086558955
47 EFTERSKRIFT
Min Onkel opnaaede ligesom hin danske Konge at »dø i sin Rede«, men denne Rede var da bleven saa snæver, at Forretningen truede med at sprænge den. Der var hverken Plads til at drive Forretningen paa, eller Personale til at drive den med. Men af Renommée og Kunder var der nok, og der stod flere bagved. At uddanne et Personale og tilvejebringe et til Forretningens Udvidelse tjenligt Lokale var de Opgaver, der laa for, og imidlertid holde det gaaende med en Lærling, min førnævnte Broder, der neppe havde væ ret i Forretningen et halvt Aar. I lang Tid havde jeg fuldt op af Arbejde fra 7 V 2 Morgen til 9 Aften og maatte igjen nyde mine Maaltider i For retningen. Efterhaanden fik jeg uddannet en lille Stab af Medhjælpere, hvilket ikke var let, da jeg var urimelig nok til at stille de samme Fordringer til dem, som til mig selv. Først mange Aars Kampe og Fejlgreb lærte mig senere at se mere velvilligt paa mine Hjælpere, og ved mere at be tragte dem som Medarbejdere, end som Arbejdere, knyttedes efterhaan den et Tillidsforhold, der i mange Tilfælde udviklede sig til Interesse og Hengivenhed. Med Hensyn til Løsningen af den anden Opgave havde jeg ved Ind retningen af et Kontor paa 1ste Sal udiømt Mulighederne for en Udvidelse af Lokalet i Lille Kongensgade. Jeg havde imidlertid indledet Under handlinger om Kjøbet af en nærliggende Ejendom, da jeg en Dag mod tog et uventet Tilbud. Min Onkel havde engang for flere Aar siden henvendt sig til Grosserer Bloch, der ejede St. Kirkestræde 1, sorii even tuel Lysthavende til Stuebouliken der. Da den daværende Lejer i 1881 paa Grund af Handelsophævelse vilde flytte, henvendte Hr. J. P. Bloch sig til mig for under Henvisning til min Onkels Besøg at tilbyde mig Lokalet, og jeg betænkte mig ikke længe paa at acceptere det Lejemaal, som min Onkel selv havde indledet. Saaledes gik det til, at Forretningen i Nov. 1881 henflyttedes fra den gamle Bod, der havde huset den i 34 Aar, til Stueboutiken i Kirkestræde. Indretningen og Overflytningen til det ny Lokale i Forbindelse med de forøgede Krav til min Arbejdskraft, som Forretningens stærke Udvikling i disse Aar medførte, nødvendiggjorde en Recreationsrejse i 1882. Mange kunde maaske synes, at jeg taler for meget om Arbejdet ved den Virk somhed, hvis Historie jeg fortæller, men jeg har ofte faaet Beviser paa, at selv Venner af Forretningen ikke aner det Slid, som en saadan Virk somhed medfører. Kjøbmandsgjerningen har endnu ikke fundet sin Hi storieskriver; hos Zola har jeg engang i en lille Skitse læst følgende Sætning, der synes mig betegnende: «C’est ainsi dans le commerce: on y meurt, sans avoir le temps de se soigner«. Forretningens Udvikling syntes i 1883—87 at have naaet Kulminations
Made with FlippingBook HTML5