086554054

18 Du Bog, som vifter Kjoling til Vbr Kind! Vi skal dig hilse fra vor gronne Lind;

Du vide maa Og huske paa, At vi har og et Træ derhjemme.

Og dette Træ erwor storste Lyst, Naar Aft’nens Skygger os forsamle, Og mod dets Krone vi af fulde Bryst Opsende Viser nye og gamle. Og Slægt paa Slægt i Tidens Bolge sank; Men Træet kneiser endnu lige rank Og gi’er os Læ. , O gamle Træ! Du er vor Stolthed og vor Glæde. Priis være Gaarden, som i sin Favn ‘ Indslutter hundred’ raske Svende! Saamange Gaarde har nu Kjobenhavn, Men ingen lykkelig som denne: Viis mig en anden Gaard, hvori man saae Af Sorger og af Penge lige faa! Som oftest saae Man dem at staae I omvendt Forhold til hinanden. Velsignet være den Konge god, Som saa betænkte sine Sonner, Og Ly og Varme der dem finde lod !' . Derfor Vorherre vist ham loiiner. -