086559250 efter elena

Generalforsamlingen vilde saaledes vise sig at være upraktisk, netop naar der var levende Interesse for »Bikuben«s Anliggender. Campagnen blev fra Hindenburgs Side indledet med et Brev af 8 . Nov. 1880, hvori han overfor »Bikuben«s Bestyrelse beklagede, at der var an­ vendt en Del af Sparekassens Reservefond som direkte Tilskud til Alder­ domsforsørgelseskassen, men intet til Børneforsørgelseskassen. Han for­ langte nu, at disse Kasser skulde stilles lige. Hertil svarede Bestyrelsen, at man allerede havde paatænkt at yde Tilskud til Børneforsørgelseskassen, om end ikke i det Forhold som Hindenburg fordrede. Dette Løfte blev da ogsaa indfriet: Børneforsørgelseskassen fik sit første direkte Tilskud, 6837 Kr., for Aaret 1881, medens Alderdomsforsørgelseskassens Tilskud blev om­ trent uforandret som forrige Aar, 12409 Kr. Hindenburg optraadte nu paa Generalforsamlingen d. 8 . Juni 1881, hvor han nærmere begrundede sin Opfattelse. Han krævede, at Garanti- kontrakten skulde opsiges, og paaslod, at »Bikuben« havde en altfor stor Kassebeholdning og Bankbeholdning, hvilket sidste særlig var til Fordel for Privatbanken. Endelig udviklede han, hvorledes de to Forsørgelses­ kasser havde Krav paa lige Andel i Sparekassens Overskud, og ønskede mindst 5 pCt. af dens Reservefond tildelt Kasserne. Det hævdedes fra Direktionens Side, at der var særlig Grund til at støtte Medlemmerne af Alderdomsforsørgelseskassen, hvis Forhold til »Bikuben« var af langt va­ rigere Natur end i Børneforsørgelseskassen. Garantien dristede man sig endnu ikke til at opsige, og naar Kasse- og Bankbeholdningen havde været saa stor, havde det dels ligget i Hellmanns naturlige Frygt for nye Runs, dels i de høje Kurser og den store Tilstrømning af Pengemidler, hvorved en fordelagtig Anbringelse af Værdierne vanskeliggjordes. Denne Generalforsamling forløb iøvrigt roligt, og der foregik ikke som Følge af Forhandlingerne nogen Forandring af væsentlig Natur. Men det følgende Aar genoptog. Hindenburg sin Opposition. 24. Maj 1882 fremkom der fra hans Haand en ret skarp Artikel, hvori han paany ankede over Bankheholdningen og hævdede, at Børneforsørgelseskassen var forfordelt; han paastod, at »Bikuben« ikke blev styret i den Aand, hvori dens Love vare skrevne, idet Formaalet var at opmuntre til Sparsommelighed, saa at man altsaa maatte ønske den størst mulige Tilgang til Forsørgelses­ kasserne, medens Direktionen var betænkelig ved en for stærk Tilgang. Ikke længe efter ( 1 . Juni 1882) kom Direktionens Svar. Den afviste skarpt Paastanden om, at Børneforsørgelseskassen fik for lidt, og henviste til de