086552663

48 i Tiden fra 1871 til 1900“ , udgivet af De samvirkende Fag­ forbund, saa vi kun ganske kort skal berøre den. Straks efter dens Udbrud vedtoges at protestere imod den, da den jo var i absolut Modstrid med de almindelige Bestemmelser i Priskuranten, der under Post 9 siger: „Enhver Uenighed, der maatte opstaa mellem Mester og Svend om Forstaaelsen af denne Priskurant eller om Fastsæt­ telse af Betaling for Arbejde udenfor Priskuranten eller om Bedømmelse af Arbejdets rette Udførelse eller overhovedet om alle Forhold vedrørende Arbejdsstedet, maa ikke have Ar­ bejdsstandsning til Følge, hverken' fra Mestrenes eller fra Sven­ denes Side.“ Fra andre Fag, der havde lignende Bestemmelser i deres Overenskomster, protesteredes ligeledes. A f Hensyn hertil besluttede „De samvirkende Fagfor- bund“ at lade det mellem „De samvirkende Fagforbund’4og „Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening“ bestaaende Fadles­ udvalg til Afgørelse af Arbejdsstridigheder afgøre, hvorvidt der ved Lock-out’en var sket Brud paa bestaaende Overens­ komster. Der blev nn ført en vidtløftig Procedure. Enden paa Forhandlingerne i „Fællesudvalget4 blev, at der afsagdes følgende Kendelse: „Den stedfindende Lock-out skønnes ikke at være et Rets­ brud, som kan medføre Erstatning eller Bøde, men derimod for saa vidt at være i Modstrid med de mellem Parterne slut­ tede Overenskomster — , som Lock-outen skønnes at være i Uoverensstemmelse med de Forudsætninger, som Klagerne kunne have haft Føje til at gaa ud fra ved Overenskomstens Oprettelse.1 Denne Kendelse fik dog kun moralsk Betydning derved, at alle Fællesudvalgets Medlemmer erkendte, at Lock-out'en var i Modstrid med Forudsætningerne for indgaaede Overens-