086541165

læg, og de Tjenestemænd, der var Part i Sagen, f. Eks. Vognstyrer­ ne, blev afskaaret fra at faa en Meddelelse om Afslutningen af dette af Politiet mod Sporvejene førte Felttog. Denne Modstand mod, at Sagen kom offentligt frem, var efter min Opfattelse mere dikteret af Ønsket om at dække over det Fejl­ greb, som den gode Ven og Partifælle Politidirektøren havde be- gaaet, end af Omhu for Sporvejene og Kommunen. — en Opfattelse som ogsaa støttes ved H. P. Sørensens mærkelige Løfte til Politi­ direktøren. Som Formand for Gruppen og som Redaktør af „Social­ demokraten" kunde det stærke Angreb, som Sporvejene og deres Vognstyrere havde været ude for, ikke være undgaaet H. P. Søren­ sens Opmærksomhed; men han fandt ikke Anledning til at gribe ind herimod, hans Interesse vaktes først, da Justitsministeren ved sin Skrivelse satte Politidirektøren paa Plads, og saa var hans Interesse vendt mod Kommunen og Tjenestemændene. Kødbyens Autohal. At Borgernes Repræsentanter i deres Forhold til Kommunen udelukkende bør lade sig lede af Hensynet til Borgernes fælles Interesser og under ingen Omstændigheder maa benytte sig af deres Stilling til at fremme personlige Interesser, bør vel betragtes som det af alle hæderlige Personer anerkendte Grundlag for offent­ lig Virksomhed. For at der end ikke skal være Skin af, at noget saadant kan finde Sted, bestemmer Forretningsordenen for Københavns Borger­ repræsentation i Paragraf 20 følgende: „Naar en Sag forekommer, der skønnes at angaa en Re­ præsentants personlige Interesse, maa han ikke deltage i For­ handlingerne og Afstemningen herom. Om en Sag er af den Beskaffenhed, at en Repræsentant skal vige sit Sæde, af­ gøres af Formanden eller, hvis det forlanges af et Medlem, ved Forsamlingens Afstemning." Man skulde ikke synes, at dette kunde misforstaas, og dog er det Uoverensstemmelser paa dette Omraade mellem de ledende inden for Gruppen og mig, jeg sikkert kan tilskrive en Del af den Modstand, jeg de senere Aar har været ude for. Det, jeg her sigter til, er følgende: I December 1934 blev der mellem Magistratens 4. Afdeling og „A/S Kødbyens Autohal" ind- gaaet et Lejemaal om et Areal i Kødbyen, bestemt til Opførelse af Garager og til Anlæg af Benzintank. Lejekontrakten, der indeholdt 33

Made with FlippingBook Online newsletter