086558955

36 simpelt i at indskrænke sine personlige Fornødenheder til det mindst mulige. I de mange magre Aar, der fulgte efter »den glimrende Han- delsperiode«s fede, var Sparsommelighed bleven en Nationaldyd, dik­ teret af Nødvendigheden og praktiseret af Alle fra Kongen til Tiggeren. Da Staten, som var bankerot, hverken kunde yde Lægehjælp til den »truede Middelstand« eller den »betrængte Landbostand«, maatte man hjælpe sig med det gamle Husraad: at indskrænke sine Fornødenheder, og »nu ville vi Alle spare«, blev den naturlige Løsning af Datidens Agrar- og andre Spørgsmaal. Sin Friluftsmotion maatte han tage i den tidlige Morgen inden Bou- tikens Aabning, samt Søndag Formiddag (Søndag før 9 og 4—(i var Boutiken aaben), og sine Aftener efter Lukketid, som dengang var Kl. 9, tilbragte han i Reglen i sin førnævnte Tantes Hus, der aabnede sig gjæslfrit for Familiens Medlemmer, og hvor man morede sig med et eller andet Selskabsspil. — Hans Assistance bestod fremdeles kun af Karlen Søren, hvis Gage var avanceret fra 2 Rbd. til 2 Rbd. 3 ft pr. Maaned. Om denne tillige passede Boutiken, medens min Onkel deltog i Borgervæbningens Øvelser paa Fælleden, kan ikke oplyses, men at de militaire Pligter ikke blev forsømte, freingaaer af følgende Udgifts­ poster i Kassebogen: 1 Vaabenfrakke 18 Rbd. 3 ft, Chacot 3 Rbd., Felt­ lue 1 Rdl. 3 ft. I Krigsaaret 1849, hvor den aarlige Omsætning steg med 1200 Rbd., synes han at have havt lidt Assistance af en fh. Bogbinder Møller, der senere etablerede en lille Papirhandel i Store Kongensgade, og i 1851 af sin yngre Broder Rudolph, der var Handelsbetjent og havde deltaget i Krigen. Denne Broder lærte han i Mellemacterne Maskin- liniering *). Min Onkel havde nemlig i den Hensigt at være sin egen Linierer i Septb. 1849 for 125 Thaler kjøbt en Liniermaskine, som var opstillet i Værelset bag Boutiken. Han experimenterede ogsaa taalmodig saalænge med den, til han havde opnaaet en vis Færdighed, men da dette Ar­ bejde kræver stadig Opmærksomhed, og han ofte maatte forlade Ma­ skinen for at expedere etc., opgav han det. Da Broderen, som han se­ nere etablerede som Linierer, manglede de fornødne Anlæg dertil, solgte han den til en afsk. Sergent Brygman, der senere linierede for Forret­ ningen. I 1852 antog han endelig en Lærling, den senere Graver ved Refor­ mert Kirke P. H. Mortensen, og den uundværlige Sørens Gage forhøjedes samtidigt fra 2 Rdl. 3 ft til 3 Rbd. Det Opsving, som Krigen 1849—50 og den fri Forfatnings Indførelse •) Indtil Slutningen af Tyverne havde man maaltet hjælpe sig med Haandliniering, og det var ikke usædvanligt at se selv store Handelshuses Protocoller linierede med Blyant. Paa dette Tidspunkt fik Bing den første Liniermaskine, med hvilken M. H. Bing arbejdede om Natten og linierede de første Protocoller, et Extraarbejde, som den Gang var meget indbringende. Senere etablerede Bing en Medhjælper Løwenthal, der saaledes blev den første Mnskinlinierer her i Byen.