086554054

60

Held den, der stundom kan, som vi, Forglemme Sorg og Moie; Gid Hver, som sorger paa vor Jord, Og ei sin Sorg fortjener, Sad fro, som v i, ved sligt et Bord, Og mellem slige Venner! H. L. RahJick,

M. 3 4 .

* M eL Ilvis et godt ltaad I fflige vil. (Du P u y .) Nu er det stille; han har os forladt, Solen, den gamle Urostifter, • Og i den tavse, kolige Nat

Vil vi skride til svare Bedrifter. Borgeren snorker alt, men vi — Vi gaae paa Perlefiskeri.

For os paa Bordet see vi et Hav, Bolgerne vildt mod Kysten skummer; Men i sin dybe, skrækkende Grav Mangen kostelig Perle det rummer. See hvor de funkle! Bolgen her , Har laant af dem sit Gyldenskjær. Bredden er stejl, det gaaer vel ej saa némt, Frejdig vi dog paa Fangsten drage: Kjfekhed og Haab og Lystighed og Skjæmt,