086556820

82 Der gik mange Aar hen, efter at Samfundet til den danske Literaturs Fremme var blevet grundlagt, det gjennemgik Tider, som vare betænkelige for det, før det fandt Former for sin Virksomhed, der bleve tilfredsstillende. Siden 1827 have mange Forhold forandret sig, navnlig har Boghandelen og Forlæg­ gernes Stilling til Forfattere og til Publikum forbedret sig i en forbausende Grad. Men et Samfund som det bestaaende er ikke overflødigt; det har taget sin Del i Lit'eraturens Udvikling, og det vil fremdeles kunne gjere det, fordi det med et talrigt Antal af Medlemmer .kan blive istand til at hjælpe, hvor Boghandleren maa holde sig passiv eller ikke med sine Kræfter alene kan indlade sig paa et literairt Foretagende. Paa Generalforsamlingen den 15. Marts 1844 ytrede Dr. Gad, Bestyrelsens Formand, i noget stærke Udtryk, at, medens Samfundet tidligere havde bestaaet af Excellencer og Konferentsraader, bestod det nu af Kandidater, Studenter, Præster og Adjunkter. Medlemmerne have altid siden havt denne samme Karak­ ter, idet det er den dannede Mellemstand, som jævnligst er indtraadt i Samfundet. Men det kan ikke nægtes, at man nu forgjæves søger i dets Medlemsliste Navne saavel paa lærde som paa læge Mænd, hvilke man kunde ventet at finde der, og som maa antages at have Interesse for at fremme den danske Lite- ratur. En Grund hertil er maaske den, at Samfundet fører en temmelig skjult Tilværelse, det træder ikke meget frem til Skue for det store Publikum, og