086552655

18 Holland, fik sin første Boliglov den 22. Juni 1901 og en Tillægslov i 1905. Den tillader meget mindre Værelser — Alkover er meget almindelige — samt stejlere og smallere Trapper — Møbler hejses ind og ud af Vinduerne — end andre Landes Love tillader. Disse fra et hygiejnisk Syns­ punkt uheldige Omstændigheder har dog ikke nedsat Befolk­ ningens Sundhedstilstand; de ophæves nemlig ved den til de. mindste Enkeltheder gennemførte Renlighed, for hvilken jo Hollænderne er bekendt. Man har heri et blandt mange Be­ viser for den høje Værdi, man maa tillægge Renlighe­ den som hygiejnisk Faktor. Holland har ved Lov indført Boligtilsyn i alle større Byer. Belgiens Boliglov: »loi sur les habitations ouvriéres« er af 9. August 1889, suppleret med Love af 1892, 1893, 1900 og 1905. Den søger at stimulere Befolkningens Inter­ esse for velholdte Boliger ved et Belønningssystem med Præmieuddelinger, ved hvilke den kongelige Familie er til­ stede. Der er bevilget Midler til Nedrivning af gamle Kvar­ terer og Opførelse af nye Arbejderboliger i Stedet. Men som Følge af mangelfulde Foranstaltninger er Resultatet vel en Forbedring for de mere velstillede Arbejdere, men en For­ værring for de mindst bemidlede, der næppe formaar at skaffe sig Tag over Hovedet. Boligtilsyn er indført. Foruden disse Lande har følgende Stater ordnet deres Bo­ ligforhold ved Love: Luxembourg ved Lov af 29. Maj 1906, Italien ved Lov af 31. Maj 1903, Østerrig-Ungarn ved Lov af 28. December 1911,

Spanien ved Lov af 12. Juni 1911, Schweiz ved Love for hver Kanton,

De forenede Stater ved Love for hver Stat, Finland ved forskellige Bestemmelser. —

Bestemmelserne i disse Love har, hvad Boligtilsynet angaar, ingen særlig Interesse, hvorfor de ikke skal nærmere omtales her.

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker