086554054

Hæng Lauren paa mit Rosenborg • Ved Siden af mit Blod paa Klædet! Thi ogsaa den med Blod er vædet, Den vandt jeg gjennem Hjertesorg. En Krands af Egen vil jeg Hætte: ])en kan man paa mit Hoved sætte, • Naar Sceptret lægges paa min Grav. Den Yngling* som sin Foraarstid Til Host paa Aandens Ager oVer, Som stadig grunder, klogtig prover, Og gi’er os Frugten af sin Flid, — Skal kummerligt om Ly han lede? ’ Nei! jeg vil bygge ham en Rede, . Vil lette Aandens raske Flugt. Saa reiste sig den kjære Gaard, Som gi’er os Ly i Ungdomstiden, , Og som vi aldrig glemme siden, Mens vi i Danmarks Have saaer, ; ' Der Musen kjærlig os besoger Og aabner for vort Blik de Boger, Som gj emme Seklers Sandhedskorn. Og kraftig Marv i Muren groer: Som, Christian selv den stod i Kampen; ! Og ingen Bombe slukte Lampen,- Der skinner paa Studentens Bord. • : Mens meget Nyt i Gruus er svundet, Staaer fast , hvad Christians Kraft har grundet, Hans Bors, hans Taarn, hans Rosenborg. \ . «