086541165

en Kollektion af Beskæftigelsesplaner, som han forklarede den stockholmske Kommunalbestyrelse, at Københavns Kommunalbe­ styrelse arbejdede med, og som eventuelt skulde sættes i Gang, naar Krigen hørte op. Til Underretning for sine svenske Kolleger gjorde Fløtkjær ifølge den telegrafiske Meddelelse, der kom her til Landet, og som bl. a. var optrykt i „Socialdemokraten", opmærksom paa, at: „En særlig Trafikkommission har drøftet en Plan om en Undergrundsbane i København til 375 Miil. Kr. Endvidere planlægger man at udbygge den store Sydhavn og at grave en Kanal for store Skibe. Foruden Bygningen af Boliger for at afhjælpe Bolignøden og skabe Beskæftigelse for Befolkningen planlægges en stor Kongres- og Udstillingsbygning i Centrum til 14 Mili. Kr. med 4000 Siddepladser i den største Sal. Arkitekt Hvass har fremsat Plan om en stor Udstilling i København, der skal aabnes to Aar efter Krigens Afslutning. Endvidere foreligger der Planer om at udbygge Valby Sta­ dion for 11 Miil. Kr., saa det kan modtage olympiske Lege. Der bliver 18 Fodboldbaner her, og den største faar Plads til 60.000 Tilskuere. Der er udskrevet en Arkitektkonkurrence om et Anneks til Raadhuset, saaledes at dette bliver dobbelt saa stort. Endelig planlægges paa Saltholm Københavns „Var­ tegn", et symbolsk Monument paa en 100 Meter høj Søjle, Monumentet skal muligvis være et Symbol paa Lysets Sejr over Mørket." Om Fløtkjær ved sine Meddelelser har imponeret Svenskerne, skal jeg lade staa hen; men det fremsatte giver mig Anledning til at genopfriske de Betragtninger om Kommunens Beskæftigelses­ politik efter Krigen, som jeg fremsatte ved det sidste offentlige Møde i Borgerrepræsentationen inden min Afgang. Herom udtalte jeg ifølge det stenografiske Referat af 24. Juni 1943 følgende: „I de 26 Aar, jeg har været Medlem af Kommunalbesty­ relsen, har jeg fremsat adskillige Betragtninger vedrørende Kommunens Økonomi. Jeg haaber derfor ikke, man tager mig det ilde op, at jeg i Aften kommer ind paa en kort Omtale af, hvorledes den sidste Del af denne Periode har formet sig, og hvorledes Fremtiden efter min Opfattelse tegner sig rent økonomisk. Som Udgangspunkt for mine Betragtninger tager jeg den økonomiske Krise, som vi kom ind i 1931, da England gik bort fra Guldet. Jeg benytter denne Periode for at vise, at 42