086552663

20 en større Hjørnebygning opført i Dagløn, og han havde faaet en Del Svende herover fra Aarhus til at paabegynde Arbejdet. Lundberg maatte rejse en Tur til Aarhus for at for­ klare Forholdene og forebygge, at flere rejste hertil. Murerne i Aarhus lovede ikke at vilde skade vore In­ teresser eller indføre nye Arbejdsregler hos os, men vilde forøvrigt ikke vedkende sig de Individer, der var rejst til København; det var Folk, der stod udenfor deres Organi­ sation, og som de intet vilde have med at gøre. Uagtet store Anstrængelser fra Bestyrelsens Side lyk­ kedes det ikke at forhindre, at Petersen fik Folk fra Værnet samt en Del Læredrenge og principløse Individer til at op- mure Bygningen for en Dagløn af ca. 4 Kr., men saa var han ogsaa færdig. Murarbejdet havde kostet ca. 3000 Kr. mere, end det var anslaaet til; den Sagfører, der havde med Foretagendet at gøre, gav derfor Petersen og hele hans Stal) Afsked paa graat Papir; Arbejdet blev over­ draget en Mester her fra Byen, der selvfølgelig lod det resterende Arbejde, indvendigt Pudsearbejde og Facaderne, udføre i Akkord efter den gældende Priskurant. Der var begyndt at oparbejde sig en Stemning i Pro­ vinserne for Fagbevægelsen; i enkelte Byer var der stiftet Fagforeninger, men noget Samarbejde mellem dem var der ikke. I Efteraaret 1886 modtog Foreningen et Brev fra Murer Christoffer Rasmussen i Svendborg, hvori han an­ modede Foreningen om at tage Initiativet til at søge et saadant Samarbejde gennemført, om muligt ved en Sammen­ slutning af de forskellige bestaaende Murerfagforeninger til et Murerforbund for hele Landet. Sagen blev forelagt paa et Møde den 14de December 1886 og vandt straks stor Tilslutning. Det vedtoges at nedsætte et Udvalg paa 5 Medlemmer til at søge Tanken realiseret, fremkomme med Forslag m. m.

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online