086558955

17 Petersen!« betød hverken mere eller mindre end lidt ud paa Gaden. Den Gang handlede Pedellerne altsaa ikke med den Art F o r­ nødenheder, men hellere med »Romsnegle«, blaa Mælk og Fedtebrød. Men ganske morsom t va r det, a t Ordet »Over til Petersen!« smittede selve Skolens Lærere.

Gamle Professor A ger ­ skov , der boede i Niko- lajgade Nr. 5, gik hver evige Dag Klokken elleve hjem for a t spise Frokost. Han naaede det paa de 20 Minutter, som »det lange Frikvarter« den Gang varede. Og saa var han en stor Dyreven. Han tra f altid i »Maven« nogle Hunde, der gerne vilde følge ham, fordi han nu ejede den Egenskab, som faa Mennesker har, at faa Dyr til a t elske sig. Men naa r han efter endt F rikv a rte r skulde ind paa sin Skole, saa klappede han sin ledsagende Hund og sagde: »Gaa over til Petersen!« og Hunden gik roligt tilbage ad Slagter­ boderne til.

De gam le Slagterboder,

Engang væddede Agerskov med en Kollega, der hadede Hunde, om, a t han kunde faa en Hund fra Slagterboderne til a t »gaa over til Petersen«. Samme Kollega paastod som den Pralhans, han var, a t det va r ligegyldigt, hvad Agerskov sagde, han skulde nok faa den til at gaa med sig. Da Agerskov sagde: »Gaa over til Petersen!«, gik Hunden troligt ned ad Hvælvingen til; hans Kontrapart stod et Øjeblik