086559250 efter elena

Efter forskellige Forhandlinger nøjedes Garanterne dog med den Stilling, der var indrømmet dem, idet de blot hævdede, at deres Repræsen­ tanter skulde være fuldkommen ligestillede med Forretningsudvalgets Med­ lemmer, og ogsaa deltage med disse i fremtidige Indstillinger til Repræsen­ tantskabet om Valg af Direktion. \ Af alvorligere Natur var den Opposition, der endnu engang rejstes fra Højesteretsadvokat H indenburg . Inden Lovforslaget blev indsendt til Inden­ rigsministeren forat opnaa kongelig Stadfæstelse, havde han sendt Ministeren et Minoritetsvotum, hvori han protesterede mod Ophævelsen af General­ forsamlingen og paastod, at et saadant Skridt ikke var lovmedholdeligt, og kun var foreslaaet, forat Bestyrelsen med større Frihed kunde anvende Sparekassens Overskud til andre Formaal end Forsørgelseskassernes. Paa dette Votum svarede Rode i et udførligt Modskrift, i hvilket han hævdede Forslagenes Lovlighed og Forstandighed. I Slutningen af Maj 1885 indbragtes Sagen for Ministeriet. Da det kunde forventes, at Sagens Afgørelse vilde tage længere Tid, og da det kunde være muligt, at den paany vilde komme til Bestyrelsens Erklæring, foreslog Formanden en midlertidig Lovforandring, der gik ud paa, al »Bi­ kuben« s Repræsentantskab skulde være berettiget til at udsætte Indkaldelsen af Generalforsamlingen indtil Slutningen af 1885. Denne Lovforandring vedtoges og blev stadfæstet i Juni gennem Ministeriet, men inden Aarets Udgang (5. Okt. 1885) kom Stadfæstelsen af Hovedforslaget, saa at der ikke blev Anledning til at holde flere Generalforsamlinger, og »Bikuben« havde saaledes faaet den Forfatningsform, som siden da har været den gældende, og som har vist sig at fungere fortræffelig.

Made with