086558955

9 underjordisk Gang fra Efterslægtens Gaard over til Klosterbo­ ligen ved Nikolaj, saa a t Munkene derfra uset kunde slippe ud paa deres hemmelige natlige Besøg — den »Indgang« dertil, som m an ved Skolens Ombygning i Halvfemserne mente a t finde der, er vel snarere »en Hemmelighed«, hvori Gaardens første Ejer, Rentemester H enrik M uller , havde sine Penge gem t —, saa er det ganske givet, a t der imellem den Gab elske Gaard og Huset ved »Hvælvingen«, paa den Grund, hvo r den nuværende Bygning »Hvælvingen« ligger, h a r he rske t en ualmindelig livlig * Forbindelse, ogsaa hemmelig. Og med den naive Forargelse, der til T ider kan gribe og be­ herske ophidsede Folkemængder, hvis dydige Indignation selv­ følgelig kun bliver ren t overfladisk, rettede m an sine Skridt mod de Gabelske Ejendomme. Til al Ulykke v a r der Vinhandel i Kæ lderen i Gabels Gaard paa Østergade. Den plyndrede Pøbelen og tøm te Vintønderne, hvo rpaa de brugte dem til a t staa op paa for a t naa ind i Stue­ etagen. Her og over hele Huset sønderrev de de gamle kost­ bare Tapeter, slog alt Møblementet itu, og da der ikke v a r mere a t komme i Hænde med her, lød Parolen : Til »Hvælvingen!« Det lille, skæve Hus, der spærrede Gaden, havde altid væ re t en To rn i Øjet paa Folket; nu skulde det blusse! Og det kom det til, saa Gaden blev fri. Gabel, der jo v a r fuldstændig værgeløs, sendte Bud til Byens Politimester og dens Kommandant i Citadellet; men han fik det mæ rkvæ rdige Svar, der vistnok skyldtes G uldberg , a t Pøbelen hellere m aa tte have Lov a t more sig; thi det, der ved slige Excesser kunde gaa til Grunde, v a r kun materielle Værdier, som Kongen godt senere kunde ersta tte Gabel og andre, der led Skade; men rykkede Militæret og Politiet ud, kunde der ganske sikkert komme til a t flyde Blod, ja, Menneskeliv kunde gaa tabt, og det v a r uerstatteligt. Da m an Dagen derpaa kø rte den sindssyge, forskræm te Kong C hristian den S yvende rund t i Byen for a t han skulde mod­ tage det for F remm edherredømm et befriede Folks Hyldest, m aa tte hans Karosse, der v a r aaben, ogsaa standse ved Hvæ l­ vingen og det plyndrede og nedbrændte Hus; han m aa tte rejse sig op og takke det retfærdige Folk, fordi det he r havde udført