086559250 efter elena

tage en Lovændring, hvorved Generalforsamlingen ophævedes og erstattedes med et udvidet Repræsentantskab. El Udvalg, der skulde stille Forslag desangaaende, blev nedsat d. 31. Okt. 1883, og 1 2 . Febr. del følgende Aar kunde dette Udvalg forelægge et færdigt Forslag for den samlede Bestyrelse, hvilket med nogle Ændringer vedtoges. Generalforsamlingen skulde altsaa erstattes med el Repræsentantskab, og Forslaget indeholdt den Bestemmelse,

at dette Repræsentantskab skulde bestaa af mindst 18 Medlemmer, G fra hver af For­ eningens 3 Afdelinger, saa at Sparekasseaf­ delingen saaledes for første Gang vilde blive repræsenteret i Bestyrelsen. Da Bestyrelsen havde lovgivende Myndighed, kunde Sagen dermed have været afgjort, men da Striden med Hindenburg blussede op paany, idet denne atter havde grebet Pennen og angrebet Bestyrelsen i nogle Artikler i »Berlingskc Tidende«, blev Formanden betænkelig ved at ophæve Generalforsamlingen, uden al denne først fik Adgang til at udtale sig, og der indkaldtes derfor en ny Generalfor­ samling, der skulde møde d. 30. Maj 1884. Forud for denne gik der en kraftig Agitation fra begge Sider for at vinde Stem­ mer, og det gik livligt til paa Generalfor­

samlingen. Bestyrelsen stillede her del Forslag, at Generalforsamlingen efter Reglerne for Valg af Repræsentanter (altsaa ved bundet Valg) skulde vælge el Udvalg paa 5 Medlemmer, der skulde forhandle med Bestyrelsen om Forslaget; de to Revisorer skulde tiltræde Udvalgel ligesom ogsaa de to Suppleanter til Repræsentantskabet, der fik tiest Stemmer paa General­ forsamlingen, endvidere skulde Bestyrelsen kunne tilkalde 3 Medlemmer for del Tilfælde, at Provinsernes eller andres Interesser ikke skulde blive repræsenterede ved Valget. Som sædvanlig var det Rode, der lagde for, og han gjorde det med sin sædvanlige Aabenhed og sin lykkelige Evne til at forsone Modsætnin­ gerne. Oppositionens Krav var efterhaanden bievne formulerede derhen, at Forsørgelseskasserne burde have saa meget som muligt i Tilskud fra Sparekassen, idet man hævdede, at del var Forsørgelseskasserne, der ejede

17