086554054

12

* M. 6. , Mel. Der staacr et Træ i min Faders Gaard.

.

Der staaer et Træ i Regensens Gaard, Det bær saa skyggefulde Grene, De danske Musesonners raske Chor Dets gronne Hvælvinger forene.

Naar Aftenroden farver Himlens Blaa, De ud af deres dunkle Huler gaae Med Rogtobak : Og muntor Snak Og lystige, fidele Sange. . *

I Verden udenfor de, akl saa tidt Fortræd og Tort og Modgang frister, Maae ofte staae tilbage i Credit For mangen dum og tyk Philister,

For hvide Vester og for Frakker blaae Maae Skrædderne saa mangen Plade slaae, Og skylle ned - Collcgier med En — tidt beslægtet — Drik fra Posten. Derfor de soge Ly med sonlig Hu ' Hos Lærdoms gamle Fostermoder, Hvor grundig Kundskab, Vid og Aand endnu Er ei fortrængt af Dognets Noder, Hvor Talen klinger fyndigt, frit og kjækt, Og kun det indre Fortrin gi’qr Respect, Hvor Standens Aand Sit Broderbaand Endnu om Musens Sonner slynger.