853 og gjorde et let Bytte i en Befolkning, der var saagodtsom .værgeløs mod saadanne Fjender. Og det økonomiske Liv, der rørte sig indenfor Københavns Volde, var da ogsaa tarveligt nok, set med Nutidens Øjne. Efter den glimrende Handelsperiodes Ophør i Begyndelsen af Aarhundrede! var Handelen for en stor Del kommen i tyske Købmænds Hænder; baade i Provinserne og i Hovedstaden var de Handlende i høj Grad afhængige af Hamborg. Endnu i Halvtredserne var Københavns Handelsflaade langt mindre end i Aar­ hundredets Begyndelse; først i 1872 havde den forvundet det Knæk, den havde faaet under Krigen i 1807. Og dog vilde en moderne Københavner, der blev hensat i hin Tid, ved nærmere Iagttagelse finde, at Udgangspunktet for vore Dages rige Ud­ vikling i mangfoldige Henseender netop ligger i Halvtredserne, og at der var begyndt en Travlhed, der gjorde disse Aar til et af de interessanteste Tidsrum af Danmarks Historie. Han vilde have set, hvorledes det frie For­ fatningsliv banede Vejen for en kraftig Virksomhed paa alle Omraader, hvor langsomt og trevent det økonomiske Liv nu ogsaa syntes at pulsere. Det vil være nok at pege paa nogle faa Begivenheder, som indtraf i disse Aar. En Begivenhed, som fik afgørende Betydning for Københavns Befolk­ ning, var saaledes Loven af 6. Januar 1852, der fastsatte en ny »Demar­ kationslinie« om Fæstningsværkerne, hvorved en meget stor Strækning blev lagt aaben for Bebyggelse. I lang Tid havde Demarkationslinien været helt ude ved Jagtvej og Falkoneralleen, nu flyttedes den ind til Søerne. Derved fik Københavns Befolkning fri Adgang til at bo paa »Broerne«, og en kraftig Byggevirksomhed kunde begynde. Desuden solgtes i Midten af Halvtredserne et Terræn i Nyboder, og Gammelholms­ kvarteret opstod i Henhold til Lov af 15. April 1859. Symbolet paa, at de gamle Skranker var faldne, var Nedriveisen af »Portene«, der i saa

10