086559250 efter elena

Derimod oprettedes der i 1866 paa Kristianshauns Understøttelsesfor­ enings Initiativ et Filial i denne Bydel. Understøttelsesforeningen paatog sig at lade Expeditionen foregaa ved sine egne Bestyrelsesmedlemmer, som hver Eftermiddag i 2 Timer skulde skiftes til 2 ad Gangen al møde paa Foreningens Kontor i Strandgade for at modtage Sparekasseind­ skud. Filialet aabnedes i August 1866 og Arbejdet foregik paa den an­ førte Maade til 1873, da en anden Ordning blev truffen. Det var vel ikke bleven benyttet i nogen stor Udstrækning, men har dog uden Tvivl stiftet Nytte iblandt Kristianshavns Arbejderbefolkning. Der blev ogsaa i Foraaret 1865 gjort Forsøg paa at indføre en »am- bnlerende « Sparekasse i Stadens Omkreds, men Planen blev hurtig opgivet, rimeligvis paa Grund af Bekostningerne og Vanskelighederne ved Kontrollen med Inkassatorerne. Ikke stort bedre gik det med Forsøget paa at ind­ føre Anvisningssystemet. Sparerne skulde have Adgang til al anvise paa deres Konti paa særlige Blanketter, men maatte samtidig finde sig i kun at faa halv Sparekasserente. Beslutningen blev allerede taget i 1863, men sattes først i Værk 4 Aar senere og det var kun meget faa Spprere, der benyttede sig af dette Tilbud, saa at Beslutningen blev ophævet i 1880. Men selv om der saaledes ikke skete store Forandringer i Arbejdsmaaden, gik »Bikuben« dog som anført rask frem, Personalet maatte stadig udvides, man kunde ikke længere som i 1857—58 nøjes med den administrerende Direktørs og en Bogholders Arbejde. I det hele taget havde man heller ikke store Vanskeligheder at overvinde ved Anbringelsen af Pengemidler. I 1860 kom »Bikuben« imidlertid ufrivillig i Besiddelse af et større Areal, som voldte en Del Besvær. Foreningen havde til Sikkerhed for et Udlaan mod Vexelobligation modtaget nogle Obligationer i Haandpant, der gav første Prioritet i en Del Parceller paa Nørrebro. Vedkommende Laan­ tager havde ladeL disse Ejendomme stille til Tvangsauktion, men blev selv højstbydende, og fik nu »Bikuben« til at overtage Parcellerne, der alt i alt udgjorde 14—15 Td. Land og altsaa under de nuværende Bebyggelsesfor­ hold vilde have haft en uhyre Værdi. Disse Arealer strakte sig langs den nuværende Aaboulevard fra Griffenfeldtsgade til Jernbaneoverskæringerne ved Ladegaardsaaen og Nordvestvejen og ned til nuværende Vævergade, Prins Jørgensgade og Stengade. Det var den Gang en ubebygget Strækning og langt borte fra almindelig Færdsel, idet Bebyggelsen af Nørrebro endnu den Gang væsentligst indskrænkede sig til Nørrebrogade og dennes nær­ meste Nabolag.

27

Made with