086558955

11 mel Kongevej; da der ikke i de Tider kendes noget, der hedder Konstitution i Tilfælde a f Embedsmænds Ferier, m aa man først have Bud efter ham, og da han endelig kommer, er Militæret selv begyndt paa lidet praktisk Maade a t slukke Ilden. Junge vil nu tage Kommandoen og beordre alt b rændbart paa Delle- haugen fjernet; men her støder han an mod Orlogsværftets Chef, Kommandør K ierulff , der føler sig k rænke t i sin mili­ tæ re Myndighed og ikke vil lade sig give O rdrer af en B rand­ major; og han giver da Ordre til, a t Matroserne hellere skal •hugge de T ræ e r om, der netop kunde skabe Læ mod Ilden, der rase r mere og mere vildt. Saa fænger pludselig en mægtig Brændestabel, og Gnisterne fra den bæ res ind over den ulykke­ lige By, mod Nikolaj Taarn. Snart efter komm er der Ordre fra Kronprins F rederik , a t Boye Junge øjeblikkelig m aa møde ved Nikolaj Kirke; thi Ilden ha r fænget i det lille Rytterspir; men endnu staa r Kirke og T aarn til a t redde. Men inden B rand­ majoren kan slippe af Sted, maa han udstaa en Konflikt med Holmens Chef om, hvem der skal køre først ud af Porten: det militære eller det borgerlige Brandkorps! Medens man med Længsel venter paa Sprøjterne ved Nikolaj

Kirke, gaa r Overgraveren og G raverkarlen op paa Loftet over Kirken for a t se, om der er Ild der. Da de ledsages af en Del nysgerrige, er det ikke let for dem a t afgøre det; men de synes dog ikke, der er no­ get i Vejen, hvorfor Overgra­ veren jage r alle uvedkom ­ mende ud og laaser grundigt for Loftet, hvorpaa han tager Nøglen i Lommen og gaar hjem. Da B randvæsenet kom ­ mer, er der imidlertid Ild i Loftet; man kan blot ikke komme ind, fordi Graveren er gaae t med Nøglen, ingen ved hvorhen. Følgen er, at

V æ gter gangen.