086552655
K ø b en h a v n « RÅDHUSBIBLIOTEK 'OM,
o°h%92 3 £■ M - c yO
B E R E T N I N G OM
FORARBEJDERNE SAMT FORSLAG „TIL ET B O L I G T I L S Y N FOR K Ø B E N H A V N .
København,
S. L. Møllers Bogtrykkeri. 202228
Til Københavns Sundhedskommission. Ifølge Skrivelse fra Københavns Magistrat a f 29. April 1919 om „Bevilling i Henhold til Sundhedsved tægtens § 3, andet S t y k k e a f t r y k t i „Københavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger “ a f 8. Maj 1919, overdroges det: „en enkelt Person, der opfylder de i Sundhedsvedtægtens § 3, andet Stykke, 1. Punktum, stillede Betingelser, at overveje og forberede fy)lig sagens nærmere Gennemførelse, bl. a. ogsaa ved Under søgelse a f Boligforholdene i forskellige Bydele, For handlinger om Samarbejdet med Bygningsmyndighederne, Tilvejebringelse og Bearbejdelse a f Oplysninger om Boliginspektionens Organisation og Virkemaade i andre Byer, danske og fremmede, for derefter at fremkomme med Forslag til en Ordning for Staden Københavns Vedkommende De forberedende Arbejder til Besvarelsen a f den stillede Opgave paabegyndtes den 1. August 1919, fra hvilken Dato jeg dog samtidigt overtog den til Stads lægekontoret knyttede teknisk-raadgivende Virksomhed. Det nødvendige formelle Orundlag for et Bolig tilsyns Oprettelse og Virksomhed i København dannes a f „Sundhedsvedtægt for Københavns Kommuneu (af 4. November 1918) og „Bygningslov for Staden Københavnu (af 12. April 1889); nedennævnte Forslag er derfor ud arbejdet i Overensstemmelse med disse Bestemmelser, der tillige har vist sig at være tilstrækkelige, i hvert Fald foreløbigt. Resultaterne a f de udførte Arbejder har jeg herved den Ære at forelægge. København, den 1. Juli 1920. Holger Schmidt.
Ved »Boligsagen« forstaas almindeligvis en Række Spørgsmaal, der angaar: A. Fremskaffelsen af et tilstrækkeligt Antal sanitært til fredsstillende Boliger, særlig for den mindre bemidlede Del af Befolkningen, B. Forsvarlig sanitær Vedligeholdelse af eksisterende Bo liger, C. Forbedring af eksisterende daarlige Boliger, D. Forhindring af sanitært Misbrug af eksisterende Boliger, E. Forhindring' af daarlige Boligers Fremkomst, F. Boligstatistik, G. Boliganvisning. De i ovennævnte Magistratsskrivelse forlangte Undersø gelser omfatter ikke Gruppe A. Grupperne B—E danner tilsammen Genstanden for det egentlige Boligtilsyn, medens de under F—G nævnte Virksomheder er ønskelige Forud sætninger for et effektivt Boligtilsyn af større Omfang. § 1. Almindelige Bemærkninger. § 2. Kortfattet Oversigt over Boligtilsynets Udvikling. § 3. Boligstatistik og Boliganvisning. § 4. Københavnske Boligforhold (med et Bilag). § 5. Det københavnske Boligtilsyn og Tilsyn med Værk steder, der ikke falder ind under Fabrikloven. § 6. Forslag til Ordning af et Boligtilsyn for København. § 7. Samarbejde mellem Myndighederne. Stoffet er inddelt paa følgende Maade:
Almindelige Bemærkninger. D e fleste Byers Vækst er ensbetydende med den mindre be midlede Befolknings Sammenstuvning i Lejekaserner eller i gamle, forfaldne Huse, der ikke mere tilfredsstiller de bedrestilledes Fordringer. "I en lang Række af Aar er det i Storbyerne blevet stadig vanskeligere og vanskeligere at tilfredsstille de Mindstemaal af Krav, der maa stilles til en Arbejderbolig, særlig til dens Størrelse. Bygningen af gode Arbejderboliger har de færreste Steder holdt Skridt med Indvandringen af Industriarbejdere fra Landet; i hvert Fald har dette kun været Tilfældet for kortere Tidsrum ad Gangen, men selv i disse Tidsrum har Mangelen af billige og rummelige Boliger for den ubemidlede Klasse været føU- lig. Børnerige Familier har i de sidste Tiaar altid haft Van skelighed ved at finde en anstændig Bolig i København. I Stedet for at der til en Forøgelse af Familien burde svare en Rumforøgelse af Boligen, svarer der til en Familieforøgelse i de mindre bemidlede Klasser tværtimod saa godt som altid en Boligformindskelse; der maa spares paa Lejen, fordi Ud gifterne til Føde og Klæder vokser. Ogsaa Hustruens Ind tægter synker oftest med stigende Børneantal; Folk, som ved Ægteskabets Indgaaelse begyndte med 3 Værelser, maa, naar de har faaet 3—4 Børn, nøjes med 2. Blandt de sociale Spørgsmaal traadte som Følge af denne Udvikling Boligspørgsmaalet mere og mere i Forgrunden. Det blev tydeligere og tydeligere for Myndighederne — saa
8 vel statslige som kommunale — at de daarlige Boligforhold rummer betydelige Farer ikke alene for selve de Beboere, som det gaar direkte ud over, men for hele Samfundet. Baade legemlig og aandelig Smitte forplanter sig let ud over Boligens Grænser; daarlige Beboelsesforhold og Overbe folkning øger Kriminalitet, Alkoholisme og Prostitution; fra et Hvile- og Rekreationssted forvandles Hjemmet til en An stalt for Nedbrydning af aandelige og legemlige Kræfter. Daarlige Boliger skaber daarlige Beboere, og daarlige Boli ger og daarlige Beboere har en betydelig Evne til ved gensi dig Indvirkning hurtigt at ødelægge hinanden. For sent har man mange Steder gjort den Erkendelse, at det ikke alene i social men ogsaa i økonomisk Henseende vilde have været bedre, om man rettidigt havde søgt at regulere Boligforhol dene for den mindre bemidlede Del af Befolkningen, i Stedet for at lade talrige Mennesker synke dybere og dybere, for til sidst at behandle dem i Hospitaler, Sanatorier, Fattiggaarde og Fængsler. Jo længere man udsætter Bekæmpelsen af det Samfunds onde, som et uløst Boligspørgsmaal rummer, des dyrere bliver — efter de i Udlandet gjorte Erfaringer — de For holdsregler, som de sanitære Krav og Befolkningens Util fredshed alligevel til sidst nødvendiggør (f. Eks. Køb af Ejendomme til Sløjfning, Køb af Grunde, omfattende sanitære Anlæg etc., etc.). Og jo vanskeligere Byggeforholdene er, des nødvendigere er det at sørge for, at de eksisterende Bo liger holdes i beboelig Stand. Erfaringsmæssigt forholder det sig med Vedligeholdelse af Lejehuse efter privat Initia tiv saaledes, at Huse, der tjener til Bolig for Ejeren og nogle faa Lejere, som oftest vedligeholdes forsvarligt, medens der med Spekulationshuse, og da særlig med gamle Huse, der imod sjælden foretages Forbedringer uden Sundhedsautori teternes Mellemkomst. Udviklingen fører det særdeles uheldige Forhold med sig, at paa Steder (f. Eks. Forstæderne), hvor der før fand
9 tes mindre Ejendomme paa store Arealer, bestemte til Ejeren og hans Virksomhed samt nogle faa Lejere, bygges der nu paa smaa Arealer store Ejendomme, bestemte til at leje ud, og de for Menneskets Sundhed saa nødvendige Faktorer: Lys, Luft og Plads, indskrænkes af økonomiske Grunde i stadig voksende Grad. Det er jo i enhver større By blevet en særlig Næringsvej at opføre og udleje Beboelseshuse. For Udøvelsen af denne Næringsvej er Samfundet lige saa berettiget til og lige saa forpligtet til at give Bestemmelser som f. Eks. for Tilberedningen og Forhandlingen af Næ ringsmidler. Baade Boliger og Næringsmidler er Varer, hvis absolute Nødvendighed for Forbrugerne gør disse i særlig Grad afhængige af Producenterne, og medens man forlængst for Næringsmidlernes Vedkommende har truffet Foranstaltninger til Ordning af Forholdet mellem For brugere og Producenter i Overensstemmelse med de For dringer, som tjener Samfundet bedst, samt sikret sig disse Foranstaltningers Gennemførelse, mangler man som be kendt her i Byen endnu en tilsvarende Ordning paa Bolig væsenets Omraade. Socialpolitikere har efterhaanden ind set, at Boligspørgsmaalet ikke længere kan betragtes som et rent privat-retligt Anliggende, men for Fremtiden behøver en offentlig Kontrol. Naar Rigtigheden af denne Betragt ning indrømmes, følger heraf, at Foranstaltninger, der til Formaal har Forbedring og Regulering af Boligvæsenet, alt saa at skabe gode Hjem i gode og ikke for dyre Boliger, bør udgaa fra og bekostes af det offentlige.
Kortfattet Oversigt over Boligtilsynets Udvikling.
De Love eller Vedtægter, der giver de kommunale Myn digheder formel Berettigelse til Udøvelse af Boligtil syn, er forskellige i de forskellige Lande og til de forskel lige Tider, prægede som de er af lokale Forhold, politiske og sociale Betragtninger, forhaandenværende Pengemidler og af Befolkningens Kulturstandpunkt, samt tillige af de Industrier, der er egne for vedkommende Sted. I nogle Lande er Boligtilsynet en mer eller mindre effektiv Kontrol med Overholdelsen af Byernes Sundheds- og Bygningsved tægter, i andre Lande findes foruden de almindelige Sund hedsbestemmelser særlige Love om daarlige Boliger, hvis Bestemmelsers Udførelse kontroleres af kommunale eller statslige Myndigheder, og i andre Lande igen danner Be stemmelser om Boligtilsyn en særlig Del af en almindelig Boliglov, der blandt andet paalægger enhver Kommune, hvis Indbyggerantal overskrider et nærmere angivet Tal (10—50.000), at indføre kommunalt Boligtilsyn efter visse Hovedregler, medens det overlades Kommunerne selv at træffe Bestemmelse om Detaillerne. Det førende Land paa Boligvæsenets Omraade er Eng land; de engelske Boliglove har i Landet selv ført til gen nemgribende Reformer paa hele Boligvæsenets Omraade — derunder Boligtilsynet —, og i andre Lande kan de engel
11 ske Boliglove for en væsentlig Del betragtes som Grundlaget for al senere moderne Lovgivning paa dette Omraade. Den første engelske Boliglov blev vedtaget 1848 og ud videt 1851. Men af langt større Betydning end disse to Love og grundlæggende for den følgende Menneskealders Boliglovgivning blev den i 1875 vedtagne: »Public Health Act«, omend dens Virkning svækkedes noget ved en fra Sta tens Side mangelfuld Sikring af dens Udøvelse; denne Lov suppleredes med Boliglove af 1882, 1885, 1890, 1894, 1900 og 1903. Allerede Loven af 1875 indeholdt Bestemmelser mod Overbefolkning af en Bygning eller en enkelt Bolig, hvad enten denne store sanitære og moralske Fare skyldtes Med lemmer af samme Familie eller ej. Mod Overbefolkning blev der skredet ind'ad. Rettens Vej, og det var paalagt Lokal myndighederne gennem Boligtilsyn at sikre sig mod, at Overbefolkning fandt Sted. Endvidere forbødes Oprettelse af nye Kælderboliger, og der gaves Bestemmelser for dem, der allerede fandtes. Endelig fandtes der Bestemmelser om Opførelse og Drift af Logishuse for den fattigste Befolk ningsklasse, samt en lang Række Bestemmelser, som i det væsentlige svarer til vore Bygnings- og Sundhedsvedtægter. Som en Fuldendelse af de særlig om sanitære Forhold handlende Love af 1890, 1900 og 1903 fremkom i Aaret 1909: »the Hausing and Town Planning Act«, der danner Grundlaget for hele den senere Boliglovgivning. Foruden en Række udførlige Bestemmelser vedrørende hele Boligsa gen og de tilhørende administrative Forhold udformedes Bestemmelserne af 1875 om Boligtilsyn yderligere. Som utilstrækkeligt og upraktisk for Formaalet blev det op givet at lade Boligtilsynet udføre af socialt interesserede Borgere, til hvem man ikke kunde stille bestemte Krav om Arbejdsydelse, da de jo fungerede som kommunale Tillids- mænd. Det paalagdes derfor hvér Kommune over en vis Størrelse at ansætte særlige Tjenestemænd: »medical officers of health«, der atter under sig havde en Del Assistenter (ind
12 til 20—30); samtidig paalagdes det Indenrigsministeriet ved dets egne Tjenestemænd, at lade Kommunerne inspicere, og det paalagdes desuden disse aarligt at indsende til Mini steriet en af dette foreskreven Beretning. Det engelske Boligtilsyn skal blandt andet gennemføre Renlighed. Naar der foreligger en tjenstlig Rapport paa et Hus eller en Bolig, hvis Urenlighed anses for sundheds farlig for Beboerne eller deres Omgivelser, skal der foreta ges en Rengøring enten paa Ejerens eller Lejerens Bekost ning. Myndighederne kan eventuelt selv lade Rengøringen foretage paa vedkommendes Bekostning. Endvidere skal der skrides ind mod daarlig Vedligehol delse, Dyrehold, slet Ventilation og Overbefolkning. Naar der foreligger en eller flere af de nævnte sanitære Ulemper, opfordres den skyldige (Ejer eller Lejer) til at rette Forholdet inden en opgiven Tid. Dersom denne Op fordring ikke efterkommes, henvises Sagen til Retten; Bø derne er særdeles høje. For Kælderlejlighederne indførtes strænge Forskrifter, og Oprettelsen af nye blev forbudt (hvilket allerede skete 1875). Fremdeles findes der Regler for Nedrivning af Bygnin ger, der er sanitært uheldige, enten paa Grund af deres Forfald eller paa Grund af deres Beliggenhed, (se Byg ningslov for København af 12. April 1889 § 4, sidste Punk tum), samt om Regulering af Husgrupper. Det offentliges Indgriben paa Bolighygiejnens Om- raade har i England lang Tids Tradition; Befolkningen er fortrolig med den og viser velvillig Forstaaelse af Myndig hedernes Paabud. Som et Særkende maa nævnes, at man søger at undgaa ethvert Skin af Politiopsigt, og man gaar til Værks med den største Mildhed. I Reglen er en Opfor dring til en Forbedring af Forholdene fra Boligtilsynet til strækkeligt, saa at strengere Fremgangsmaader ikke bliver nødvendige.
13 England er det Land, som paa Grund af sin industrielle Udvikling tidligst fik Bolignødens forfærdelige Virkninger at føle. Det er ogsaa det Land, som kraftigst har taget sig af Boligreformerne, og som derfor kan opvise de længste og bedste Erfaringer og en jævn Fremgang i sanitær Hense ende. Man har i England kunnet fastslaa den Lov, at under lige Forhold — samme Arbejde, Indtægter, Ernæring og Levevis — findes altid den største Sygelighed og Dødelighed blandt den Del af Arbejderbefolkningen, der lever under de daarligste Boligforhold. I London har Sammenhængen mellem Overbefolkningen af Boliger (b: mere end 2 Personer i eet Værelse å ca. 22 m3) og Dødeligheden været omhyggeligt undersøgt af Sundhedsvæsenet gennem lange Tider. Efter at den Indflydelse, som den høje Børnedødelighed i de fattige Kvarterer vilde udøve paa Resultaterne, er borte limineret, angives følgende Tal fra London (1899):
Kvarterer, i hvilke der procentvis i overfyldte Boliger bor
Almindelig Dødelighed pro mille
Dødelighed af Tuberkulose pro mille
15,2 17,1 19,1 20,5 20,5 24,1 24,0
under 10 % 10—15 „ 15—20 „ 20—25 „ 25—30 „ 30—35 „ over 35 „
1,2 1,5 1,7 2,0 2,1 2,5 2,7
Derefter er der sammenlignet 4 Kvarterer med den mind ste og 4 Kvarterer med den største Overbefolkning. Resul taterne er:
14
Alle Dødsf. pro- 100000 Indb.
Andre Sygd. i Aande- dræts- organ.
I over fyldte
Tuberkulose
Boliger bor pro mille Indb. Mæslinger Kræft
i andre Or ganer
By d e l e
i Lun ger
Lunge
betændelse
2,7 20 94 107 46 98 112 1355 4,5 41 88 . 94 40 115 108 1353
Lewisham............. Wandsworth......... Stoke Newington..
5,5 8 83 124 54 118 141 1329 Hampstead ------ -- 6/* 17 98 90 29 75 106 — Hele London........ 16,0 51 87 160 57 170 180 1717 Bethnal green . . . . 29,6 45 76 199 76 223 276 :2071 Shoreditch............. 30,0 73 98 181 79 167 236 2078 Stepney........... *.. 33,2 55 62 188 86 232 207 2052 Finsbury................. 35,2 81 78 228 78 201 315 2281 Yderligere Oplysninger ses bl. a. i Boligreformer, 1. Aar- “gang, Hæfte 3 og 4 (Bergen 1916), samt i Politilæge Søren Hansens Afhandling, »Tuberkulosen i Kbhvn.«, trykt i Be- tænkn. fra Tuberkulosekomm. Kbhvn. 1902. Som det sidste Bevis paa den store Betydning, man i England tillægger Gennemførelsen af Hygiejnens Krav, kan nævnes Oprettelsen af et særligt Sundhedsministerium i 1919. Af de tyske Stater gik Hessen i Spidsen med en Lov af 1893: »Gesetz der polizeilichen Beaufsichtigung von Miet- wohnungen und Schlafstellen betreffend«. I Aarenes Løb er alle de øvrige tyske Stater fulgt efter; den sidste Boliglov er Preussens af 1918. Denne Lov bryder fuldstændig med det i de fleste tyske Stater anvendte Politisystem; de tilsyns førendes Uniform afskaffes, Betegnelser som »Boliginspek tion« og »Boliginspektør« anvendes ikke og erstattes af »Wohnungspflege« og »Direktor, Oberingenieur etc.,« og der anvendes i udstrakt Grad Kvinder til selve Undersøgelsen af Boligens Tilstand. I Kommuner med mere end 100.000 Indbyggere skal der oprettes et Boligtilsyn, der skal ledes af uddannede Tjenestemænd. Naar Indbyggerantallet er mel
15 lem 50.000 og 100.000, indrettes Boligtilsynet efter nærmere Forskrifter, kun i Kommuner med 10.000—50.000 Ind- byggere tillades »ehrenamtliche« Boligtilsyn, idet man i Tyskland ligeledes har gjort den Erfaring, at Folk uden særlig Uddannelse og tilmed med anden Beskæftigelse ikke tilfredsstillende kan yde det for en større By nødvendige Arbejde. I flere tyske Stater havde allerede før 1918 det oprindelige Politisystem maattet vige for det engelske Sy stem. Hovedlinierne i de tyske Love falder sammen med de før nævnte engelske Love; men en Række Enkeltheder -afviger selvfølgelig fra Forbilledet, hvilket væsentlig be grundes dels i Forskellen i Forholdene — i England findes hyppigst Enkeltfamiliehuse, i Tyskland er Kasernesystemet gennemført — dels i Opfattelsen: i England Frivillighed, i Tyskland Tvangsforanstaltninger. Ikke desmindre er der i alle større tyske Byer, hvor Boligtilsynet er gennemført, megen Tilfredshed med de indvundne Resultater. Af tyske Stater har følgende ved Lov indført Boligtil syn : Baden, Hessen, Bayern, Wiirttemberg og Preussen.. Paa Grund af Krigen har man ikke naaet at bearbejde et stort statistisk Materiale, som en Række af Byer har sam let, og hvoraf det efter Opgivende skal fremgaa, at Bolig tilsyn er et meget virksomt Middel saavel mod Dødeligheden som Sygeligheden (særlig Tuberkulose). At de tyske Boligforhold imidlertid stadig lader meget tilbage at ønske, for en væsentlig Del fordi der ikke i rette -Tid er truffet Foranstaltninger mod deres uheldige Udvik ling, fremgaar bl. a. af følgende Udtalelser (fra 1914) af Chefen .for Hessen-Darmstadts Boligvæsen, Overingeniør Gretzschel: »Den glimrende Udvikling af de økonomiske Forhold har ogsaa medført en storartet Udvikling af Byernes Bygnings virksomhed. Prægtige offentlige Parker er opstaaet. De mo derne Patriciers Paladser og Villaer vidner om stor Rigdom. Bankernes, Industriens og Handelens monumentale Byg
16 ninger og de elegante Hoteller giver Byerne et Præg af Storslaaethed. Pragtgader gennemskærer Byerne og oprul ler for vore Øjne Resultaterne af Bygmestres Kunst. Men i kras Modsætning til denne Glans staar Boligvæsenets Ud vikling. Produktionen af Boliger har ikke holdt Skridt med Efterspørgselen. Som Følge af Byernes urigtige Bebyggel ses- og Grundpolitik, som hidførte og ligefrem (omend ube vidst) befordrede en usund Boligspekulation, er store Men neskemasser blevet sammentrængt paa et snævert Areal, saa at Overbefolkningen af Boligerne er steget i en betænkelig Grad; dertil er Lejen skruet saa stærkt i Vejret, at Lønstig ningen i de sidste Aar for en væsentlig Del opsluges heraf. Samtidig er Boligernes Indretning blevet daarligere, Lejeka sernen med alle dens hygiejniske og sociale Ulemper har for trængt de smaa Arbejderboliger; Tidens hygiejniske Frem skridt formaar ikke at ophæve de uheldige sanitære For hold, som Boligtilstanden paafører Industribyernes Beboere. Samtidig med at Byernes Udvikling i de sidste Tiaar maa betegnes som glimrende, har Boligvæsenets Udvikling taget den modsatte Retning og ført til Tilstande, som i høj Grad maa beklages fra et hygiejnisk, sædeligt, socialøkonomisk og nationalt Standpunkt. Hygiejnen i Boligbyggeriet har gjort gode Fremskridt, der imidlertid tildels atter er ophævede ved de mangfoldige Ulemper, som Lejekasernerne og Bylivet fører med sig. Man ser ofte de hygiejniske Forbedringer angivet som Aarsag til Lejestigningen. I Hovedsagen er dette ikke rig tigt. Det maa indrømmes, at de hygiejniske Anlæg, som Vandforsyning, Kloaker, Centralvarme etc., bidrager til For højelse af Byggeomkostningerne, samt at de moderne For dringer til Boligens Størrelse og Indretning ligeledes har virket fordyrende paa Boligerne; men ved disse Omkostnin ger kan kun en Del af Fordyrelsen forklares, en Del, som i Forhold til Grundværdiens Stigning er ret lille!«
17 Frankrig fulgte det engelske Eksempel med en Boliglov af 1850: »loi sur les logements insalubres«. Indførelsen af Boligtilsyn gaves der vel Regler for, men det overlodes de kommunale Myndigheder at afgøre, om det var nødvendigt eller ej at indføre et saadant. Som Følge heraf blev Lovens Virkninger praktisk talt betydningsløse. Den næste Bolig lov vedtoges 1894; dens Bestemmelser udvidedes ved Love af 12. April 1906 og 23. December 1912. Ifølge disse Love udnævnes for hvert Departement en Komité, der skal sørge for Bygning af billige og sunde Arbejderboliger samt kontrolere de sociale Forhold. Paa billige Boliger gives der Skattelettelser paa den Betingelse, at Komitéen fast sætter Maksimalpriser paa Værelserne. For Paris gjaldt f. Eks. i 1914 følgende Maksimalpriser: 1 Værelse ....................................... 200 Frcs. 1 » med Køkken................ 350 » 2 » » » ................ 500 » 3 » » » ................ 600 » for Huse, der ønskede at nyde Skattelettelse. Endvidere ga ves der mindre Skattelettelser for Huse, i hvilke mindst Halvdelen af Boligerne var bestemte for »børnerige« Fami lier (i Frankrig mere end 2 Børn under 16 Aar). Forment lig er denne Bestemmelse et Led i Bekæmpelsen af Tilbage gangen i Fødsler, som beskæftiger den franske Lovgivnings magt saa stærkt. Ved samme Lov tildeltes der Paris’ Kom munalbestyrelse et særdeles gunstigt Statslaan paa 200 Millioner Frcs., hvoraf de 50 Millioner atter skulde udlaa- nes til Fagforeningerne til Bygning af Huse med Smaalej- ligheder, samt til Erhvervelse og Nedrivning af sundheds farlige Huse. En Bestemmelse forbeholder Halvdelen af de efter denne Lov opførte Boliger for Familier med mindst 3 Børn; for Familier med mere end 3 Børn nedsættes Lejen. 2
18 Holland, fik sin første Boliglov den 22. Juni 1901 og en Tillægslov i 1905. Den tillader meget mindre Værelser — Alkover er meget almindelige — samt stejlere og smallere Trapper — Møbler hejses ind og ud af Vinduerne — end andre Landes Love tillader. Disse fra et hygiejnisk Syns punkt uheldige Omstændigheder har dog ikke nedsat Befolk ningens Sundhedstilstand; de ophæves nemlig ved den til de. mindste Enkeltheder gennemførte Renlighed, for hvilken jo Hollænderne er bekendt. Man har heri et blandt mange Be viser for den høje Værdi, man maa tillægge Renlighe den som hygiejnisk Faktor. Holland har ved Lov indført Boligtilsyn i alle større Byer. Belgiens Boliglov: »loi sur les habitations ouvriéres« er af 9. August 1889, suppleret med Love af 1892, 1893, 1900 og 1905. Den søger at stimulere Befolkningens Inter esse for velholdte Boliger ved et Belønningssystem med Præmieuddelinger, ved hvilke den kongelige Familie er til stede. Der er bevilget Midler til Nedrivning af gamle Kvar terer og Opførelse af nye Arbejderboliger i Stedet. Men som Følge af mangelfulde Foranstaltninger er Resultatet vel en Forbedring for de mere velstillede Arbejdere, men en For værring for de mindst bemidlede, der næppe formaar at skaffe sig Tag over Hovedet. Boligtilsyn er indført. Foruden disse Lande har følgende Stater ordnet deres Bo ligforhold ved Love: Luxembourg ved Lov af 29. Maj 1906, Italien ved Lov af 31. Maj 1903, Østerrig-Ungarn ved Lov af 28. December 1911,
Spanien ved Lov af 12. Juni 1911, Schweiz ved Love for hver Kanton,
De forenede Stater ved Love for hver Stat, Finland ved forskellige Bestemmelser. —
Bestemmelserne i disse Love har, hvad Boligtilsynet angaar, ingen særlig Interesse, hvorfor de ikke skal nærmere omtales her.
I
19
Hvad de skandinaviske Stater angaar, har i Sverige Sund heds- og Bygningsvedtægterne med Hensyn til Beboelsesfor hold hidtil kun været lidet udformede, saa at bestemte Paa læg paa dette Omraade kun har kunnet gives i begrænset Maalestok. I Løbet af de sidste tyve Åar er der indført Bo ligtilsyn i Stockholm, Gøteborg, Upsala, Malmø og Lund. Til Forberedelse af en samlet Lov om Boligforholdene er der nedsat en Kommission. I Danmark har Aarhus Æren af at være den første By, der — efter Forslag af Byens Sundhedskommission — har indført et kommunalt Boligtilsyn, som begyndte sin Virksom hed i Foraaret 1918, omend under beskedne Former. Om Tilsynet, der er indrettet’ som de mellemstore svenske Byers og ikke anvender Betegnelser som »Inspektion« og »In spektør«, udtaler Amtslæge I. Lunddahl, Aarhus, under hvem Boligtilsynet sorterer, sig i Maanedsskrift for Sundheds pleje, Juli—August 1919 i Slutningen af Beretningen saa ledes : »Tilsynet har vist sig at gøre Gavn, og det vil være øn skeligt, om Institutionen bliver fortsat og videre udviklet. Det har ikke i kendelig Grad vakt Modstand eller generet nogen, hverken Ejere eller Lejere. Adskillige Ulemper af væsentlig Betydning for Sundheden er bievne opdagede og afhjulpne, som ellers ikke var bievne det. Adskillige gode hygiejniske Leveregler er ved det bleven spredt ud i Befolkningen. En Del Sager, som ellers burde have været for Politiet eller Sundhedskommissionen, er bleven ordnede i al Fredelig hed og paa stilfærdig Maade. Der er indsamlet en Del værdifulde Oplysninger om Bo ligforholdene her i Byen. Der foreligger nu Skemaer med Beskrivelse over de formentlig mest sundhedsfarlige Beboel ser i Byen, og det vil ikke mindst under Epidemiforhold kunne 2 *
20 være af Betydning, at et saadant Materiale foreligger, og at der er Personer, der kender disse Beboelser. Det vil være heldigt, at der saa vidt muligt ansættes syge plejeuddannede Personer, baade for den særlige Indsigts Skyld, der kan forudsættes hos saadanne, og fordi saadanne Personer er skolede, har gennemgaaet en systematisk Uddan nelse og er vante til at virke under Disciplin og parere Ordre. Begyndelsen har under de vanskelige Forhold været til fredsstillende, men man maa huske paa, at den kun har været en Begyndelse, og at der naturligvis kan have været en Del Usikkerhed og Famlen«. I Norge blev der allerede i 1896 indført et Boligtilsyn i Christiania. Da det er den By, hvis Forhold kommer de københavnske Forhold nærmest, og det tillige er dette Boligtilsyn, der med passende Ændringer har tjent til Forbillede for nærværende Forslag, skal her anføres nogle Udtalelser af Chefen for Christiania Sundhedskommissions Boligkontor, Herr Over ingeniør Svane. »Boliginspektionen blev efter Forslag af Arbejderpartiet oprettet i Christiania fra 1896. Der blev et Par Aar forinden foretaget en Del statistiske Undersøgelser af Boligforholdene i enkelte Bydele under Ledelse af Sundhedskommissionens folkevalgte Medlem, Professor i Hygiejne, Dr. med. Axel Holst. Professorens Indberetning om denne Sag gik ud paa, at Boligforholdene i det hele taget var meget mangelfulde og særlig, at den skadelige Overbefolkning og Indlogering i smaa Lejligheder var meget sundhedsnedbrydende. Denne Beretning resulterede i Oprettelsen af et Boligkontor, som begyndte sin Virksomhed med en Arkitekt som Chef og en enkelt Assistent. Efter et Aars Forløb fandt man, at Stillin gen ikke passede for en Arkitekt, hvorfor han traadte tilbage, og en Ingeniør udnævntes med nedennævnte Instruks til Chef for Boligkontoret. Det paahviler Chefen under Samraad med Sundhedskom
21 missionens Formand og under Iagttagelse af Lovene — sær lig Sundhedsloven af 1860 og Bygningsloven — efterhaan- den at undersøge alle Byens Huse, for saavidt de beboes af Arbejdere og ligestillede, derunder baade Statens og Kommu nens Ejendomme, naar der i disse findes Funktionærboliger. Endvidere skal Chefen yde Sundhedskommissionen den byg ningstekniske Bistand, som maa kræves, samt afgive de for nødne Erklæringer og Forslag. Desuden paahviler det Che fen at følge de Fremskridt og Bestræbelser, som andetsteds gøres paa Bygningshygiejnens Omraade og til Forbedring af Byens Boligforhold, for at kunne fremkomme med For slag om de Midler, som maatte findes tjenlige til Forbedring af Boligforholdene i Christiania. Fremdeles skal Chefen gen- nemgaa og fremkomme med de i Henhold til Sundhedsfor skrifterne fornødne skriftlige Bemærkninger paa de Sundheds kommissionen tilsendte Byggeansøgninger, og saafremt disse tiltrænger Dispensation, udarbejde Forslag til Beslutning og dertil knytte de nødvendige Betingelser, samt foretage de nødvendige Besigtigelser paa Stedet, særligt naar det gælder Forandringer i ældre Bygninger; Den Fremgangsmaade, der følges i Christiania ved det saaledes angivne Arbejde, er i Hovedtrækkene følgende: Af Humanitetshensyn til saavel Lejeren som især til Husejeren praktiseres Forbedringsarbejdet mest muligt paa Basis af Overenskomst i Mindelighed. Vi (Boligkontoret) har søgt mest muligt at benytte Under handlingernes fredelige, men vistnok ogsaa krogede og be sværlige Vej. Og jeg (Svane) tror at kunne paastaa, at saa længe man er i Begyndelsen af dette Arbejde — indtil man kan faa oparbejdet Forstaaelse af Sagens Betydning, og ind til man kan sige, at vore Bygmestre og Ejere har tilegnet sig den fornødne bygningshygiejniske Opdragelse, saa vil man opnaa de bedste Resultater ved denne Fremgangsmaade^ Men senere maa man søge at arbejde hurtigere, end det kan
22 ske paa denne Maade. Særlig naar det gælder mindre og lettere gennemførlige Forbedringer. Vor Fremgangsmaade er da følgende: 1. Først undersøges vedkommende Lejlighed eller Bygning af en af Assistenterne eller i enkelte Tilfælde af mig selv. 2. Der foretages Opmaaling, udføres Tegning i Plan og Snit, Beskrivelse, Beregning af Gulvflade, Højde, Kubik indhold og Lysflade. 3. Der optages en Statistik over Beboerne — Antal Personer over og under 15 Aar og Antal m3 pr. Individ. 4. Huslejens Størrelse pr. Maaned. Der udregnes i Tabel lerne endvidere, hvor meget der betales i Husleje pr. m3. Ifald man skal faa korrekte Tal, maa man her regne ældre Lejligheder med lave Etagehøjder for sig selv og almindelige Lejligheder med ca. 3 m Etagehøjde for sig. Men da er denne Udregningsmaade ganske interessant., 5. Dernæst udarbejdes en Indberetning til Sundhedskommis sionen bilagt med nødvendige Tegninger. 6. Det er nødvendigt først at undersøge de ældre Byggean meldelser, som maa udlaanes fra Bygningsvæsenet i hvert enkelt Tilfælde. Disse Dokumenter og Tegninger maa nøje granskes for at undersøge, om vedkommende Lejlig hed eller Del deraf er i lovmedholdelig Stand, og om Ar bejdet virkelig er udført saaledes, som det er approberet. Meget ofte ses der at mangle adskilligt deri. Ofte kan en Bygning eller Del deraf være approberet paa den eller den nærmere fastsatte Betingelse. Er disse Betin gelser saa ikke opfyldt, betragtes Tilfældet som ikke appro beret. Der træffes ogsaa meget ofte Forandringer, som aldeles ikke har været anmeldt, endsige approberet. Saadanne Til fælde er da ogsaa lige saa ofte lovstridige og vilde ikke være bievne approberet i den Form, hvori de er udførte. Ofte spa res paa Skillingen, medens man lader Daleren gaa. Der ud føres ikke sjeldent ganske unødige Arbejder til Forsøg paa at afhjælpe en eller anden sanitær Mislighed — særlig Fugtig-
23
hed —, medens man med kyndig Hjælp kunde have afhjul pet Manglen lige saa billigt. Naar disse mange Undersøgelser er i Orden, saa man i Tilfælde kan lade Sagen gaa til Retterne, om det skulde blive nødvendigt, sendes der Ejeren en Skrivelse, hvori der med deles ham, at der i hans Ejendom er fundet de eller de sani tære Mangler, og med Anmodning til ham om at lade disse relte. Der gives ham en Frist paa 14 Dage, inden hvilken man forlanger Svar, om han vil gaa med paa en mindelig Ordning eller ikke. Som Regel kommer da, efter paafølgende Konferencer paa Kontoret eller paa Stedet, en Overenskomst i Stand. Men det kan desværre vare Maaneder og Aar, inden man kan opnaa tilfredsstillende Resultat. Ofte forekommer Tilfælde, hvor Forbedringsarbejdet kun kan udføres paa Naboens Grund. Da vi mangler Lovbestem melser til at paalægge saadant Arbejde i Almindelighed ud ført, maa jeg søge at opnaa den bedst mulige Overenskomst mellem Naboerne. Dette er lykkedes mig i alle Tilfælde, paa nogle ganske faa nær. Og det er bleven til Held for begge Parter. Men selv om jeg ikke officielt kan fremsætte ikke fuldt ud lovmedholdelige Forslag, saa kan jeg — og det maa jeg i Al mindelighed ogsaa gøre — hjælpe baade Ejeren, Bygmeste ren eller Arkitekten med at udfinde den bedst mulige Maade at ordne Sagen paa. De maa da i Overensstemmelse med saa- danne Konferencer selv, gennem Byggeanmeldelse foreslaa de nødvendige Arbejder, og jeg maa da ogsaa hjælpe dem til at faa de nødvendige Dispensationer fra Loven. Ofte er paa denne Maade ikke alene gode sanitære Forhold efter Om stændighederne opnaaede, men man har ogsaa faaet lovlig approberet Lejligheder, som ikke før var det. Det er klart, at ogsaa Ejendommen derved har steget i Værdi. I Fald Ejerne efterkommer den til dem stillede Anmod ning og viser god Vilje til at rette Manglerne efterhaanden, som de magter det, forelægges Sagen ikke for Sundhedskom-
24 missionen, men kun for dens Formand. I andet Fald gaar Sagen til Retten. Det er en Kendsgerning, at Sygeligheden og Dødelighe den er langt større i de tættest befolkede og de daarligste Boliger. Paa den anden Side er det ogsaa en Kendsgerning, at Sygelighed og Dødelighedsprocenten aftager der, hvor de hygiejniske Forhold er gode. Og ikke mindst kan man mærke Bedring, naar Boligforholdene forbedres. Jeg har tidt erfaret, at Familier, der før har boet godt i sanitær Henseende, efter at de en Tid har boet i en Lejlighed, hvori der er Fugtighed eller andre sanitære Misligheder til stede, bliver sygelige og lidet erhvervsdygtige, særligt Kvin der og Børn, fordi disse er henviste til at opholde sig mest inden Døre. Forholdsvis sjældent har de paagældende Rede paa Aarsagen hertil, de bliver ved at bebo Lejligheden, ind til Lægen ,kommer og muligvis ser, at her ikke er, som der bør være i hygiejnisk Henseende. Lejligheden anmeldes da til Sundhedskommissionen, og jeg maa da finde Aarsagen og faa Manglerne rettet eller Rummene sløjfede. Manglerne ligger ofte godt skjult for den, som ikke er Fagmand og er ofte vanskelige at finde selv for erfarne Bygningshygiejnikere. En Række Sygdomme begunstiges af slette Boliger, saa- som Gigt, Rheumatisme, Bronchitis, Asthma, Tyfus og — Menneskenes frygtelige Svøbe — Tuberkulosen, som aarligt bortriver saa mange, og særligt saa mange unge, lovende Mennesker. Hos os i Norge dør hvert Aar ca. 6000 Men nesker af Tuberkulose, hvert femte Dødsfald skyldes den ne Sygdom. Der gøres hos os og overalt for Bekæmpelsen af Tuber kulosen overmaade meget, og der ofres store Pengesummer til denne gode Sag, ca. 30 Millioner Kr. aarligt, og den Arbejdskraft, der tabes ved den, anslaas til 28 Millio ner Kr. aarligt. Der er dem, der har faaet Øjnene op for, at ogsaa Bo- ligspørgsmaalet har en indgribende Betydning i Kampen
25 mod Tuberkulosen; men der er paa langt nær endnu ikke tilstrækkeligt erkendt, hvilken overordentlig stor Betydning det har, at Befolkningen bor i gode og sunde Boliger. Hvad kan det hjælpe at ofre Kræfter og Penge paa at give Sana torieophold og anden Sygdomshjælp, naar Patienterne efter kort Tids Forløb atter vender tilbage til slette, fugtige og overbefolkede Boliger. Arbejdet for en ordnet Boliginspek tion er ubetinget et aldeles nødvendigt Led, ogsaa i Kampen mod Tuberkulosen, og det maa ikke glemmes, at det er langt lettere at forebygge end helbrede denne Sygdom. Arbejdet for Boligsagen er i høj Grad et forebyggende Arbejde. Og det behøvef ikke at koste saa meget, naar man blot begynder i Tide.« Den 28. Juli 1916 nedsattes der i Kristiania en Komité til Behandling af Boligsagen. Denne Komité afgav den 31. Maj 1919 en Beretning samt et Forslag til Lov om hele Landets Boligforhold. Lovforslaget omhandler alle Boligsagens Omraader: kommunal Byggepligt, Byggepligt for Arbejdsgivere, kom munale Byggefonds, tvungen Afstaaelse af Byggegrunde og sundhedsskadelige Bygninger, Boligstatistik, Boliganvis ning, Boligtilsyn og Fritagelse for Ejendomsskat. Endvi dere foreslaas det, at »Loven om Sundhedskommissioner og Foranstaltninger i Anledning af epidemiske og smitsomme Sygdomme« af 16. Maj 1860 ophæves i den Udstrækning, som dens Bestemmelser strider mod Lovforslaget. Forslaget er ikke vedtaget af den norske Rigsdag. Hvad ovennævnte Lovforslags Bestemmelser om Bolig tilsyn angaar, henvises til den af den danske Boligkommis sion af 1918 udgivne: Betænkning I, København 1920 (Schultz Trykkeri), i hvilken det norske Lovforslags Be stemmelser genfindes med enkelte, mindre Ændringer (se §§ 6—8, 9—12, 51—64 i Innstilling til Lov om boligforholdene, utarbejdet av Komitéen til Behandling av Boligsaken, Kristi- ania 1919, Steens Trykkeri).
Boligstatistik og Boliganvisning. En hel Række Enkeltheder, som har Betydning for Bo ligsagen, er for Københavns Vedkommende aldrig blevet grundigt statistisk belyst. Indtil en saadan Statistik fore ligger, er man henvist til at forlade sig paa et mer eller mindre velbegrundet Skøn af Personer, der i deres Stillings Medfør har Kendskab til de paagældende Enkeltheder, men for Byer af Københavns Størrelse er en saadan Fremgangs- maade i Længden ikke tilfredsstillende, særlig ikke, naar det offentlige vil gribe regulerende ind i Boligbyggeriet. En af Forudsætningerne for en saadan Indgriben burde helst tfære en moderne Boligstatistik. Det Billede, som den hidtidige københavnske Boligsta tistik giver af Byens Boligforhold, er langtfra detailleret nok til at tilfredsstille de nødvendige Fordringer paa dette Omraade. Man savner saaledes ganske Oplysninger om Boligernes Kvalitetsgrad. Det er derfor umuligt at give et talmæssigt korrekt Billede af de Boligforhold, Befolknin gens forskellige Indtægtsklasser 'lever under, og det er jo netop det, man maa have for dermed at kunne belyse de øko nomiske og sociale Opgaver, hvis Løsning er Formaalet for Kommunens hele Boligpolitik. En Boligstatistik burde omfatte: 1. Gulvarealets Fordeling efter Rummets Anvendelse (For retning, Værksted, Soveværelse etc.). 2. Lejlighedernes Antal, Størrelse, de enkelte Værelsers
27 Gulvflade, Loftshøjde og Vinduesflade, Kokkeners, Trap pers, Latriners, Kvistes og Kælderes Størrelse, Antal og Tilstand, Oplysninger om alle Ledninger. 3. Forholdet mellem bebygget og ubebygget Areal. 4. Beboernes Tal i de enkelte Lejligheder og i de som So verum benyttede Værelser (eller Køkkener) samt Rum fang pr. Individ. 5. Lejesum saavel pr. Kvadratmeter som pr. Kubikmeter af ethvert udlejet Rum, herunder Lejen af fremlejede Væ relser. 6. Ejendommens Kreditforhold. Materialet til en saadan Boligstatistik kan fremskaffes samtidig med Udøvelsen af Boligtilsynet, og derefter be handles det i Statistisk Kontor. Fremgangsmaaden er noget langsom, men af økonomiske Grunde benyttes den nogle Ste der, bl. a. i Christiania. Ønsker man imidlertid Statistiken hurtigere udarbejdet, end selve Boligtilsynet skrider frem, kan dette jo let opnaas ved Ansættelse af nogle flere Opmaalere under Ledelse af Boligkontoret eller maaske bedre af Statistisk Kontor. Denne Ordning har, foruden større Hurtighed, den Fordel, at Boligtilsynet af Opmaalingerne kan lade sig vejlede om, hvilke Ejendomme det først skal tage under Behandling. Desuden kan Opmaalingsvirksomheden straks udstrækkes til Forretningsejendomme og til Ejendomme, der beboes af færre og mere velstaaende Familier, hvilke Ejendomme først i anden Række vil interessere et Boligtilsyn, medens de sta tistisk set er af samme Interesse som en noksaa overfyldt Lejekaserne. Foruden Udarbejdelsen af en detailleret Boligstatistik knyttes til Indførelsen af et Boligtilsyn i større Byer gerne et kommunalt Boliganvisningskontor under en særlig Ledelse. Det er umiddelbart klart, at man — forudsat at der over hovedet findes ledige Boliger — kun kan forhindre Overbe folkning, naar man kan -anvise den paagældende Familie
28 en større Bolig, der er omtrent lige saa billig som den, Sund hedsvedtægtens Bestemmelser ikke tillader den at bebo. Et Boliganvisningskontor kan til enhver Tid angive An tallet af ledige Lejligheder og derved i rette Tid erkende Faren for en sig nærmende Bolignød. Fremdeles kan det give Oplysninger om Lejepriser, Efterspørgselen efter be stemte Boligtyper og Boligstørrelser og andre Forhold af Interesse for Boligtilsynet og hele Boligmarkedet overho vedet. En nødvendig Forudsætning for denne Virksomhed er Indførelse af Anmeldelsespligt for Ejere og Fremlejere af enhver Til-og Fraflytning, samt Angivelse af, hvilke Rum der er bestemte til Udlejning i vedkommendes Ejendom med Angivelse af Lejens og Rummenes Størrelse.
Københavnske Boligforhold (hermed et Bilag).
Efterfølgende Fremstilling gælder selve Københavns Kommune, derunder Valby, Sundbyerne og Brønshøj. Tal lene er afrundet saaledes, at de maa antages at passe med Forholdene ved Aarsskiftet 1919—20. Antallet af Beboere i Kommunen er ca. 556,000. Naar der ses bort fra Personer, der bor i Militærkaserner, Ho spitaler, Funktionærboliger, Stiftelser etc., bliver der om trent 526,000 tilbage. Disse bebor 150,000 Lejligheder, som er fordelt i 20,000 Ejendomme, der ejes af 10,000 Husej ere. Den aarlige Lejeværdi af disse Ejendomme er ca. 90 Millioner Kr., hvoraf 30 Mili. Kr. udgør Lejeværdien af Forretningslokaler. Ved Beregningen heraf er Lejen af en 1- Værelses Lejlighed sat til 130 Kr., af en 2-Værelsers Lej lighed til 250 Kr. aarligt; særlig det sidste Tal er for Øje blikket vel lavt. (I Hr. Folketingsmand J. Chr. Jensens kendte Forslag sættes Lejeværdien til 100 Millioner Kr.). Her knytter Interessen sig først og fremmest til Smaalej- lighederne. Som Holdepunkter for Sammenligning angives nogle Tal fra Nordens Hovedstæder. Af Befolkningen bor i: 1-Værelses Lejligh. 2-Værelsers Lejligh. København............ 10 pCt. ' .................... 43 pCt. Stockholm........... . .47 pCt............................26 pCt. Kristiania................... 31 pCt.....................V. 31 pCt. Helsingfors................. 42 pCt........................... 28 pCt.
30 Tallene viser, at København i Sammenligning med de andre af Nordens Hovedstøder raader over en stor Del 2- Værelsers Lejligheder. Disse Lejligheder kan i Virkeligheden ogsaa betegnes som Typen paa den københavnske Arbejder bolig; af Tabellen forstaas det, at Arbejderne i de andre, nævnte Byer for en større Dels Vedkommende maa nøjes med 1-Værelses Lejligheder. Den sanitære Fordel, der lig ger i Overgangen fra 1-Værelses Lejligheder til 2-Værelsers Lejligheder, truer imidlertid med at gaa tabt paa Grund af den tiltagende Overbefolkning og den dermed følgende Øde læggelse af Boligerne. Det eneste Middel herimod er et gen nemført Boligtilsyn. Trænger man imidlertid nærmere ind i de Forhold, som ovennævnte Tal repræsenterer, da opdager man (for Køben havns Vedkommende i hvert Fald) en Række Enkeltheder, som absolut maa tages med i Betragtning, dersom man ønsker et korrekt Billede af Byens Boligforhold. . For det første ligger af de københavnske Boliger om trent 2 pCt. i Kældere og over 5 pCt. i-Tagetager. Særlig den første Beliggenhed er meget sundhedsfarlig; Kælder- boliger er saa godt som altid fugtige og mørke og Beboerne som Følge heraf svagelige. Aarsagerne er ufuldstændig eller (i ældre Huse) helt manglende Isolation, Hussvamp, Raad- denskab, daarlig Luft og lav Etagehøjde. Angaaende Kæl derboliger er der kun een Mening, blandt alle Landes Bolig- hygiejnikere: de bør forbydes. Hvad Beboelse af Kvistetager angaar, da er denne ofte forbundet med saadanne sanitære Ulemper som stærk Hede om Sommeren (jeg har i et Hus i Istedgade maalt. 40 'An R. Kl. 5 Eftermiddag, August 1919) og stærk Kulde om Vinteren, begge Virkninger af utilstrækkelig Isolation af Tagfladen, endvidere utætte Døre og Vinduer, utætte Tage og lignende. Hvad Overbefolkningen angaar, da findes der over 1000 Lejligheder paa 1 til 2 Værelser, hvor hvert Værelse har mere
31 end 4 Beboere, ja der findes endog 1-Værelses Lejligheder med 10—12 Beboere. Antallet af Logerende stiger som bekendt. Over 4000 1- og 2-Værelsers Lejligheder har for Tiden Logerende. At Logerende i de Befolkningslag, der væsentlig kommer i Be tragtning i denne Fremstilling, ikke altid er helt harmløse Omgangsfæller for de tilstedeværende Børn, fremgaar af, at i en Bolig, jeg har set, hvis samlede Rumfang var 47 m3, og som beboedes af 8 Voksne og 4 Børn, udøvede efter Politiets Opgivende 3 Kvinder Utugt til Ulempe for Husets øvrige Beboere. I en anden »Bolig«, hvis Rumfang var 9 m3, og som praktisk talt var uden Lys, boede 2 Personer, den ene som Logerende. Den store Boligmangel og Mangelen paa Logishuse (f. Eks. som de engelske Rowton-houses), hvortil man kan hen vise enligtstillede Personer, medfører, at det kun i ganske særlig graverende Tilfælde — som f. Eks. ovenstaaende — er muligt at gennemføre Sundhedsvedtægtens § 67. (Sund hedskommissionen kan bl. a. ifølge denne § forbyde Udlej ning til Logerende, der ikke henhører til Husstanden, naar Lejligheden derved bliver overbefolket). Det er umiddelbart indlysende, at alene Undladelsen af en effektiv Gennemfø relse af denne ene fortrinlige Bestemmelse i Sundhedsvedtæg ten betyder en indirekte, men ikke derfor mindre stærk Be fordring af Kriminaliteten blandt den Ungdom, der i en overbefolket Bolig opvokser i intimt Samliv med ofte straf fede, moralsk fordærvede Personer. Uden et Boligtilsyn forbliver saadanne Tilstande af Overbefolkning uopdagede, og selv om det falder aldeles udenfor Tilsynets Opgave at undersøge den moralske Habitus hos de Logerende, der ved deres Nærværelse fremkalder Overbefolkning, forstaas det let, at man ved at finde og derefter af rent fysisk-sanitære Grunde i Henhold til § 67 forbyde saadanne Menneskesam- tnenstuvninger oftest tillige opnaar en moralsk Virkning,
32
som man fra et socialt Standpunkt ikke skal undervurdere, selv om man ikke direkte har tilsigtet den. Foruden saadanne enligt stillede Personer, der med eller mod deres Vilje som Logerende virker sundhedsnedbrydende og opløsende paa den mindre bemidlede Befolknings Fa milieliv, har den tiltagende Bolignød skabt en Klasse »Be boere« af Kolonihavelysthuse, Lofter, Staldrum, Vaskekæl dere, Jernbanevogne, Trapperum og en hel Del andre Rum, der er aldeles utjenlige til Menneskebolig. Disse Beboelser vil dog ikke undlade at udøve Virkninger paa deres Bebo ere, som Samfundet til sidst under en eller anden Form maa bære Følgerne af. Foruden saadanne Husvilde, der for det meste er enlige Personer, findes der i Byens forskellige Fattigkvarterer Bo liger for Familier, der rent sanitært set kun er lidet bedre. Der findes ikke faa gamle Huse, der er saa slet vedlige holdte, at det maa betegnes som en ligefrem Uforsvarlig hed, at de benyttes som Boliger for Børn. Ved at vokse op i saadanne Omgivelser (Smedens Gang, Baghuse i Saxogade og flere af Nørrebros Sidegader, Prinsensgade, flere Gader paa Christianshavn o. s. v.) kan Børn baade fysisk og moralsk blive mærkede for hele Livet til lige stor Skade for sig selv som for det Samfund, der før eller senere maa overtage deres Forsørgelse. Ved Undersøgelse af Boligforholdene falder det i Øjnene, at en Del af de med Hensyn til Bolig aller daarligst stil lede Mennesker er indvandrede Landarbejdere. Det er klart, at disse Tilflyttere maa tage til Takke med de usleste Rum, da alle andre, kun lidet bedre Boliger allerede er eller hur tigt bliver optaget af de med Forholdene langt bedre kendte oprindelige Beboere af Byen. Paa et Tidspunkt som det nu værende, hvor Byen lider under den stærkeste Grad af Overbefolkning, vilde det betyde en Forbedring af Boligfor holdene, om Tilflytningen til Byen vanskeliggjordes, indtil bedre Boligforhold var indtraadt. Bestemmelser i den Ret
33 ning vilde være til Fordel baade for Kommunen og for de paagældende. I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes det ret store Antal Indvandrere af fremmed — mest russisk og polsk — Na tionalitet. Disse Mennesker bebor som Regel de usleste af de i Byen eksisterende Lejligheder, Lejligheder, hvoraf man ge i Virkeligheden ikke mere burde tjene til Menneskeboli ger, og som de tillige overbefolker i høj Grad. Imidlertid er disse Mennesker gennemgaaende særdeles tilfredse — ikke alene med Samfundsforholdene, men med selve Boli gerne, og enhver, der har set Boligforholdene i Krakaus, Lodzs og Kievs fattige Kvarterer, maa ogsaa indrømme, at Overflytningen til Pilestrædes nordlige Ende, Vognmager- gades, Sofiegades og Adelgades Baghuse betyder et overor dentligt Fremskridt, saavel i sanitær som særlig i social Henseende. En ikke ringe Del af disse Indvandrere har al lerede ved deres Energi skaffet sig saadanne Stillinger, at de — om det var muligt — gerne vilde flytte til bedre, større og dyrere Lejligheder, særlig fordi det ikke er muligt at op rette Værksteder (Skrædder-, Skomager-) i deres nuværende Boliger. Forskellige Steder i Udlandet er der til Optagelse af Personer og Familier, der ikke kan finde Bolig, indrettet kommunale Logishuse. Saadanne mangler som bekendt her i Byen, hvor de dog vilde gøre god Nytte. Nogen Omkost ning af Betydning vil ikke være forbundet med deres Ind retning; baade i Berlin og Glasgow findes saadanne gode kommunale (ogsaa private) Logishuse, der giver et lille Overskud. Der bygges Logishuse for a) Mænd, b) Kvinder og c) Familier; ofte befinder Beboerne sig saa godt, at de bliver boende i aarevis. (I Berlin fandtes f. Eks. før Krigen Studenter, der hele deres Studietid boede i saadanne Logis huse). Til saadanne Logishuse bør Politiet ikke have anden Adgang end til et hvilket som helst andet Hus; Tilsynet bør alene ske ved Boligtilsynet. 3
34 Mange enligtstillede Personer, Enker eller Enkemænd med Born, ugifte Modre etc., befinder sig i saadanne Lo gishuse, hvor der er indrettet Afdelinger, i hvilke Børnene kan tilses, langt bedre, end om Faderen eller Moderen var Logerende i en Familie, hvis Lejlighed er for lille til at huse dem uden derved at blive overbefolket. Ogsaa voksne Fa miliemedlemmer vilde mange Gange være glade for saa danne Tilflugtssteder; det er jo nemlig ofte saaledes, at Overbefolkning af en Bolig forvandler kære Slægtninge til utaaleligt Paahæng, og at denne Opfattelse giver sig stærke, direkte Udslag. København er delt i 9 Politikredse. Første og anden Kreds, den gamle By, begrænses af Gothersgade, Peblinge sø, St. Jørgenssø, Bernstorffsgade og Havnen. Der findes i de gamle Gader i den indre By mange særdeles daarlige Huse, som paa Grund af forældet Byggemaade, Misforhold mellem bebygget og ubebygget Areal, meget lav Loftshøjde, elendige Trapper og almindeligt Forfald maa betegnes som modne til Nedrivning. Kommunen har som bekendt ogsaa erhvervet en Del af de værste; af disse er atter en Del nedre vet, medens Resten endnu paa Grund af Bolignøden benyt tes. Ved alle disse gamle Ejendomme er der ikke ret meget at gøre udover at forhindre, at de enkelte Boliger ikke alde les forfalder, saa at de bliver endnu mere sundhedsfarlige, end de allerede er. Der er dog Anledning til at bemærke, at ikke faa Boliger i disse Kredse forlængst har befundet sig i en saadan Tilstand, at de til Trods for ethvert økono misk Hensyn burde have været sløjfet. Der findes i Smedens Gang, Holmensgade, Vognmagergade og flere Steder Bo liger, der er saa smaa, svinske, overbefolkede, mørke, hær gede af Rotter og fugtige, at Benyttelsen af dem berøver Be boerne — foruden Helbredet — enhver Følelse af menneske lig Anstand. Beboernes Antal: 60.000. Tredje Kreds begrænses af Gotersgade, Sortedamssø,
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker