086559250 efter elena

PRÆMIESYSTEMETS HISTORIE

r af de Tiltrækningsmidler, som man havde lovet sig meget af, var det foran omtalte Præmiesystem , der efter Lovenes § 4 skulde træde i Virksomhed ved det 10. Kalenderaars Udløb, saa at den første Præmieud­ deling skulde finde Sted i Begyndelsen af Aaret 1867. Lidt efter lidt var Sparekassens Reservefond voxet til

et ikke saa ringe Beløb. Ved Slutningen af Stiftelsesaaret var der endnu et Minus i Stedet for nogen Reservefond. Hellmann maatte staa i Forskud for forskellige Udlæg til Husleje, Inventarium m. m. Men allerede næste Aar kunde der opføres en lille Reservefond, og i Slutningen af 1859 var Reservefonden allerede 8.500 Rd. eller U/s pCt. af Sparekassebehold­ ningen, og den var ved Udgangen af 1866 steget til 94.000 Rd. eller l 4/« pCt. af Beholdningen. Heraf skulde nu efter Bestemmelsen i § 4 en Tiendedel eller henad 9.400 Rd. betales til Sparerne. Der var ved denne Paragraf tre iøjnefaldende Mangler. Den første var den, at man uden nogen Begrænsning hvert Aar skulde tage 10 pCt. af Reservefonden, ligegyldig om den var stor eller lille, om den maatte anses for at være tilstrækkelig til at dække Risikoen ved Sparekassevirksomheden eller ej, og uden at man satte nogen Grænse for den Gevinst, der kunde komme til at tilfalde den enkelte Sparer. Den anden Mangel var den, at Bestemmelsen var uklart affattet, idet det kunde være tvivlsomt, hvor mange Indskud, der skulde være gjort det første Aar for at erhverve Ret til Præmie. I Lovens § 4 hed det, at Præ­ mier tilkom den Sparer, der »i 10 paa hinanden følgende Aar har havt Konto med Sparekassen, og mindst 4 Gange aarlig har forøget sin Kapital ved kontante Tilskud«. Det havde været Stifternes Tanke, at der det første Aar kun skulde gøres 4 Indskud for at begrunde Præmieretten, og saaledes maatte ogsaa det oprindelige Udkast forstaaes, ligesom Steen gik ud fra

30