086552655

11 ske Boliglove for en væsentlig Del betragtes som Grundlaget for al senere moderne Lovgivning paa dette Omraade. Den første engelske Boliglov blev vedtaget 1848 og ud­ videt 1851. Men af langt større Betydning end disse to Love og grundlæggende for den følgende Menneskealders Boliglovgivning blev den i 1875 vedtagne: »Public Health Act«, omend dens Virkning svækkedes noget ved en fra Sta­ tens Side mangelfuld Sikring af dens Udøvelse; denne Lov suppleredes med Boliglove af 1882, 1885, 1890, 1894, 1900 og 1903. Allerede Loven af 1875 indeholdt Bestemmelser mod Overbefolkning af en Bygning eller en enkelt Bolig, hvad enten denne store sanitære og moralske Fare skyldtes Med­ lemmer af samme Familie eller ej. Mod Overbefolkning blev der skredet ind'ad. Rettens Vej, og det var paalagt Lokal­ myndighederne gennem Boligtilsyn at sikre sig mod, at Overbefolkning fandt Sted. Endvidere forbødes Oprettelse af nye Kælderboliger, og der gaves Bestemmelser for dem, der allerede fandtes. Endelig fandtes der Bestemmelser om Opførelse og Drift af Logishuse for den fattigste Befolk­ ningsklasse, samt en lang Række Bestemmelser, som i det væsentlige svarer til vore Bygnings- og Sundhedsvedtægter. Som en Fuldendelse af de særlig om sanitære Forhold handlende Love af 1890, 1900 og 1903 fremkom i Aaret 1909: »the Hausing and Town Planning Act«, der danner Grundlaget for hele den senere Boliglovgivning. Foruden en Række udførlige Bestemmelser vedrørende hele Boligsa­ gen og de tilhørende administrative Forhold udformedes Bestemmelserne af 1875 om Boligtilsyn yderligere. Som utilstrækkeligt og upraktisk for Formaalet blev det op­ givet at lade Boligtilsynet udføre af socialt interesserede Borgere, til hvem man ikke kunde stille bestemte Krav om Arbejdsydelse, da de jo fungerede som kommunale Tillids- mænd. Det paalagdes derfor hvér Kommune over en vis Størrelse at ansætte særlige Tjenestemænd: »medical officers of health«, der atter under sig havde en Del Assistenter (ind