086541165

Kommunens Takstpolitik. Da vi i Efteraaret 1939 skulde lægge Budget for 1940—41, var vi paa Grund af Krigen oppe paa en Kulpris, der mentes at ville komme til at ligge paa omkring 120 Kr. pr. Ton, og i Budgettet blev der da regnet med denne Pris. Saa kom den 9. April 1940, og i Stedet for at faa Kul fra England og Amerika skulde vi have hele vort Kulforbrug dækket fra Tysk­ land, hvorved Fragten blev betydeligt billigere, saaledes at vi nu kunde regne med ca. 65 Kr. pr. Ton. Paa Grund af denne betydeligt lavere Kulpris, i Forbindelse med de Erfaringer, vi i Mellemtiden havde indvundet vedrørende de forhøjede Taksters Indvirkning paa Belysningsvæsenets Øko­ nomi og derved paa Kommunens samlede Regnskab, foreslog jeg, da mit første Forslag til Budgettet for 1941—42 blev fremsendt til Drøftelse i Magistraten, at Taksterne for Husholdningsgas og Lys nedsattes med 5 Øre. Denne Nedsættelse modsatte Overborgmesteren sig, hvad ikke kom mig overraskende. Det hører nemlig til de store Sjældenheder, at en Finansborgmester eller Minister uden Sværdslag giver Afkald paa en Indtægt. Da imidlertid den Ordning blev indført under Krigen, at Tak­ sterne sammen med Rationeringen blev forelagt Borgerrepræsen­ tationen til Vedtagelse hvert Kvartal, indvilgede jeg i, at der paa Budgetforslaget blev regnet med den gældende Takst, idet jeg bebudede, at jeg eventuelt ved et Kvartalsskifte vilde fremsætte mit Forslag om Takstnedsættelse. For at undgaa enhver Misforstaaelse om mit Syn paa dette For­ hold gjorde jeg endvidere paa det Gruppemøde, som de social­ demokratiske Medlemmer af Kommunalbestyrelsen afholdt forinden Budgetbehandlingen, opmærksom paa, at der mellem Overborg­ mesteren og mig ikke var Enighed om Taksterne; men da Over­ borgmesteren var forhindret i at deltage i Mødet, kunde der ikke komme nogen Drøftelse i Gang, hvorved Gruppens Stilling kunde være klaret. Naar jeg fremsatte denne Oplysning forud for Budgetbehand­ lingen, var Aarsagen den, at jeg følte mig overtydet om, at Taksterne af de øvrige Partier vilde blive draget med ind i Forhandlingerne, hvad ogsaa viste sig at være rigtigt, selv om det blev paa en noget mere afdæmpet Maade, end jeg havde regnet med; men denne For­ sigtighed kom der senere en Forklaring paa. Under Budgetbehandlingen i Salen, som jo er offentligt, ud­ talte saavel den konservative som den radikale Ordfører sig for en Nedsættelse, saa snart det var økonomisk muligt, og kom ellers ikke ind paa Spørgsmaalet, medens Kommunisten vilde have Ned­ 6