086552663 best quality

tegnet af l . icjølsen

INDLEDNING.

& i p* f U pN almindelige Arbejderbevægelse her hjemme er som bekendt af yngre Dato. De fleste Fagforeninger ere dannede i Halvfjerdserne; Murernes første Fagfor­ ening stiftedes i 1873, men denne naaede ikke at samle noget Flertal af Københavns Murersvende. Der var vel mange, som følte Savnet af en faglig Organisation, men en konservativ Aand fra Laugstiden var meget fremherskende. Fagforeningen havde ingen Indflydelse paa Arbejdsfor­ holdene. Priskuranten vedtoges mellem Mester og Svende- lauget, og saaledes vedtoges ogsaa en ny Priskurant i Aaret 1875. Denne fastsatte et Tillæg for Ekstrahjørner, som næppe var vel overvejet af Mestrene, og da det saa senere viste sig, at dette paa Bygninger med mange Ekstrahjørner gav Svendene en god Fortjeneste, nægtede snart de fleste Mestre at betale efter Priskuranten 1875.

4 Grunden til, at Priserne ikke overholdtes, var, at Bygge­ riet aftog i høj Grad. Der havde været en Opgangsperiode, men nu i Nedgangsperioden gik Svendene ind paa Ned­ sættelser. Først blev der ikke betalt for Ekstrahjørner, blank Mur og Udmuring, dernæst fragik visse Procenter under Prisen. Naar Procenterne under Priskuranten blev for store, hændte det vel, at Arbejdet standsedes af Sven­ dene for at opnaa noget bedre Forhold, men Mesteren kunde straks faa andre Svende, som var villige til at fort­ sætte paa de gamle Betingelser uden Skrupler. Da Arbejdet saaledes udførtes 30 å 40 pCt. under Prisen, blev Fortjenesten kun ringe; men ikke nok hermed, det var ofte vanskeligt at erholde tilgodehavende Overskud. Ja, selv Ugelønnen var man ikke sikker paa i de Tider. Ved et Foretagende bør det nævnes, at Svendene gjorde sig særlig Umage for at faa deres fortjente Løn ved en Henvendelse til Justitsministeren. Han tog sig velvillig af Sagen, og efter at den var behandlet ved Iletten blev Pengene udbetalt paa Raadhuset i Ministerens Overværelse. I mange Tilfælde var det dog ikke muligt at inddrive sit Tilgodehavende selv ad Rettens Vej. Mursvendelauget paatog sig ikke nogen Sag for at hjælpe Svendene til at faa deres fortjente Løn, da næppe Halvdelen af Svendene vare Medlemmer af Lauget. Under disse Forhold, som vare saa slette som vel muligt, og hvor kun en ringe Enighed var tilstede, blev der fra mange Medlemmer af Lauget rettet en Opfordring til Be­ styrelsen om at sammenkalde et Møde for alle Murersvende for at drøfte Fagets Interesser i Fællesskab i Lighed med

5 Møderne i 1872 angaaende Priskuranten, Arbejdstidens Forkortelse og Murerskruen. Heller ikke den Gang var stort mere end Halvparten af Svendene Medlemmer af Lauget. Det første Møde afholdtes i Lille Kannikestræde i „Kalkeballen“ og var stærkt besøgt. Der førtes en lang og skarp Diskussion om, paa hvilken Maade der skulde gøres noget alvorligt Skridt til Overholdelsen af Priskuran­ ten og til Opnaaelse af bedre Arbejdsvilkaar. Der op- naaedes ikke noget Resultat paa det Møde, men det be­ sluttedes at afholde et nyt Møde. Den 28de April 1880 blev der indvarslet et Møde i Rømersgade 22. — Det var første Gang, at Murerne holdt deres Møde her. — Der udviklede sig en meget lang og hæftig Debat, særlig om Dannelsen af en Strejkekasse til Støtte for Medlemmerne ved de nødvendige Arbejdsnedlæg­ gelser til Overholdelse af Priskuranten af 1875. Det vedtoges paa dette Mode at stifte „Murernes Strejkekasse“ , men Laugets Bestyrelse erklærede, at den ikke kunde have noget med Ledelsen at gøre. Derefter foresloges nedsat et Udvalg paa 5 Mand til midlertidig Ledelse. Dette vedtoges, men nu begyndte Vanskelig­ hederne; der var Ingen, som vilde indtræde i Udvalget. Efter mange Forslag og ligesaa mange Nej vgr C. M. Fiseli og F. Simonsen omsider villige tit at indtræde i Udvalget; H. Petersen , Th. Schmith og H. Vincent gik ogsaa med. Udvalget var saaledes dannet. Vincent afløstes snart af H. Scliønninger, og disse 5 Mand er Foreningens første Ledelse.

6

C'. M. FISCH.!

F. SIMONSEN.

HENRIK PETERSEN.

TH. SCHMIDT.

H. VINCENT.

Det vedtoges, at Kontingentet skulde være 1 Kr. om Ugen indtil videre, og at den første Indbetaling skulde finde Sted 1ste Maj 1880 i Rømersgade 22, Kjælderen. Hver Mand skulde medbringe en Kontrabog. Den første Aften indmeldtes 408 Mand. Nu var Grunden lagt til en faglig Organisation for alle Murersvende i København.

1880 - 1884 . U [ dyalget tog fat med Kraft for at ordne de meget (□flH! vanskelige Arbejdsforhold. Der holdtes meget ofte Møder og Generalforsamlinger, da det var en nød­ vendig Betingelse for Udvalgets Arbejde at søge Støtte hos Medlemmerne paa samme Tid, som der maatte gives Med­ delelse om Arbejdsforholdene. Paa disse Møder og Gene­ ralforsamlinger blev det nu først rigtig oplyst, hvor uheldig Forholdene stillede sig paa de lleste Pladser, og hvorledes Mestrene benyttede sig af Tidernes Ugunst. Det vedtoges hurtigt, at Arbejde, som var paabegyndt, og som Svendene var indgaaet paa at udføre unde r Pris­ kuranten, skulde fuldføres til de Priser, der var indgaaet paa. Derimod maatte der ikke paabegyndes nogen ny Akkord til Priser, der var lavere end fastsat i Priskuranten; denne skulde strængt overholdes ved alle fremtidige Ak­ korder. Paa Møderne var der ofte Uro, idet man ikke var kendt med parlamentarisk Orden; men Fisch skaffede som Regel Ro ved sine skarpe Irettesættelser til de urolige Hoveder i Forsamlingen, saa at disse efterhaanden holdt sig indenfor de sømmelige Grænser.

8 Flere af Mestrene nægtede at anerkende Priskuranten af 1875. Udvalget maatte da træde til paa saadanne Steder, og Arbejdet blev som oftest nedlagt. Disse Arbejds­ standsninger var dog alle af kort Varighed, da Mestrene hurtig opfyldte Svendenes rimelige Forlangende. De saa, at nu var det Alvor. Murersvendene havde samlet sig, og de opgav derfor at stridte imod. Da man naaede den 9de Juni, var samtlige Mestre indgaaet paa at underskrive Priskuranten. Alt dette var jo en god Begyndelse for den nye For­ ening, men Priskuranten af 1875 var ikke tidssvarende. Man maatte have den revideret. Murersvendelauget havde hidtil, som før bemærket, altid ordnet alt fagligt Mellemværende mellem Mestre og Svende, og Mesterlauget anerkendte ingen anden Autoritet som Repræsentant for Svendene end Murersvendelaugets Be­ styrelse. t Paa en af Foreningen sammenkaldt Generalforsamling vedtoges, at Laugets Bestyrelse skulde foranledige nedsat et Udvalg af Mestre og Svende for at faa Priskuranten revideret og forbedret. Dette Udvalg blev nedsat, og temmelig hurtig blev man enig om at faa den noget forbedret. I den nye Skikkelse tik den Navnet „Priskuranten af 9de Juni 1880“. Efter dette Resultat troede Murersvendelaugets Besty­ relse, at nu var alt i Orden, og Indbetalingen af 1 Kr. pr. Uge skulde nu ophøre, men Udvalget fastholdt at ved­ blive, dog maaske med et mindre Beløb, thi Penge skulde der til, da en Forbedring af Arbejdsvilkaarene muligvis nødvendiggjorde mange Arbejdsnedlæggelser. Det blev paa en Generalforsamling vedtaget at forandre Kontingentet til 50 Øre pr. Uge i Resten af Aaret til Oktober. Det samlede Kontingent blev 13 Kr. ialt for 1880.

9 Efter den Tid gik Foreningen rask frem og blev en selvstændig Forening. Priskuranten var paa Foranledning af Mesterlauget bleven trykt, og den 23de Juni averteres fra Murersvendelauget, at den nye Priskurant paa Murarbejde kan erholdes hos Formand J. Andersen , GI. Strand 32. Medlemmerne indsaa nu, at Foreningen havde arbejdet sig ind paa det rigtige Spor ved at opnaa disse Resultater paa den korte Tid. Udvalget havde energisk taget fat for at skaffe Medlemmerne den dem tilkommende Ret baade angaaende deres Arbejdsfortjeneste og hvad andet Tvivls- spørgsmaal, der kunde komme mellem Mestre og Svende. Men det var ikke alle Murere, som vare Medlemmer af Foreningen. Der var endnu mange, som manglede den rigtige Forstaaelse af Organisationens Betydning og derfor havde undladt at indmelde sig. En ivrig Agitation udfoldedes derfor af Foreningens Medlemmer paa Arbejdspladserne, men man var ikke alle Steder lige heldig. Ordet „Strejkekasse4' skurrede i Ørene paa enkelte Kolleger. Det var noget revolutionært, og det passede ikke i det gamle Forhold, de før havde staaet i til Mesterlaugets Medlemmer. Uagtet disse, der paa den Tid undervurderede Betyd­ ningen af at staa i Foreningen, bar Agitationen dog gode Resultater, og Tilstrømningen til Foreningen var betydelig. Den talte ved Aarets Slutning 1017 Medlemmer. I disse Maaneder, fra Maj til November, var der vel flere Arbejdsnedlæggelser for at faa tilgodehavende Arbejds­ løn eller den nye Priskurant respekteret, men den Under­ støttelse og anden Udgift, som udbetaltes for dette Aar, beløb sig kun til 730 Kr., saa at man deraf kan slutte, at disse Strejker kun var af kort Varighed. Man havde den Gang ikke andre Vaaben at benytte end Arbejdsnedlæggelser, og disse virkede temmelig hurtigt. Mesteren, lios hvem

10 Konflikten opstod, var som Hegel ikke i Mesterforeningen, saa der kunde ingen Forhandlinger finde Sted med denne. Hvad angik Foreningens Regnskab og Administration, viste det sig nødvendigt at indkalde Kontingentbøgerne og Kvitteringerne i Juni Maaned for at faa Regnskabet revi­ deret samt for at faa nye Røger udleverede. Foreningens Forhandlingsprotokol daterer sig fra 28de December 1880 og lyder som følger: „Understøttelseskassens Generalfoi’samling fandt Sted den 28de December 1880 i Forsamlingsbygningens Festsal, hvor Udvalgets Medlem Hr. Fisch bad Forsamlingen om at vælge sig en Dirigent, hvortil Hr. C. Christensen blev valgt. Han takker og bad samtidig Forsamlingen om den fornødne Ro og Orden og gav derpaa Ordet til Hr. Hendrik Petersen, som fremlagde det halvaarlige Regnskab, som var revideret og be­ fundet rigtigt af to tidligere dertil valgte Revisorer, d’Hrr. C. Christensen og E. Jensen, og livor Status‘en viser sig at være 8660 Kr. 75 Øre med en Udgift af 789 Kr. 95 Øre. løvrigt henvises d'Hrr. Medlemmer til det trykte Regnskab. Da der ikke var noget at indvende med Hensyn til Regn­ skabet, gik man over til Valg af nye Udvalgsmedlemmer. For- skjellige Talere havde Ordet i den Anledning, men Meningen var dog, at enhver var meget godt tilfreds med den Maade, hvorpaa det var ordnet i Løbet af Sommeren, og der blev bevilget dem af Forsamlingen et Gratiale for Halvaarets Virk­ somhed, stort 250 Kr., til lige Deling mellem dem selv ind­ byrdes og i lige Maade en Sum af 500 Kr. for næste Aar til dem, der skulle bestyre og varetage Understøttelseskassens Sager. Derpaa blev Stemmesedlerne omdelte, og Resultatet deraf blev, at de 4 Udvalgsmedlemmer blev valgt igjen med Und­ tagelse af Hr. Fritz Simonsen , i hvis Sted Hr. H. F. Schiø- ninger blev valgt. Bestyrelsen kom saaledes til at bestaa af følgende Med­ lemmer. D ’hrr. Fisch, som fik 221 Stemmer, H. Petersen 212 St., Smidt 178 St., Schiøninger 83 St. og Vincent 111 St. Til Suppleanter blev valgt d’Hrr. Peter Tilrane med 26 St. og Emil Larsen med 19 St.

11

Til Revisorer blev valgt P. Jensen og Jacob Hansen. Til at indsætte de større Summer paa Bogen b. blev valgt 2 Mænd af L a u g e t , d’Hrr. J. Sørensen og Faber , og for U n d e r s t ø t t e l s e s k a s s e n s Yedkommende d’Hrr. Geisler og Gram. Derpaa blev der fra Udvalgets Side bedet den ærede For­ samling om at vise Sagen Interesse, da det laa klart for enhver, at jo større Kapitalen blev, desto bedre kunde vi værne om alt, hvad der angaar vore faglige Interesser. Efter at forskjellige Ting var debatteret, som i det hele gik ud paa at støtte Kassen saa meget som muligt, og efter at der var overdraget Udvalget det Hverv at søge en juridisk Konsulent for det kommende Aar, skiltes man efter at have udbragt et Leve for Udvalget i sin Helhed og for Understøttelseskassen i Særdeleshed14. Foreningen forandrede Navnet Strejkekasse til Under- støttelseskasse ved de første Loves Udarbejdelse i 1884. Prokurator Torp, Nytorv Nr. 8, blev antaget som For­ eningens Konsulent for Aaret 1881 mod et Vederlag af 200 Kr. Flere Konflikter om Arbejdslønnens Udbetaling var i denne Tid afgjort i 2. Civilkammer til Svendenes Fordel, men mange Uoverensstemmelser blev dog afgjort ved For­ handling mellem Udvalget og Mestrene. Medlemmerne indbyrdes holdt sig dog ikke altid de vedtagne Bestemmelser efterrettelige. Der var saaledes Eksempler paa, at den vedtagne Arbejdstid ikke var til­ strækkelig, men at man paa nyt Arbejde arbejdede 2 a 3 Timer efter Fyraften. Der blev i den Anledning, sammen­ kaldt til en Generalforsamling, hvor Sagen vakte en alminde­ lig Harme og gav sig Luft i forskellige Udtryk. Det har kostet store Anstrængelser at faa de sidste Timer forkortet i Arbejdstiden, og det blev vedtaget at lade trykke en Del Eksemplarer indeholdende, hvad Formaalet er med For­ eningens Dannelse og Virkemaade og dermed overbevise de

12 Kolleger, som ikke kommer til Generalforsamlingerne, om dens Nytte og saaledes faa dem indmeldt. I dette Aar 1881 fik vi en s t ø r r e Arbejdsnedlæggelse paa Grund af, at Svendene hverken fik Ugeløn eller Over­ skud udbetalt. Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at Mesteren tillige var Formand paa Arbejdet og havde optaget Pengene, da Bygningen laa ved Rejsehøjden. Man maatte søge Justitsministeren, som velvilligt tog sig af Sagen. Summen 3000 Kr. blev tilvejebragt og udbetalt Svendene. I den Tid fremkom der Arbejdsnedlæggelser af mange forskellige Grunde. Paa Gymnastikhuset i Citadellet ned- lagdes Arbejdet, fordi Svendene ikke kunde komme overens med Mesteren om Prisen paa Fugearbejdet. Paa en anden Plads nedlagdes Arbejdet, fordi Mesteren vilde trække Vanger og Reposer af ved Pudsearbejdets Opmaaling; et Sted for Nægtelse af at betale Hjørne­ tillæg fuldt ud, og flere saadanne af den Art, saa man kan se, at Svendene vilde staa paa deres Ret og ikke lade sig spidse af. Der blev af Udvalget udarbejdet og trykt Garantibeviser samt Beviser til Underskrift for Priskurantens Overholdelse, som blev tilstillet Mestrene paa given Anledning. Som Eksempel paa, hvilket Arbejde og Besværligheder det tildels var at faa et tilgodehavende Overskud udbetalt, kan nævnes, at Murermester H., som havde Bygningen 21 og 23 i Nansensgade til Opførelse, skyldte sine Svende 291 Kr. 65 Øre som Overskud paa en Fagade. Efter at en Arbejdsnedlæggelse ikke frugtede, anlagdes Sag ved Civilretten mod ham. Dommen lød paa, at H. skulde be­ tale Svendene det omstridte Beløb. Det blev desuagtet ikke betalt. Flere Henvendelser til de vedkommende Pro­ kuratorer hjalp ligesaa lidt. Saa besluttede Udvalget at henvende sig til Justitsministeren for at anmode ham om

13 at skaffe Svendene deres Tilgodehavende. Fisch og Schiø- ninger fik Audiens, og Ministeren lovede at gøre, hvad han kunde, for at faa denne Sag i Orden. Han ønskede at faa en skriftlig Klage hurtigst muligt. Klagen blev ham ogsaa tilsendt den 3die Marts 1883. Den var meget udførlig og omfattende og fyldte 3 1/2 Folio Side. Kort efter, at Justitsministeren havde modtaget Klagen, nedsatte han en Dommer til at undersøge Sagen. Svendene, Mesteren og Bygherren var atter i nogle længere Forhø?, men Resultatet blev, at Justitsministeren svarede, at der ikke var noget ved den Sag at gøre. Imidlertid havde Mester H. paabegyndt et Stykke Ar­ bejde paa Badevejen. En Generalforsamling blev sammen­ kaldt, hvor det enstemmigt af 350 tilstedeværende Med­ lemmer blev vedtaget at nedlægge Arbejdet, indtil H. bar betalt de 291 Kr. 65 Øre. Endelig hjalp det. Faa Dage efter betalte ban Pengene, og Arbejdet blev genoptaget. Det varede imidlertid ikke længe, tbi den 26de Oktober anmeldtes atter for Udvalget, at Svendene ingen Ugeløn havde faaet for sidste Uge. Den 31te Oktober sammen­ kaldtes en Generalforsamling, livor det enstemmigt vedtoges, at H. skulde slettes som Mester, eller rettere sagt: der blev underskrevet paa, at ingen vil søge Arbejde mere bos H., og at Understøttelseskassen i Fremtiden ikke har noget at gøre med H. eller de Svende, som muligvis vilde søge Arbejde bos ham. Saaledes endte den meget langtrukne Sag mellem Mester H. og lians Svende, og som varede fra 23de Juni til 31te Oktober for den ringe Sum af 291 Kr. 65 Øre. I den senere Tid var der en stor Misfornøjelse med Priskuranten af 1880, og paa et Møde blev det vedtaget at faa nedsat et Udvalg af Mestre og Svende for at faa Priskuranten revideret.

14 Mestrene var ogsaa villige dertil, og de valgte et Udvalg af følgende Mestre: d’Hrr. Berlin, Kruse, Køliler, Bechnann og Semcmn. Svendenes Udvalg bestod af d’Hrr. Fisch, P. Gram, Christiansen, A. Ness og H. Petersen. Efter at Udvalget efter mange Møder var færdig med sit Arbejde, forelagdes Forslaget for Generalforsamlingen den 2 2. Jun i 1883 og blev enstemmigt vedtaget. Ligeledes blev paa samme Møde vedtaget at vælge tre Mænd til en eventuel Voldgiftsret, som tænktes oprettet. Valgt blev d’Hrr. P. Gram, A. Ness og P. Evald. I Løbet af Aaret 1883 forefaldt der en Del Arbejds­ nedlæggelser særlig paa Grund af, at Overskudet ikke blev udbetalt i rette Tid. Mestrene, der var Medlemmer af Lauget, begyndte paa dette Tidspunkt at indse det haabløse i at modarbejde Svendene paa dette Punkt, og stillede sig solidarisk — nægtede at overtage ufuldført Arbejde, forinden Svendene havde modtaget deres Tilgodehavende. Dette bidrog meget til at styrke vor Organisation, saaledes at vi ved Udgangen af Aaret havde 1785 Medlemmer med en Kasse­ beholdning af 26,330 Kr. 15 Øre. 35 Mestre udenfor Lauget har indtil den Tid under­ skrevet paa at betale efter Priskuranten af 1ste Juli 1883, samt 6 Mestre underskrevet paa at kontrollere Arbejdet under dets Udførelse. Det sidste fremkom ved, at enkelte Mestre, for ikke at betale Overskudet, forsvarede sig med, at Arbejdet ikke var udført forsvarligt. For nogle Mestre, som ikke vilde underskrive Pris­ kuranten, blev Arbejdet nedlagt, og saa hjalp det. Paa den aarlige Generalforsamling den 7de Januar 1884 blev der nedsat et Lovudvalg for at revidere Lovene, som nu paa mange Punkter viste sig ufuldkomne. Arbejdsskurene var paa den Tid meget slette, for ikke at tale om Retiraderne, og paa Mødet blev det vedtaget at

15 sende en Skrivelse til Magistraten for at faa denne til at paabyde Bygherrerne at skaffe bedre Skure og Retirader i Fremtiden; men den 20de Februar fik vi tilsendt Magistra­ tens allernaadigste Afslag. Der var ogsaa andre Forhold, der endnu var meget uheldige. Adskillige Medlemmer paatog sig Arbejde paa egen Haand uden Mester eller arbejdede direkte for Byg­ herrer, hvad Fag lian end tilhørte. Dette var meget uhel­ digt og fremkaldte ofte vanskelige Konflikter. Det vedtoges derfor den 20de Februar 1884, at Me d l emme r n e kun maa t t e a r b e j d e f o r Mu r me s t r e og ikke direkte for Mestre af andre Fag. Som Bevis paa, hvor vanskelige Tiderne var, og hvor ofte der var Konflikt, skal anføres, at der alene i Aaret 1883 var 23 Sager mellem Mestre og Svende henvist til 2det Civilkammer. De reviderede Love fremlagdes og blev vedtaget paa Mødet den 24de Marts 1884. Ifølge disse Love skulde Udvalget nu afløses af en Bestyrelse med en Formand. Det vedtoges, at det daværende Udvalg, C. M. Fisch, P. Thrane, E. Lindhardt, P. Madsen og Th. Schmidt, skulde fungere som Bestyrelse med Fisch som Formand til Udgangen af Regnskabsaaret 1884.

1885 -

1889 .

A [=□

I I a a den aarlige Generalforsamling den 29de Januar p __ || 1885 fratraadte Fiscli som Formand; han ønskede n ikke at modtage Genvalg tiltrods for, at lian havde erholdt det største Stemmeantal. Som Grund til, at lian ikke ønskede at modtage det paa ham faldne Valg, angav han navnlig, at Stillingen medførte saa megen Tidsspilde, at det Vederlag, der var fastsat til Formanden — 400 Kr. aarlig — var altfor ringe. H. A. Lundberg, der ogsaa var

foreslaaet til Formand, og som havde erholdt det næststørste Antal Stem­ mer, overtog da Pladsen, og de lire forannævnte Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes. Der toges nu fat paa at bringe Orden i forskellige Forhold, som det ikke hidtil havde kunnet overkommes at faa ordnet, blandt andet Afskaf­ felse af Søndagsarbejdet, der florerede i en ganske overordentlig Grad. Det

H. A. LUNDBERG.

var en hel Modesag, at der arbejdedes om Søndagen, og det lykkedes forholdsvis hurtigt, til Trods for en Del Mod­ stand, at faa det forbudt.

17 Der blev nedsat et Udvalg for at udarbejde et Forslag til Ordning af Lærlingeforholdene. I Forbindelse hermed blev Svendeprøverne og Svende­ brevene omtalt. Det havde i en længere Aarrække vist sig, at Lærlinge, som havde opvist Svendeprøver her i Staden og ikke havde bestaaet deres Prøve, var rejste til Nyborg samme Dag og der havde udført Svendeprøve og modtaget Svendebrev. Disse københavnske Nyborgsvende har ikke altid været velsete blandt deres Kolleger og var ikke alle fint Papir. For at hæmme denne Uskik vedtog Mødet følgende Resolution: „Enhver Murersvend, som vil arbejde i Kjøbenliavn, skal have udført Svendeprøve i den By, livor han har udlært, eller hvis han har udlært i et Sogn, da i den nærmeste Kjøbstad. Særlig gjælder det for de Svende, som har udlæi't 1 Kjø- benhavn, da det ikke kan nytte disse at møde med et Svende­ brev fra en Provinsby og navnlig ikke fra Nyborg, da et saa­ dant er ugyldigt, og Vedkommende bliver ikke optaget i For­ eningen. “ Paa Generalforsamlingen dén 24de September 1885 vedtoges Regler og Grundbestemmelser for Voldgiftsretten. Til Voldgiftsmænd var for Mestrenes Vedkommende valgt d’Hrr. li. Berlin , S. P. Bechmann og V. Køliler og for Svendenes Vedkommende d’Hrr. C. M.Fiscli, Henr. Petersen og H. A. Lundberg. I Anledning af den store Arbejdsløshed, som var til Stede i Efteraaret 1885 — for en Del fremkaldt ved Lock­ outen i Smedefaget — blev der den 15de December afholdt et Møde, hvor 600 Medlemmer var til Stede. For at afhjælpe den tilstedeværende Nød blev der ved­ taget et Forslag om at udlaane 5000 Kr. af Foreningens Midler til de Arbejdsløse.

18 Forslaget blev atter behandlet og endelig vedtaget paa Mødet den 22de December, og der valgtes et Udvalg til at uddele Laanet og udarbejde Regler for et Laanefond. Dette Laanefond bestod dog kun i to Aar; det ophævedes 1887. Ikke alene i Bygningsfagene var Arbejdsløsheden stor, men ogsaa andre Fag var stærkt berørt af den. De fælles Fagforeninger i København havde nedsat en Kommité for frivillig Indsamling, og der indkom store Bi­ drag fra bele Landet, for en væsentlig Del i Naturalier, Flæsk, Kartofler, Hvidkaal, Brød m. m .; det saaledes ind­ komne fordeltes til de forskellige Fag i Forhold til det Antal Arbejdsløse, de havde, og Murerne erholdt ogsaa deres Andel. Enkelte Mestre benyttede sig af Arbejdsløsheden til ved Akkorderinger at byde under de gangbare Priser. De Ar­ bejdsløse lod sig dog ikke overtale, men holdt sig solida­ riske med de øvrige Kolleger, saaledes at det lykkedes at opretholde Priserne. Ved Fastsættelsen af det aarlige Kontingent i 1886 vedtoges at forhøje dette med 2 Kr. aarlig pr. Medlem; det derved indkomne Beløb skulde anvendes til Understøt­ telse til de Arbejdsløse. Arbejdsløsheden tiltog i Foraaret og Sommeren 1886. Mange Medlemmer rejste til Provinserne for at søge Arbejde, men de fleste rejste til Tyskland — navnlig til Hamborg og omliggende Byer — og forblev der til Tiderne bedrede sig herhjemme. Men for dem, der blev tilbage, var det haarde Tider at gennemgaa. Intet Arbejde var der at opdrive. De Medlemmer, som havde Arbejde, afgav noget af deres Løn ugevis til Udvalget for de Arbejdsløse, og Foreningen bevilgede den 21de Marts 5000 Kr. til Uddeling af Kassen. For at bidrage til at

19 holde Humøret oppe og skatte lidt Underholdning i disse ledige Tider arrangerede Bestyrelsen Koncerter af Murer- sangforeningen „Constantin4 og Oplæsninger, som var godt besøgte. Ligeledes blev der givet Aftenunderholdninger til Fordel for de Arbejdsløse. Sommeren gled nu lien, men en Del af Mestrene i de forskellige Fag benyttede sig af denne arbejdsløse Periode til at samle de løse og tildels uorganiserede Eksistenser indenfor de forskellige Fag og benytte dem paa de Pladser og Værksteder, hvor de Arbejdsløse havde nægtet at arbejde formedelst Underbydning af Priserne og Pris­ kuranten. Disse saakaldte Skruebrækkere blev af Arbejdsgiverne indordnet i en Forening under Navnet ,,Arbejdernes Værn“ , hvis Opgave og Formaal ikke alene var at modarbejde de faglige Foreninger, men ogsaa som politiske Modstandere at arbejde mod vore Organisationer. indenfor vort Fag havde der ogsaa indsneget sig nogle Eksemplarer af denne Plante, men for at gøre kort Proces blev det paa Mødet den 29de August vedtaget, at „ i nt e t Me d l em a f Mu r er s v end ene s U n d e r s t ø t t e l s e s ­ f o r e n i n g vil a r b e j d e sammen med Me d l emme r a f „ A r b e j d e r n e s Vær n 4. Byggeforholdene var paa denne Tid meget slette og usolide. De Bygninger, som var under Arbejde, var al­ mindeligt opførte af de saakaldte Straamænd, som intet ejer, men som ved pekuniære Vanskeligheder bliver skudt foran som ansvarhavende. Arbejdet blev paa saadanne Steder, hvor Arbejdslønnen ikke blev betalt i rette Tid, standset; men der ophobede sig store Vanskeligheder, og lang Tid gik inden Forholdene ordnedes. Noget Nyt paa Arbejdsforholdenes Omraade blev der søgt at indføre ved et Byggeforetagende paa Østerbro, idet en bekendt Byggespekulant, Petersen fra Aarhus, vilde liave

20 en større Hjørnebygning opført i Dagløn, og han havde faaet en Del Svende herover fra Aarhus til at paabegynde Arbejdet. Lundberg maatte rejse en Tur til Aarhus for at for­ klare Forholdene og forebygge, at flere rejste hertil. Murerne i Aarhus lovede ikke at vilde skade vore In­ teresser eller indføre nye Arbejdsregler hos os, men vilde forøvrigt ikke vedkende sig de Individer, der var rejst til København; det var Folk, der stod udenfor deres Organi­ sation, og som de intet vilde have med at gøre. Uagtet store Anstrængelser fra Bestyrelsens Side lyk­ kedes det ikke at forhindre, at Petersen fik Folk fra Værnet samt en Del Læredrenge og principløse Individer til at op- mure Bygningen for en Dagløn af ca. 4 Kr., men saa var han ogsaa færdig. Murarbejdet havde kostet ca. 3000 Kr. mere, end det var anslaaet til; den Sagfører, der havde med Foretagendet at gøre, gav derfor Petersen og hele hans Stal) Afsked paa graat Papir; Arbejdet blev over­ draget en Mester her fra Byen, der selvfølgelig lod det resterende Arbejde, indvendigt Pudsearbejde og Facaderne, udføre i Akkord efter den gældende Priskurant. Der var begyndt at oparbejde sig en Stemning i Pro­ vinserne for Fagbevægelsen; i enkelte Byer var der stiftet Fagforeninger, men noget Samarbejde mellem dem var der ikke. I Efteraaret 1886 modtog Foreningen et Brev fra Murer Christoffer Rasmussen i Svendborg, hvori han an­ modede Foreningen om at tage Initiativet til at søge et saadant Samarbejde gennemført, om muligt ved en Sammen­ slutning af de forskellige bestaaende Murerfagforeninger til et Murerforbund for hele Landet. Sagen blev forelagt paa et Møde den 14de December 1886 og vandt straks stor Tilslutning. Det vedtoges at nedsætte et Udvalg paa 5 Medlemmer til at søge Tanken realiseret, fremkomme med Forslag m. m.

21 Til Medlemmer af Udvalget valgtes J. P. Jensen. P. Sørensen, H. Rasmussen, Lundberg og F. Sclieuer. Udvalget arbejdede ihærdigt, søgte Forbindelser i Pro­ vinserne o. s. v.; men for at faa Sagen realiseret var det nødvendigt ogsaa at foretage mundtlig Agitation. Det ved­ toges derfor at lade Lundberg og P. Sørensen foretage en Agitationsrejse til forskellige Byer. Denne Rejse, hvortil Foreningen bevilgede 500 Kr., ligesom den ogsaa afholdt de øvrige Udgifter, der var forbunden med Udvalgets Ar­ bejde, fandt Sted i August 1887. Overalt, hvor de kom, vandt Tanken om Oprettelsen af et Murerforbund god Til­ slutning. Der sammenkaldtes til et konstituerende Delegeretmøde, der afholdtes den 12te December 1887 i Rømersgade 22, 1ste Sal; paa dette, hvor der var mødt 12 Delegerede for København og 10 fra Provinserne, repræsenterende 7 For­ eninger, vedtoges det at stifte „Murerforbundet i Danmark"; der vedtoges Love og valgtes Hovedbestyrelse, der fik Sæde i København og kom til at bestaa af Lundberg som Forretningsfører samt som Medbestyrere H. Rasmus­ sen, S. Andersen, O. Olsen, F. Sclieuer, S'. Langhjær og J. P. Jensen. Nu var Grunden lovmæssig lagt

til det store Murerforbund, som det i Aarenes Løb er vokset til, og som bar baaret Organisationen frem til de fjernest liggende Egne af Landet. Lundberg fungerede dog kun som Forretningsfører i 3/4 Aar, idet han paa Delegeretmødet den 21de— 22de Oktober 1888 afløstes af H. Ras­ mussen, der endnu beklæder denne

HENRIK RASMUSSEN.

Q + ilK n o-

22 Omtrent samtidig med, at Murerforbundet oprettedes, vedtoges, at Understøttelsesforeningen skulde indmelde sig under „De samvirkende Fagforeninger4 i København; det vedtoges paa et Møde den 5te Januar 1887 efter forud at have været grundig diskuteret paa flere Møder. I Løbet af Aaret 1887 blev der lidt mere Liv i Bygge­ spekulationen. Der fremkom en Del Uoverensstemmelser mellem Mestre og Svende angaaende Priser paa blank Mur med Forsiringer samt forblændede Fagader, da Priskuranten ingen Priser indeholdt desangaaende. For at undgaa Kon­ flikter i den Henseende sendte Bestyrelsen Forslag til Mesterlauget om at nedsætte et Udvalg af Mestre og Svende for at faa bestemte Priser for ovennævnte Arbejde. I en tilsendt Svarskrivelse meddelte Mestrene, at de ikke for Tiden ansaa det for nødvendigt at foretage Forandring eller Tillæg til Priskuranten, da det efter deres Mening ikke vilde hæmme, men snarere fremkalde Stridsspørgsmaal. Sagen blev saaledes stillet i Bero foreløbig. Uagtet Byggeforholdene havde bedret sig noget i den sidste Tid, var Arbejdsløsheden dog meget stor baade i 1887 og 88. Man søgte at afhjælpe den ved forskellige Midler. Alle arbejdende Medlemmer betalte 10 Øre ugentlig og „Con­ stantin4 gav nogle Koncerter til Fordel for de Arbejdsløse, men man blev hurtig klar over, at paa den Maade kunde Arbejdsløsheden ikke afhjælpes. Der maatte andre Midler til: Arbejdstiden maatte forkortes, saa flere kunde komme i Arbejde. I den Anledning besluttedes det paa Mødet den 19de Februar 1888 at tilsende Murerlauget en saalydende Skri­ velse : „Til Bestyrelsen for Murermesterlauget i Kjøbenhavn. Paa en Søndag den 19de Februar 1888 afholdt General­ forsamling i Murersvendenes Understøttelsesforening var ind

23 kommet et Forslag om at bemyndige Bestyrelsen til at søge Underhandling med det ærede Murermesterlaug om en For­ kortelse af Arbejdstiden efter nedenstaaende Skala: Fra 1ste April til 1ste Oktober fra 6 Morgen til 5 Aften med 1/2 Time Frokost og 1 V 2 Time Middag. I Oktober og Marts fra 6 V 2 Morgen til 5 Aften med 1/2 Time Frokost og 1 Va Time Middag. I November og Februar fra 7 Morgen til 5 Aften med !/a Time Frokost og 1 Va Time Middag. I December og Januar fra 8!/a Morgen til 4*/2 Aften med i/2 Time Frokost og 1 Time Middag. Forslaget blev motiveret i Retning af, at det muligen kunde afhjælpe noget af den vedvarende store Arbejdsløshed i Faget. — Yi haaber, at det ærede Murmesterlaug vil tage dette under Overvejelse og forvente vi et gunstigt Svar, hvilket bedes os tilstillet saavidt muligt først i April Maaned. Med Agtelse Bestyrelsen for Murersvendenes Understøttelsesforening Paa denne Henvendelse modtog Foreningen saalydende Svar: „Til Bestyrelsen af Murersvendenes Understøttelsesforening. I Anledning af Deres ærede Skidvelse af 20. Februar d. A. angaaende Forkortelse af Arbejdstiden, skal jeg herved meddele Dem, at Murmesterlauget ikke kan gaa ind paa den i Deres Skrivelse an­ førte Forkortelse af Arbejdstiden. Kjøbenhavn, den 4de April 1888. N. Matheisen , Oldermand." Paa samme Tid stilledes der Krav om Arbejdstidens Forkortelse i Aarhus og en Strejke var iværksat paa' Grund af, at Mestrene nægtede at forhandle derom. Der var kommen Anmodning om at støtte dem med Bidrag, hvilket enstemmig vedtoges. Lærlingeforholdene var paa den Tid ogsaa i en meget uheldig Gænge. Der var stærk Tilstrømning af Lærlinge

24 til Bygningsfagene, særlig til Murerfaget, paa Grund af Maskinernes Indgriben i de andre Fag, og som der over­ flødiggjorde megen Arbejdskraft. Deraf fulgte, at Mestrene ved Lejligheder antog uforholdsmæssig mange Lærlinge, som kunde benyttes ved passende Arbejde i Stedet for Svende. Der var flere Tilfælde, hvor Mestrene begyndte ude­ lukkende med Drenge paa nye Foretagender, men de blev dog som oftest standset af Bygningsinspektørerne. For at raade Bod paa disse usunde Forhold var der søgt Sam­ arbejde med Mestrene, men da disse ikke ønskede nogen Forandring i de bestaaende Forhold, optog Foreningen selv Sagen og lod udarbejde et Regulativ for Lærlinge. Dette fastsatte Lønforholdene i Læreaarene, bestemte det Antal Lærlinge, som i Forhold til Svendeantallet maatte arbejde paa en Plads o. s. v., saaledes at Svendene kunde være medbestemmende i at hindre Misbrug af Lærlinge paa Svendenes Bekostning til Fordel for Mestrene. Skulde; det komme til en Arbejdsnedlæggelse paa dette Spørgsmaal, var Medlemmerne berettigede til Understøttelse. I denne Periode var ogsaa nedsat et Lovudvalg for at revidere Foreningens Love, da der var forskellige Mangler ved dem. Den 18de Juni fremlagde Lovudvalget de nye Love, der blandt andet indeholdt Bestemmelser om Ind­ sættelse af et Repræsentantskab paa 12 Medlemmer. Til den 1ste Fagforeningskongres, som afholdtes den 16de— 18de August 1888, var modtaget Indbydelse til at lade sig repræsentere, og det vedtoges at sende 3 Repræ­ sentanter, nemlig Lundberg, F. Andersen og H. Rasmussen. Lundberg afgik som Formand i Februar 1889, og C. M. Fisch blev nu atter Formand og var det de paafølgende 8 Aar. Kravet om Arbejdstidens Forkortelse kom atter frem og ligeledes om en Forhøjelse af Daglønnen til 50 Øre Timen samt om Priskurantens Revision. Den 4de Juni

25 blev der derfor valgt et Udvalg paa 10 Mand, der skulde tage alle disse Spørgsmaal under Overvejelse og senere fremkomme med Forslag til en ny Priskurant. Den 1ste December fremlagdes det første Udkast fra Udvalget. Arbejdstiden var da sat til 91/ 2 Time med 50 Øre Timen, men paa Forslag af F. Andersen og Otto Hansen forandredes det til 9 Timer. Det vedtoges, at mulige Æn­ dringsforslag skulde være indsendt til 1ste Januar 1890. De indkomne Ændringer blev behandlet paa Mødet den 24de Januar. Udvalget fastholdt, at Arbejdstiden skulde sættes til 91/2 Time, som af dem foreslaaet, men ved skriftlig Afstemning vedtoges med stor Majoritet, at den skulde sæt­ tes til 9 Timer. 5 ud af Priskurantudvalget valgtes til at forhandle med Mestrene om de tagne Beslutninger. Valgt blev C. M. Fisch, Chr. Hansen, Otto Hansen, Kryger og A. Ness. Paa samme Møde vedtoges det at deltage i den store Demonstration paa Nørre Fælled den 1ste Maj for 8 Ti­ mers Dagen. Forhandlingerne med Mestrene kom i Stand, og de endte ogsaa med, at der i Udvalget var ..opnaaet Enighed om en ny og mere udførlig Priskurant. Derimod opnaae- des intet Resultat paa Hovedpunkterne: Arbejdstidens For­ kortelse og Timebetalingens Indførelse. Den 29de April og 5te Maj afholdtes Møder, der var besøgt af ca. 1000 Medlemmer. Det vedtoges paa begge Møder med meget stor Majoritet at fastholde Kravet om den 9 Timers Arbejdsdag og en Udbetaling af 50 Øre Ti­ men. Dette blev meddelt Mesterlauget, og samtidig udbad man sig bestemt Svar senest den 30de Maj, om de vilde opfylde Fordringen eller ikke. Arbejdsforholdene var den Gang ganske gode; der var en stor Del Byggeforetagender i Gang, og alt tegnede til, at naar der blot blev øvet tilstrækkeligt Pres paa Mestrene,

26 saa vilde Anstrængelserne for at faa Arbejdstiden forkortet blive kronet med Held; men det gik ikke som forventet. Svaret fra Lauget indløb til den berammede Tid. men det indeholdt som tidligere en bestemt Afvisning af at ville indgaa paa eller forhandle om de omstridte Punkter. 32 Mestre, der stod udenfor Lauget, var skriftligt an­ modet om ogsaa senest den 10de Maj at give Svar paa, hvorvidt de vilde indgaa paa de stillede Fordringer eller ikke. Der var imidlertid kun 3, der havde givet et imøde­ kommende Svar. STREJKEN 1890. Paa Generalforsamlingen den Ilte Maj, der var besøgt af 1020 Medlemmer, blev de modtagne Svar bekendtgjort. Der førtes en lang og livlig Diskussion om, hvad der nu skulde gøres. Stemningen var ikke til at tage fejl a f : den var for en hurtig Afgørelse og et bestemt Svar til Mestrene. Med stor Begejstring og med 1015 Stemme imod 5 ved­ toges, at „fra Mandag Morgen den 12te Maj bliver der ikke begyndt at arbejde, før Mestrene har underskrevet paa Fordringerne.“ Nu var Strejken erklæret. Kun ganske enkelte, mindre Mestre indgik paa Fordringerne, og Arbejdsstandsningen fik derfor et efter Forholdene meget stort Omfang. Den omfattede ca. 1800 Murersvende foruden Murerarbejdsmæn- dene; men ogsaa de andre Bygningsfag, som var afhængige af Murerne (Tømrere, Snedkere, Malere, Blikkenslagere osv.), blev efterhaanden, som Tiden skred frem, nødsaget til at standse deres Virksomhed paa Byggepladserne, og disse laa tilsidst stille og døde hen — intet Liv rørte sig, hvor der før havde været travl Virksomhed.

27 Foreningens indre Forretningsgang og Administration under Strejken blev nu planlagt og vedtaget. Hver Formiddag afholdtes Møde i Rømersgade. Der blev udstedt Kontrolkort med en Rubrik til hver Dag, og ethvert Medlem maatte personlig møde hver Dag for at blive noteret i Protokollen og faa sit Kort afkrydset. Udeblev et Medlem en Dag, og han ikke bestemt kunde bevise, at Sygdom eller anden gyldig Grund havde forhindret liam i at møde, mistede han Understøttelse for denne Dag. Der blev forøvrigt paa et af de første Møder efter Strejkens Udbrud vedtaget, at der ikke skulde udbetales Understøt­ telse for de første 14 Dage; derefter udbetaltes der en Understøttelse, der blev fastsat saaledes: Ugifte 8 Kr. pr. Uge, Gifte uden Børn 10 Kr. pr. Uge, Gifte med Børn 1 Kr. ugentlig for hvert Barn, dog ikke over 15 Kr. ugentlig. Medlemmer, der var saaledes stillede, at de foreløbig kunde undlade at hæve deres Understøttelse, modtog istedet for Penge en Anvisning lydende paa det Beløb, de tilkom. Disse Anvisningers Paalydende kunde da først erholdes betalt efter Strejkens Slutning. Der vedtoges bestemte Skalaer over, hvad der kunde udbetales til Medlemmer, der forpligtede sig til at rejse, ligesom det vedtoges, at Medlemmer, der arbejdede, skulde betale et Strejkebidrag af 1 Kr. for hver Dag, de havde Arbejde. Endelig organiseredes der et stort Korps af Strejke­ vagter, der stationeredes to og to ved Jernbanestationerne, ved Kvæsthusbroen og paa Toldboden for at holde Øje med eventuelle tilrejsende Murere. Vagterne blev afløst til be­ stemt Klokkeslet og maatte hver Dag afgive Rapport til det Udvalg, som havde med denne Del af Virksomheden at gøre. Der blev valgt et særligt Udvalg, som skulde liave med den frivillige Indsamling at gøre. Man forudsatte nemlig,

28 at den Kapital, som Foreningen ejede, vilde være util­ strækkelig til Understøttelse, og man var derfor nødsaget t til at søge Hjælp fra andre. De Medlemmers Antal, som skulde have Understøttelse, hlev nemlig betydelig større end paaregnet, til Trods for, at mange var rejst. Dels dukkede der en Del bosiddende Murere op, som man ikke hidtil havde kendt noget til; de blev optaget og hk deres Understøttelse; dels var der ikke saa mange i Arbejde, som man havde beregnet, hvilket navnlig skyldtes Mangel af Materialier. Kalkværkerne og Teglværkerne havde paa Opfordring af Mesterlauget nægtet Tilførsel af Materialier til Mestre udenfor Mesterlauget. Imidlertid, Tiden gik, man samledes hver Dag til Møde, dels til Kontrol og dels for at diskutere Stillingen udadtil. Indadtil gik det rigtig godt. Der arrangeredes Sang, Deklamation, Tombolaer og Dasar. Sjælen i alt dette var den gemytlige og altid opfindsomme Ludvig Møller. Han var Hovedlederen af denne Del af Virksomheden, der ikke gjorde saa lidt Nytte. Dette, ved Siden af den levende Begejstring for et heldigt Udfald af Kampen, hidrog sit til at holde Humøret oppe, selv om den Understøttelse, der modtoges, ikke altid var tilstrækkelig. Den 18de Juni foretoges en Skovtur. Deltagerne, ca. 600, samledes om Morgenen i Haven ved „Store Vibens- hus“ og marscherede derfra ad Lyngbyvej til Dyrehaven. Turen var lang, men Sangforeningen „Constantia“ bidrog ved sine Sange væsentligt til at lette Marsehen. Ankommen til Skoven spistes den Proviant, som enhver havde maattet medbringe, og Deltagerne blev derefter foto­ graferet i et stort Gruppebillede for at have et varigt Minde om Turen. Dagen tilbragtes forøvrigt med forskellig Mor­ skab, Sang og Tale. Da man om Aftenen samledes for at

31 foretage Hjemturen, var alle enige om at have tilbragt en munter og fornøjelig Dag. Nedenstaaende Sang, forfattet af en Murersvend, blev paa denne Skovtur afsunget første Gang. Hvem Forfatte­ ren er, ser vi os ikke i Stand til at give Oplysning om.

Der er saa stille, hvor vi før Paa Bygningen med godt Humør La’ Sten paa Sten og trylled’ frem Saa mangt et smukt og venligt Hjem. Vi har lagt ned og kommer ej Igen, før Alt er godt i Vej. Vi fordrer mere for vort Slid, Vi følger med den nye Tid. Thi er vor Løn end stor som før, Saa se blot ind ad vores Dør Og se, om vi ej har det smaat, Imens I tror, vi har det godt. Thi Prisen steg jo højt paa alt; Hvad nytter saa, man har fortalt, At Murersvendelønnen er saa stor, Naar Mangel tit i Huset bor.

Mens andre kan i Ro og Mag Bag Vægge virke deres Dag, Maa vi ved Vintertide ud Og staa i Kulde og i Slud.

Resultatet af den frivillige Indsamling og Bidrag fra Fagforeningerne blev, som ventelig var, ikke stort, thi de beslægtede Bygningsfag var jo henvist til at understøtte sine egne arbejdsløse Medlemmer. Sømændene havde paa samme Tid stillet Krav om bedre Arbejdsvilkaar, som, da ingen Enighed opnaaedes, udartede sig til Strejke, og de Bidrag,

32 som indkom, maatte selvfølgelig forholdsvis tilfalde dem til Støtte. Til Udlandets Fagorganisationer var tilsendt Beretning om Konflikten og de af os stillede Fordringer samt Anmod­ ning om Støtte, som heller ikke udeblev, men dog mindre, end paaregnet. Imidlertid gik Tiden; man var kommen ind i .Juli Maa- ned, uden at der var sket Tilnærmelse hverken fra Mestrenes eller vor Side; der var ganske vist fra forskellige udenfor- staaende forsøgt at faa en Forhandling i Gang om Strej­ kens Afslutning, men uden Resultat. Midlerne var snart udtømte; det vilde ikke vare længe, inden Kassens Bund kunde skimtes; en Del af Medlem­ merne begyndte ogsaa at blive trætte af den langvarige og øjensynlig haaløse Kamp, de var ved at tabe Modet, og det sivede ud, at mange ønskede Strejken sluttet snarest. Alt dette var Mestrene uden Tvivl ikke uvidende om og benyttede sig af Situationen. De fremkom med Forslag om at hæve Strejken og genoptage Arbejdet paa de gamle Betingelser; men samtidig vedlagde de et Arbejdsregulativ, som de forlangte, der skulde indgaas paa. Dette Regulativ indeholdt Bestemmelser om Orden paa Byggepladserne; der maatte ikke ryges eller drikkes i Arbejdstiden, besøgende eller arbejdssøgende maatte ikke komme paa Bygningerne i Arbejdstiden, men kun i Spisetiderne, og saa videre. Dette Forslags Fremkomst vakte almindelig Indignation og Harme, og det vedtoges ikke at modtage det. Da man imidlertid havde nogen Formodning om, at Me­ strene ikke var uvillige til Forhandling, vedtoges det paa et Møde den 15de Juli at vælge et Udvalg paa 5 Mand til at deltage i en eventuel Forhandling om Strejkens A f­ slutning. Valgt blev: H. Rasmussen, H. Krone, C. M. Fisch, N. Kriiger og H. Petersen. De fik fuld Myndighed til paa Foreningens Vegne at søge Striden afviklet.

33 Det var under den forhaandenværende Situation et meget ubehageligt Hverv, de fem Mænd paatog sig, men nogen skulde jo til det; Striden maatte søges sluttet. Udvalget fik nogle Dage efter Indbydelse fra Mestrenes Oldermand, S. P. Beck'mann, om at komme til Stede i lians Hjem. De mødte alle. Oldermanden meddelte dem da først, at det maatte betragtes som en fuldstændig privat Samtale; han ønskede kun at høre af Udvalget, hvad det var i det foreslaaede Arbejdsregulativ, som der havdes saa meget imod. Efter en længere Samtale, hvor de forskel­ lige Punkter blev drøftede, og efter at Udvalget havde med­ delt, hvad det kunde gaa med til og hvad ikke, lovede Oldermanden at forelægge Sagen for Laugets Bestyrelse, og der skulde derefter blive tilsendt Udvalget skriftligt Svar. Svaret indløb den 21de Juli og blev forelagt Medlem­ merne paa et Møde samme Dags Aften. Det lød som deres tidligere Skrivelse og indeholdt de samme Betingelser for Arbejdets Genoptagelse, som før var stillede. Udvalget forlangte en Afstemning over, hvorvidt de skulde tiltræde Betingelserne eller ikke; det var ganske vist valgt med fuldt Mandat til at afslutte Strejken, men vilde dog ikke paa eget Ansvar underskrive Nederlaget. Efter en lang og bevæget Diskussion vedtoges med 407 Stemmer imod 291 Stemmer: „Generalforsamlingen erklærer Strejken for hævet og vedtager at paabegynde Arbejdet igen paa de af Mestrene fremsatte Betingelser. “ Kampen var hermed endt, Slaget var tabt, men For­ eningen var ikke opreven eller splittet, som ofte før havde været Tilfældet med andre Fag efter et lidt Nederlag. Der var ikke et eneste Medlem, som faldt fra under Strejkens Gang, og der var heller ingen, som faldt fra efter dens Afslutning. 3

34 Arbejdet kunde dog ikke paabegyndes straks Dagen efter. Udvalget skulde først samles med Laugets Bestyrelse for at underskrive Fredsbetingelserne. Dette skete den 22de Juli paa Oldermandens Kontor, Nørresøgade 49. Her bestemtes det. at Arbejdet skulde paabegyndes overalt den 24de Juli 1890. Enhver skulde gaa i Arbejde paa det Arbejdssted og hos den Mester, som han forlod ved Strejkens Begyndelse. Ingen maatte udelukkes eller boykottes hverken af Mestrene eller Svendene. Helt glat gik det dog ikke med atter at faa Arbejdet ind i sin rolige Gænge. Fra Laugets Side forsøgtes nemlig indført et Seddelsystem, noget, der ikke var nævnt eller omtalt, da Fredsbetingelserne blev underskrevne. Systemet gik ud paa, at naar en Svend søgte Arbejde hos en anden Mester, skulde han medbringe en Seddel fra den Mester, han sidst havde arbejdet for. Lauget havde endogsaa ladet udarbejde trykte Blanketter til dette Brug. Dette System, der ikke havde været kendt siden Laugs- tidens Dage, vakte almindelig Indignation og Modstand hos Medlemmerne. Det vedtoges, at man ikke vilde modtage disse Sedler, og Lauget frafaldt da ogsaa hurtigt dette Krav. I en Skrivelse fra Oldermanden meddeler han, at paa en Laugs- forsamling var vedtaget fra og med den 9de August at frafalde Forlangendet om Arbejdssedlerne. Hermed var denne Sag ordnet, og det skabte jo nogen Ro, men dog ikke fuldstændig. Arbejdsregulativet, som vi ved Afslutningen af Strejken indgik paa, afstedkom mange Ulæmper og megen Uro, og der var ikke saa faa Kvaler, inden det atter kom ud af Verden. Ligeledes Bestemmelsen om, at Ungsvendene skulde have en mindre Udbetaling og procentvis mindre Overskud end de andre Svende. Denne sidste Bestemmelse forsvandt

35 dog forholdsvis hurtigt af sig selv, idet den ikke blev over­ holdt hverken af Mestre eller Svende. Den i Regulativet fastsatte „Orden paa Byggepladser efter hvilken der ikke maatte ryges eller drikkes og saa videre, afstedkom mange interessante Skærmydsler; enkelte Steder medførte den endogsaa Arbejdsnedlæggelser, men disse var dog som Regel af kortere Varighed. Den længste Standsning i den Anledning fandt Sted paa to Bygninger ved Ørstedsvej og Svanemosegaardsvej for Murermester M. 15 Svende maatte her forlade Arbejdet, fordi de havde røget Tobak paa Bygningen; de blev boykottede af Lauget, hvorfor Foreningen bevilgede dem Understøttelse i 4 Uger. Flere Skrivelser vedrørende denne Sag udveksledes mel­ lem Bestyrelsen og Lauget, og der førtes ogsaa en Del mundtlige Forhandlinger med vedkommende Mester, der endte med, at han tilbød at genantage Svendene; han vilde betale dem en antagelig Dagløn og afskedige de Svende, som han havde antaget i Mellemtiden, samt ikke paa nogen Maade genere Svendene med Hensyn til Regulativet, som han skriftlig erklærede var bortfaldet for hans Vedkommende. Ligeledes vilde han foraarsage, at Boykottingen af de 15 Svende blev hævet af Lauget. Dette Tilbud blev modtaget og Arbejdet genoptaget af de 15 Mand. Kort efter, paa et Møde i Slutningen af September, vedtoges officielt at meddele Lauget, at man opsagde Ar- bejdsregulativet til Ophør straks, men vilde vedblive at ar­ bejde efter den hidtil gældende Priskurant. Der var det heldige, at der ikke var fastsat nogen Opsigelsestid for Re­ gulativet. Lauget forsøgte ganske vist at protestere mod Opsigelsen, men dog i saadanne Udtryk, at det tydelig kunde skimtes, at der heller ikke blandt Laugets Medlem­ mer var nogen særlig Begejstring for Regulativets Bestaaen,

36 og det forsvandt da ogsaa efter kort Tids Forløb fuld­ stændig. S t r e j k e n k o s t e d e i a l t til Un d e r s t ø t t e l s e Kr. 7 8, 31 8, 80. Fra den frivillige Indsamling var modtaget Kr. 16,678,78 og fra Murerforbundet, der jo endnu kun var 27a Aar gammelt og kun havde en ringe Kassebehold­ ning, Kr. 1,300. Understøttelsesforeningens eget Tilskud var saaledes K r. 6 0 , 3 2 0 , 0 2 . Alle dens Midler var der­ for ogsaa opbrugte. I Strejkens Tid var der ikke betalt Kontingent, og det ordinære Kontingent, der vilde indkomme for den resterende Uel af Aaret, vilde ikke være tilstrækkeligt til derudaf at kunne indløse de udstedte Anvisninger; det vedtoges derfor, at der foruden det ordinære Kontingent skulde betales 1 Kr. pr. Uge fra den første Uge efter Stridens Afslutning og til den 1ste Oktober. Kassen kom derved forholdsvis hurtigt nogenlunde paa Fode igen; ved Regnskabets Slutning den 31te December var alle Anvisninger til et Beløb af ca. Kr. 8,000,00 ind­ løste, og Beholdningen var endda noget over Kr. 10,000,00. Paa den aarlige Generalforsamling kunde der derfor ogsaa bevilges Bestyrelsen et Ekstrahonorar paa 500 Kr. til Deling imellem dem som Anerkendelse for deres Virk­ somlied og det store Arbejde, de havde haft under Strej­ ken og efter dens Afslutning. Deres Løn var den Gang kun ringe. Formanden havde saaledes en aarlig Løn af 700 Kr. og hver af de 4 Medbestyrere 150 Kr. OTTO HANSEN. I August 1890 skulde der afholdes skandinavisk Arbejder­ kongres i Kristiania. Murerforbundet havde vedtaget at lade sig repræsentere, men da Forretningsføreren, H. Ras-