086541165

Arbejde af denne Art vil derfor forringe Mulighederne for en sund Udvikling af Befolkningens økonomiske og sociale Standard, fordi Betalingen ikke tages hos en i Befolkningen tilstedeværende Overskudskapital, men da for de flestes Vedkommende ved, at Be­ folkningen maa paalægge sig forskellige Savn. Hvis der derfor bliver sat forkert ind, vil Arbejdet efterhaanden standse af sig selv paa Grund af manglende Kapital, og saa bliver det Nat med den Højnelse af Leve- og Boligstandarden, som saa mange havde trøstet sig ved skulde blive Krigens Udgang. Og tilbage bliver der saa, at Arbejderen, i Stedet for noget til sig selv personligt, har været med til at betale til en Række nye moderne Skoler, Biblioteker, Hospitaler, Brandstationer, Admini­ strationsbygninger og andet, som han møder paa sin Vandring gennem Byen, naar han er ude at søge efter Beskæftigelse. Denne Situation maa undgaas, men her afhænger det i høj Grad af det Offentliges Evne til at gennemføre de rigtige Indgreb paa de helt rigtige Tidspunkter.*4 Da disse Betragtninger er fremsat ud fra den Opfattelse, at det er bedre at forebygge end at helbrede, har jeg svært ved at forstaa den Politik, der først interesserer sig for et Spørgsmaal, naar Sagen er blevet stærkt betændt. Af Telegrammet fra Stockholm ser man tydeligt, at der endnu saa sent som i Januar 1945 er Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der nærer den Opfattelse, at Krigens Afslutning maa give Anledning til, at der blandt meget andet ogsaa maa være Plads til Igangsæt­ telse af en lang Række endog stærkt luksusprægede Arbejder, og man faar nærmest det Indtryk, at Fløtkjær og hans ligesindede staar ukendt over for Begrebet Materialevanskeligheder, naar Kri­ gen er Slut, samt at de regner med en Finansieringsform, som gør dét muligt at købe ind og bygge op uden at skulle raade over eller anvise Veje, hvorved Betalingsmidlerne kan fremskaffes. Tilsyneladende næres der kun en Betænkelighed, nemlig den, at den Vanskelighed kan opstaa, at Kommunen kommer til at mangle Arbejdere og andet Personale til alt det, man er klar til at sætte i Gang, og det er jo en behagelig Tanke at se i Møde; men jeg tror, at de, som lever i denne Opfattelse, vil blive skuffet. Hidtil har man ikke kunnet leve af at barbere hinanden, og de, som tror, at saa enkelt vil Løsningen af Verdensøkonomien forme sig for Fremtiden, vil sikkert hurtigt faa Lejlighed til at revidere deres Opfattelse; ogsaa i Fremtiden bliver man nødt til at regne med Pengene. Det vil sikkert derfor være klogt at feje al Propaganda til Side og sætte ind med en økonomisk Politik, der forfølger dette ene 48