086541165

Hvorfor je g gik

fra

Stillingen som Borgmester

Af O. A N D E R S E N r

K ø b e n h a v n 1945

/, ■}.

)5ZM

Til

De socialdemokratiske Medlemmer

a f Københavns Kommunalbestyrelse.

Da jeg ikke, forinden Gruppen valgte min Efterfølger, fik Lejlighed til at redegøre for Aarsagen til, at jeg ikke ønskede at fortsætte som Borgmester, har jeg i nærvæ­ rende Skrift bl. a. gjort Rede for Aarsagen til min Afgang.

København, den 9. Maj i9kb.

0. ANDERSEN.

INDHOLD

Side 1. Indledning................................................................................... 5 2. Kommunens Takstpolitik............................................................ 6 3. Sporvejsforhandlingerne med FrederiksbergKommune......... 17 4. Politidirektør Stamm og Sporvejene....................................... 28 5. Kødbyens Autohal...................................................................... 33 6. Borgerrepræsentanternes Forhold tilMagistraten ................... 37 7. Kommunens Beskæftigelsespolitik............................................ 41 8. Afslutning..................................................................................... 49

Indledning. I Juni 1943 udløb Valgperioden for Medlemmerne af Køben­ havns Magistrat. For den følgende Periode foretog Borgerrepræ­ sentationen den 24 s. M. Valg af Borgmestre og Raadmænd. Forud for dette Valg havde jeg meddelt mine Partifæller, at jeg ikke ønskede at modtage Genvalg til Stillingen som Borgmester, og jeg afsluttede saaledes min 26-aarige Virksomhed som Social­ demokratiets Tillidsmand i Københavns Kommunalbestyrelse. Da Landets Besættelse efter min Mening ikke gjorde det ønske­ ligt offentligt at meddele Aarsagen, fremsatte jeg ikke ved denne Lejlighed nogen egentlig Begrundelse for min Afgang, hvad der gav Anledning til, at forskellige Formodninger fra anden Side blev fremsat. Om disse skal jeg indskrænke mig til at sige, at en Be­ slutning af den Art, jeg tog, selvfølgelig ikke var foraarsaget af en tilfældig Indskydelse eller udsprunget af et pludseligt Lune, men var Resultatet af Aars Overvejelser, og nu, da de ydre Forhold igen er frie, synes jeg, at jeg bl. a. skylder dem, der gennem Aarene har betroet mig det kommunale Tillidshverv, en Redegørelse for Aarsagen til min Afgang. Denne skyldes Forskellighed i Opfattelsen mellem den social­ demokratiske Gruppes ledende Medlemmer og mig i en Række Forhold, hvoraf jeg her skal fremdrage: 1) Priserne paa Gas og Elektricitet. 2) Borgerrepræsentanternes Indgriben i Magistratens Admi­ nistration. 3) Indblanding af Borgerrepræsentanternes personlige Interes­ De her nævnte Forhold skal jeg ved nogle Eksempler nærmere belyse, samtidig med, at jeg fremsætter nogle mere almindelige Betragtninger over mit Syn paa forskellige andre Forhold vedrø­ rende Kommunens Ledelse. 5 ser i deres Forhold til Kommunen. 4) Kommunens Beskæftigelsespolitik.

Kommunens Takstpolitik. Da vi i Efteraaret 1939 skulde lægge Budget for 1940—41, var vi paa Grund af Krigen oppe paa en Kulpris, der mentes at ville komme til at ligge paa omkring 120 Kr. pr. Ton, og i Budgettet blev der da regnet med denne Pris. Saa kom den 9. April 1940, og i Stedet for at faa Kul fra England og Amerika skulde vi have hele vort Kulforbrug dækket fra Tysk­ land, hvorved Fragten blev betydeligt billigere, saaledes at vi nu kunde regne med ca. 65 Kr. pr. Ton. Paa Grund af denne betydeligt lavere Kulpris, i Forbindelse med de Erfaringer, vi i Mellemtiden havde indvundet vedrørende de forhøjede Taksters Indvirkning paa Belysningsvæsenets Øko­ nomi og derved paa Kommunens samlede Regnskab, foreslog jeg, da mit første Forslag til Budgettet for 1941—42 blev fremsendt til Drøftelse i Magistraten, at Taksterne for Husholdningsgas og Lys nedsattes med 5 Øre. Denne Nedsættelse modsatte Overborgmesteren sig, hvad ikke kom mig overraskende. Det hører nemlig til de store Sjældenheder, at en Finansborgmester eller Minister uden Sværdslag giver Afkald paa en Indtægt. Da imidlertid den Ordning blev indført under Krigen, at Tak­ sterne sammen med Rationeringen blev forelagt Borgerrepræsen­ tationen til Vedtagelse hvert Kvartal, indvilgede jeg i, at der paa Budgetforslaget blev regnet med den gældende Takst, idet jeg bebudede, at jeg eventuelt ved et Kvartalsskifte vilde fremsætte mit Forslag om Takstnedsættelse. For at undgaa enhver Misforstaaelse om mit Syn paa dette For­ hold gjorde jeg endvidere paa det Gruppemøde, som de social­ demokratiske Medlemmer af Kommunalbestyrelsen afholdt forinden Budgetbehandlingen, opmærksom paa, at der mellem Overborg­ mesteren og mig ikke var Enighed om Taksterne; men da Over­ borgmesteren var forhindret i at deltage i Mødet, kunde der ikke komme nogen Drøftelse i Gang, hvorved Gruppens Stilling kunde være klaret. Naar jeg fremsatte denne Oplysning forud for Budgetbehand­ lingen, var Aarsagen den, at jeg følte mig overtydet om, at Taksterne af de øvrige Partier vilde blive draget med ind i Forhandlingerne, hvad ogsaa viste sig at være rigtigt, selv om det blev paa en noget mere afdæmpet Maade, end jeg havde regnet med; men denne For­ sigtighed kom der senere en Forklaring paa. Under Budgetbehandlingen i Salen, som jo er offentligt, ud­ talte saavel den konservative som den radikale Ordfører sig for en Nedsættelse, saa snart det var økonomisk muligt, og kom ellers ikke ind paa Spørgsmaalet, medens Kommunisten vilde have Ned­ 6

sættelse straks. Endvidere var den konservative Ingeniør Danstrup inde paa Kommunens Takstpolitik vedrørende Strøm til Industrien, hvorom han paastod, at de Priser, vi tog for denne Strøm, ikke kunde bæres af Industrien, hvorfor den efter hans Mening maatte nedsættes. Selvfølgelig kunde jeg ikke undgaa at svare paa Danstrups Kri­ tik. Jeg gjorde derfor Rede for, hvilke Retningslinier der var fulgt, da vi i 1939 lagde om til Krigsproduktion, og udtalte, at jeg var af den Opfattelse, at det ikke var Industrien, men de private Forbrugere, der stod først for Tur, naar der skulde røres ved Taksterne i nedadgaaende Retning, samt at jeg i et Møde i Budget­ udvalget den 17. September havde gjort dette opmærksom paa min Opfattelse (se Borgerrepræsentationens Forhandlinger d. 3.12.40). At mine Udtalelser blev refereret og kommenteret i Pressen er naturligt; men der skete noget mere. Faa Dage efter fik jeg en Anmodning om at komme til et Møde i Gruppens Bestyrelse. Paa dette oplæste Formanden, H. P. Sørensen, en Skrivelse, han havde modtaget fra den konservative Gruppe, hvori denne besværede sig over mine Udtalelser, idet man henviste til nogle Aftaler, der var truffet mellem de 3 Grupper. Jeg skal ikke nægte, at jeg blev noget forbavset ved at høre, at Repræsentanter for min Gruppe havde holdt Møde med andre Grupper om Sager, der direkte henhørte under mig, uden at jeg havde deltaget i dette, ja, uden at jeg anede det ringeste om dette Mødes Forløb. Det var derfor naturligt, at denne Oplysning foranledigede mig til at spørge: hvad det var for et Møde, de konservative henviste til, hvem der havde deltaget i Mødet, og hvad det var for en Beslutning, man der havde vedtaget, som kunde give de konservative Ret til at beklage sig over mine Udtalelser. Med lidt Besvær fik jeg at vide, at Mødet var afholdt paa Social­ demokraternes Initiativ for at drøfte de af mig ønskede Takstned­ sættelser, at vi havde været repræsenteret ved H. P. Sørensen, A. Fløtkjær, K. Rønsted og Overborgmesteren, at de 2 andre Partier, Konservative og Radikale, havde været repræsenteret ved et lig­ nende Antal, og at Mødet havde truffet den Beslutning, at ingen af Partierne under Budgetbehandlingen i Salen skulde kræve Takst­ nedsættelser, en Beslutning, som de konservative ikke selv over­ holdt, men dog havde Frimodighed nok til at kræve overholdt af andre. Der kan formentlig ikke herske Tvivl om, at vore 4 Medlemmer havde været for langt ude i disse Forhandlinger; men da H. P. Sø­ rensen under vore Drøftelser lod falde en Udtalelse om, at som 7

det nu havde formet sig, maatte vi i Løbet af Vinteren se at finde et Grundlag for en Takstnedsættelse, og da jeg vidste, der fandtes et saadant Grundlag, gik jeg ind paa ikke at modsætte mig en af H. P. Sørensen stillet Resolution, der havde følgende Ordlyd: „Den socialdemokratiske Gruppe paalægger sine Repræ­ sentanter i Magistraten ved Gruppemøder at aftale den fælles Stilling til vigtige Spørgsmaal, saaledes at det under de van­ skelige Forhold kan undgaas, at enkelte af Magistratens social­ demokratiske Medlemmer offentligt udtaler sig i direkte Mod­ strid med Flertallet og de i Fællesskab med de andre Grup­ per trufne Aftaler.** Denne Resolution blev samme Aften forelagt den socialdemo­ kratiske Gruppe og her vedtaget og formentlig derefter tilsendt de konservative som Dokumentation for, at nu havde Gruppen givet mig den ønskede Afstraffelse. Der er det mærkelige ved Resolutionen, at denne kun paalægger Magistratens Medlemmer, men ikke Borgerrepræsentanterne Pligter, og det paa Trods af, at Tilfældet, der foranledigede denne Resolu­ tion, direkte var fremkaldt ved, at Borgerrepræsentanterne H. P. Sø­ rensen, A. Fløtkjær og K. Rønsted uden at indhente Bemyndigelse fra Gruppen havde forhandlet og sluttet Aftale med de 2 andre Grupper om et Forhold, som det var højst tvivlsomt, Gruppen vilde have fulgt dem i, hvis denne var blevet spurgt, ja, at de end ikke, da jeg forud for Budgetbehandlingen gjorde Gruppen op­ mærksom paa, at jeg var uenig med Overborgmesteren om Takster­ ne, fandt det nødvendigt at gøre Gruppens Medlemmer opmærksom paa denne Aftale. Det kan derfor roligt siges, at det er umuligt at stille en Sag mere paa Hovedet, end det er gjort i denne Resolution. Men der kom en Overraskelse mere. Den 13. December kom Over­ borgmesteren til mig medbringende en Skrivelse, som han samme Dag havde modtaget fra Handelsminister Halfdan Hendriksen. I denne Skrivelse henledte Ministeren Overborgmesterens Opmærk­ somhed paa, at man i Ministeriet paa et noget tidligere Tidspunkt havde været inde paa at fastsætte Rationeringsbestemmelse for Gas, men at man efter indtrængende Henstilling fra forskellige Sider havde undladt det indtil nu. Da imidlertid Tilførslerne af Kul, og da ikke mindst af Gaskul, stadig laa vanskeligt, var Mini­ steriet meget betænkeligt ved, at man i København, som antydet i Pressen, skulde komme ind paa en Prisnedsættelse for Gas og Elek­ tricitet, hvorfor han bad Overborgmesteren om at meddele ham, hvorledes han saa paa dette Spørgsmaal. 8

Da jeg mente, at vi skulde imødegaa Ministerens Betænkelig­ heder, forklarede jeg, at jeg helst vilde fremsætte et skriftligt Ind­ læg i Sagen, og den 14. December fik Overborgmesteren da føl­ gende Skrivelse: „Paa Foranledning af den Skrivelse af 12. ds., som Han­ delsministeren har tilsendt Hr. Overborgmesteren vedrørende den paatænkte Prisnedsættelse for Gas og Elektricitet, tillader jeg mig at bemærke følgende. Handelsministerens Skrivelse maa jeg forstaa saaledes, at han frygter en Stigning i Forbruget af Gas, hvis der finder en Takstnedsættelse Sted. Jeg staar ikke ukendt overfor den­ ne Tanke, men jeg føler mig overbevist om det ubegrundede i denne Frygt, dertil er Hjemmenes Økonomi paa Grund af de store Prisstigninger og den Kvalitetsforringelse, som mange Varer er ude for, anspændt for stærkt. Af disse Aarsager tror jeg ikke, at en Nedsættelse af Gas- prisen vil forlede københavnske Husmødre til et forøget For­ brug, men jeg tror, at Nedsættelsen vil blive taget som en kærkommen Anledning til at afstive andre Poster paa Hus­ moderens Budget, som hun nu paa Grund af Indtægternes Utilstrækkelighed maa give Afkald paa, og i hvert Tilfælde vil det Merforbrug af Kul, som en Takstnedsættelse vil med­ føre, have saa ringe Indvirkning paa vore Tilførsler, at hvis den Skæbne skulde ramme os, at vore Værker en Dag maatte standse paa Grund af svigtende Tilførsler, vil denne Skæbne indhente os, uden Hénsyn til om man følger mit Forslag eller bliver staaende ved de nugældende Takster. Prisnedsættelsen vil derfor efter min Opfattelse kun virke saaledes, at der kommer nogle Mili. Kr. mere ud i Omsætnin­ gen; dette skaffer forøgede Indtjeningsmuligheder for en Række Virksomheder og derved øgede Arbejdsmuligheder for en Del af dem, der nu maa friste Livet som arbejdsløse. Det er kort sagt min Opfattelse, at Aarsagen til den store Arbejdsløshed ikke alene skyldes Mangel paa saadanne Raa- stoffer, som skal hentes hjem udefra, men at en ikke ringe Del af Arbejdsløsheden har sin Aarsag i, at selv saadan Virk­ somhed, der har eller kan faa Raavarer til at holde sin Pro­ duktion i Gang med, efterhaanden ikke kan finde Afsætning for sine Varer, fordi Befolkningens Købekraft er reduceret paa Grund af Prisstigningerne. Jeg vil skønne, at ved Prisstigningen paa Gas er den aar- lige Købeevne i Befolkningen nedsat med ca. 10 Mili. Kr., medens Belysningen andrager ca. 5 Miil. Kr. Disse 15 Mili. Kr. maa den københavnske Befolkning skaffe til Veje ved at 9

give Afkald paa Indkøb af andre Varer, hvorved en Række Personer hidtil har været beskæftiget. Nedsættelsen har derfor det dobbelte Formaal at lette det økonomiske Tryk i Hjemmene og skaffe Muligheder for øget Beskæftigelse, og jeg tror, at trænger denne Opfattelse igen­ nem, saaledes at Priserne i al Almindelighed bliver mere rimelige end dem, vi nu kender paa de fleste Varer, som er i Handelen, saa vil alene dette medføre en betydelig Nedgang i Arbejdsløsheden og saaledes virke paa Linje med de Be­ stræbelser, som i saa Henseende udfoldes fra Regeringens Side. Jeg vil derfor paa det mest indstændige henstille, at Han­ delsministeren anmodes om ikke at stille sig i Vejen for den af mig paatænkte Takstnedsættelse.“ Selv synes jeg, at der er et vist Perspektiv i de Betragtninger, jeg gør gældende i denne Skrivelse, og de falder da ogsaa sammen med de Krav, De samvirkende Fagforbund senere rejste, og For- maalet med, at jeg rejste Sagen skriftligt, var at faa en Drøftelse netop paa dette Grundlag; men det gik anderledes. Den 18. December fik jeg en. Svarskrivelse fra Overborgmeste­ ren, hvori han imødegik mine Betragtninger og endvidere meddelte, at Kommunens Regnskab ikke kunde undvære det Beløb, som Pris­ nedsættelsen vilde formindske dette med, samt at han iøvrigt var enig med Handelsministeren. Foruden denne Skrivelse havde Over­ borgmesteren vedlagt et Brev til nrpg med følgende Indhold: „Jeg har saa besvaret Handelsministerens Skrivelse ved at fremsende din Skrivelse til mig om Sagen og min Svar­ skrivelse til dig, som hermed fremsendes. Ministeren er saa underrettet om vore Synspunkter.*' At Overborgmesteren ikke kunde tiltræde mine Betragtninger, maatte jeg jo finde mig i; men jeg havde dog ventet, at han, inden han svarede Ministeren, havde indanket Spørgsmaalet for Gruppen eller Budgetudvalget, men han havde altsaa valgt en anden Frem- gangsmaade, og jeg maatte saa sætte min Lid til H. P. Sørensens Løfte. Der kom ogsaa ret hurtigt en Anmodning fra Budgetudvalget om at udregne, hvad en 5 Øres Nedsættelse paa Gas og Lys til private vilde betyde økonomisk for Kommunen. Udvalget fik disse Op­ lysninger; men da der endnu ikke hen mod den Tid, hvor Budget­ udvalgets Arbejde skulde være afsluttet, forelaa noget Resultat, forespurgte jeg Overborgmesteren, der er Medlem af Gruppens Be­ 10

styrelse, om han kendte noget til dette, og modtog da den Besked, at det havde man drøftet; men Budgetudvalget vilde ikke ændre ved de bestaaende Takster. Altsaa endnu en Gang havde man holdt mig udenfor, medens der blev truffet Afgørelse om mine Sager og Synspunkter. Efter at have sundet mig en Dags Tid herpaa havde jeg taget min Beslutning. Siden Ordningen af 1938 vedrørende Kommunens Styrelse var Iraadt i Kraft, havde der udviklet sig en Aand indenfor Borger­ repræsentationen, der efter min Opfattelse bevidst søgte at van­ skeliggøre Arbejdet for Magistraten, og som jeg ved adskillige Lej­ ligheder havde mærket ved mine Sagers Behandling, og nu maatte det være Slut. Den 17. Januar 1941 sendte jeg derfor Gruppens Formand en Skrivelse, hvori jeg meddelte, at jeg paa Grund af Bestyrelsens og Budgetudvalgets Stilling til Takstnedsættelsen paa Gas og Lys ønskede at blive fritaget for Hvervet som Borgmester. Da vi paa det Tidspunkt regnede med Valg i Marts s. A., og en Tilbagetræden saa kort forinden kunde blive brugt under Val­ gene, hvad jeg under de daværende Forhold ikke fandt heldigt, enedes jeg med Bestyrelsen, der havde indkaldt mig til et Møde d. 18. Januar vedrørende dette Spørgsmaal, om at fortsætte til efter Valget til Borgerrepræsentationen, hvorefter jeg saa vilde nægte at modtage Genvalg. Mødet sluttede saa med, at H. P. Sørensen forklarede mig, hvor­ ledes jeg nu havde at forholde mig i Resten af Tiden, jeg sad som Borgmester, hvor han paalagde mig ikke oftere at nævne Spørgs- maalet Takstnedsættelse, og for at jeg helt skulde kunne forstaa Formaningens Alvor, blev den ledsaget af en Ladning Skældsord af den groveste Art. Da Bestyrelsen ikke reagerede over for dette Paabud, besluttede jeg ikke at ville deltage i den kommende Valgkampagne, som man paa det Tidspunkt var i Gang med at tilrettelægge, og de Vælger­ foreninger, som anmodede mig om at tale ved et af deres Vælger­ møder, og som studsede over Afslaget, kender herved Aarsagen. Valget kom imidlertid ikke den Gang, og efterhaanden foretog en stor Del af Landets Gas- og Elektricitetsværker en Nedsættelse af Taksterne paa Grund af den lavere Kulpris. Det gjaldt saaledes Strandvejsgasværket og Nesa, der f. Eks. for deres Forbrugere i Hellerup nedsatte Prisen paa Gas fra 30 til 25 Øre, hvorved de kom paa Linie med Prisen i København, medens de altid før, ogsaa forud for Krigen, har ligget 5 Øre over Prisen herinde. Belysningselektriciteten blev nedsat fra 40 til 35 Øre, 11

hvorved den kom til at ligge 15 Øre under Prisen i København. De her nævnte Nedsættelser skete henholdsvis i Juli og August 1942. * Medens denne Prisbevægelse foregik uden for Byen, var Budget­ udvalget herinde stærkt optaget af at drøfte Mulighederne for flere Takstforhøjelser. Det sidste Forsøg i min Tid fandt Sted i Januar 1943 og gjaldt da „teknisk Elektricitet". Denne Strøm anvendes væsentlig af den mindre Industri og Haandværk, af Skræddere og Syersker, af en Række forskellige Forretningsbrancher fra Delikatessehandleren til Rullekonen, ligesom den anvendes af Familier, der bor i den Del af Byomraadet, hvor der ikke er indlagt Gas, og hvor Madlavningen derfor i mange Tilfælde sker ved elektrisk Strøm. Ialt drejer det sig om ca. 25.000 Forbrugere, som ved Krjgens Udbrud fik Prisen paa den „tekniske Strøm" gjort afhængig af Kulprisen, hvorved denne Takst steg med ca. 50 pCt. Det var disse 50 pCt., man yderlig vilde forhøje, under Paa- beraabelsen af, at man nu i høj Grad var gaaet over til at anvende de dyrere Tørv. Da dette i April 1942 havde ført med sig, at man paa den Strøm, der leveredes til Storindustrien (Spærretidsstrøm), havde lagt et Tørvetillæg til det bestaaende Kultillæg, vilde man nu overføre den samme Ordning paa den mindre Industri og de øvrige Omraader, jeg foran har nævnt. Jeg nægtede imidlertid at være Medforslagsstiller til en saa­ dan Ordning, og paa Grund af min Protest undlod Budgetudvalget at gennemføre denne. Naar jeg tog den Stilling, var Aarsagen kort fortalt denne: Taksterne for Strøm til Storindustrien laa allerede før Krigen saaledes, at der til denne Strøm var hæftet et Kultillæg, som skulde betales, naar Kullenes Pris laa over en vis Højde. Derimod var der ikke til Taksterne for den mindre Industri in. m. knyttet et saadant Tillæg, til Gengæld var Taksterne betydeligt højere og gav sig det Udslag forud for Krigen, at Gennemsnitsprisen, som Kommunen tog, laa ca. 5 V 2 Øre pr. kWt. over Prisen paa Strøm til Storindu­ strien. Ved Krigens Udbrud indførtes som foran nævnt ogsaa Kultillæg for den mindre Industri m. in., uden at der i den Anledning blev foretaget nogen Reduktion af Grundtaksten, og med det Resultat, at Prisforskellen mellem de to Arler af Strøm blev forrykket til ca. 7,6 Øre pr. kWt. At denne Forskel vilde blive formindsket ved den Omstændig­ hed, at der i 1942 indførtes Tørvetillæg for Storindustrien, var givet; men Regnskabet, der udsendtes i Oktober 1943, viste dog 12

en Forskel paa ca. 6,1 Øre pr. kWt., altsaa var Forskellen stadig større end før Krigen, og der var derfor ikke Grundlag for nogen Forhøjelse. Ikke desto mindre gentog Budgetudvalget Eksperimentet i 1944 samtidig med, at Takstnedsættelsen paa de 5 Øre for Husholdnings­ gas og Lys blev til Virkelighed, og med det Resultat at Borgmester H. P. Sørensen imødekom Ønsket, hvorved Forbrugerne maa regne med en yderligere Forhøjelse som af Borgmesteren blev anslaaet til ca. 3 Øre pr. kWt., hvorved disse Forbrugere, som før Krigen betalte ca. Øre, nu kommer til at betale ca. 9 Øre mere end Storindustrien. (Senere har man dog nedsat Prisen for Brugen af Strøm i saadanne Køkkener, hvor der ikke er indlagt Gas.) Det var saaledes ikke en Skævhed, der blev rettet — tværtimod den blev gjort endnu større. Det kan heller ikke være Belysningsvæsenets Økonomi, der nødvendiggjorde denne Forhøjelse: Overskudet var i1940—41 .................. 21,1 Miil. Kr. For at undgaa Misforstaaelse gør jeg opmærksom paa, at Ud­ gifterne til f. Eks. Afskrivning og Forrentning af de Kapitaler, som Kommunen har staaende i Belysningsvæsenet, og Henlæggelserne til Pensionskontoen er afholdt, forinden Overskudet konstateres, saa­ ledes at de ovenfor nævnte Beløb er Netto, hvoraf en Del skjuler sig under Posten „Udvidelseskontoen“ . Det kan heller ikke være, fordi Budgetudvalget ikke var advaret; jeg advarede det meget kraftigt i 1942—43, og i Februar 1944 stod der en ret skarp Debat i Frederiksberg Kommunalbestyrelse om det samme Spørgsmaal, hvor det konservative Flertal mod vore Partifællers Protest vedtog et Forslag om Tørvetillæg til „teknisk Elektricitet". Ogsaa vort Blad gik ved den Lejlighed stærkt imod Forhøjelsen, hvad bl. a. „Lederen" i Social Demokraten for 16. Februar giver Udtryk for. Denne Artikel havde følgende Indhold: „Det konservative Flertal paa Frederiksberg bekræftede atter i Mandags, at det gør, hvad der passer det. Skønt alle saglige Grunde talte mod Forhøjelsen af Prisen paa Elektricitet til teknisk Forbrug, blev Forhøjelsen dog gennemtrumfet. Raadmand Einer-Jensen paaviste, at Værker­ nes Økonomi var saa god, at den endda muliggjorde en Nedsættelse af Prisen paa Højspændings-Elektricitet. Men det 13 i1941—42 ................... 25,3 Miil. Kr. i1942—43 ................... 22,0 Miil. Kr.

var forgæves. Det konservative Flertal vilde Forhøjelsen, og saa var Argumenter unyttige. Med Erfaringerne gennem Aarene om de konservative Me­ toder paa Frederiksberg er det vel ikke saa meget over­ raskende, at Mødet i Mandags fik det Forløb, det fik. Til­ bage bliver imidlertid at se, hvilket Indtryk Mandagens Frederiksberg-Beslutning vil gøre paa den konservative Presse og paa den konservative Gruppe i Københavns Borgerrepræ­ sentation. Baade Gruppen i København og den konservative Presse har udtalt sig mod saadanne Forhøjelser, som det blev paavist i forrige Møde i Frederiksberg Kommunalbesty­ relse. Vil Beslutningen paa Frederiksberg nu blot blive akcep- teret i ydmyg Tavshed? Sandsynligheden taler for, at dette sidste vil ske. Derfor vil Frederiksberg-Konservatismen dog ikke gaa stærkere ud af denne sidste Sag. Den er i sig selv en ny Understregning af, at paa Frederiksberg lades alle saglige Hensyn ude af Betragtning, naar de ikke passer i det konservative Flertals Kram.“ Faa Dage efter, at Social Demokraten havde udtalt sin Mening om dette Spørgsmaal, rygtedes det, at man ogsaa paa Københavns Raadhus var optaget af at drøfte Tørvetillæg til „teknisk Strøm". Og netop i de samme Dage, hvor De samvirkende Fagforbund krævede ikke alene Prisstop, men Priserne ned, hvor Arbejdsgiver­ foreningen henstillede til sine Medlemmer ikke at lade Lønfor­ højelsen faa Indvirkning paa Varepriserne, hvor Statsmyndig­ hederne stærkt fraraadede nye Prisforhøjelser, og hvor hele den københavnske Presse kraftigt støttede disse Bestræbelser, gennem­ førte Københavns Kommunalbestyrelse en ny Prisstigning, der ramte ca. 25.000 Forbrugere af „teknisk Strøm". Frederiksberg Kommunalbestyrelse kunde saa være rolig, den behøvede ikke at tænke paa Social Demokratens Bandstraale, det havde Socialdemokraterne paa Københavns Raadhus sikret den imod. Samtidig gned Byens Importører af Kul og Olie sig tilfredse i Hænderne; disse er nemlig interesseret i den størst mulige Pris paa den Drivkraft, Kommunen leverer, fordi det, naar Tiderne igen bliver normale, forøger deres Muligheder for at hente sig Kunder blandt de større af Belysningsvæsenets Aftagere. Rigtigheden af denne Opfattelse tror jeg, at Budgetudvalgets Formand, A. Fløtkjær, der jo er kendt med denne Branche, vil bekræfte Rigtigheden af. Men er det nu klogt at føre en saadan Politik? Ikke efter min Opfattelse. 14

En Bys Trivsel og Velstand er i meget høj Grad afhængig af, i hvor stor Udstrækning den kan knytte Erhvervsvirksomheder til sig. En væsentlig Betingelse for, at dette kan ske, beror imidlertid paa, at Kommunen kan sikre Erhvervene Drivkraft til en billig Pris og med nogenlunde Sikkerhed for, at Priserne ikke i al Al­ mindelighed er underkastet andre Ændringer end dem, der er for- aarsaget af Stigningen i Omkostningerne ved Fremstillingen. Denne Sikring er nødvendig af Hensyn til Konkurrenten, der selv producerer sin Drivkraft. Men der er endnu et Hensyn at tage, naar Kommunen lægger an paa at drage de flest mulige Erhverv til Byen, og det er det rent sundhedsmæssige. Egentlig er det forbavsende, hvor lidt Kritik man hører over Byens mange rygende Skorstene; i hver Gade Byen over ligger Virksomheder, hvis Skorstene sender en tung snavset Røg ud over Byen og spreder daarlig Luft og dermed Usundhed til deres Omgivelser. Disse Kilder til Støv og Forurening af Luften kan kun bekæmpes med virkeligt Held, naar Kommunens to Virk­ somheder, Gas- og Elektricitetsværkerne, gør det uøkonomisk for Erhvervene selv at producere deres Drivkraft. Saavel af beskæftigelsesmæssige som sundhedsmæssige Grunde skal man derfor ikke gøre Gas og Elektricitet til Erhvervene til skattemæssige Objekter. Lave Takster skal derimod være medvir­ kende til at skabe en ren og smuk By samtidig med, at det for­ eger Erhvervenes Konkurrencemuligheder og derved skaber Arbej­ de til Byens Befolkning. Naar jeg er gaaet saa stærkt ind paa denne Sag, er det ikke, fordi mine Planer ikke er gennemførte; jeg har hele Tiden for- staaet, at der under Forhold som dem, vi har virket under i disse Aar, kunde være Tvivl om, hvor og hvorledes der skulde sættes ind, og at man saa vidt muligt maa tale sig til Rette om Sagerne. Det, jeg har følt mig meget ilde berørt af, er den ganske aaben- lyse Tilsidesættelse, man har vist mig, ved bag min Ryg at træffe Aftaler med de andre Partier om Forhold, der vedrørte mig, Af­ taler, som krydsede mine Planer, hvad selvfølgelig ogsaa var Hen­ sigten. Dertil kommer den mærkelige Holdning, Gruppens Bestyrelse lagde for Dagen, da den den 18. Januar 1941 vilde forklare mig dens Sympati for mit Forslag. Paa dette Møde forsikrede flere af Medlemmerne mig, at de net­ op var opfyldt af det samme Ønske som jeg, hvorfor Budget som Regnskab samt andre Forhold, der kunde komme i Betragtning, 15

var gennemgaaet meget grundigt; men der var ingen Penge til en saadan Nedsættelse; det kunde de, med den Grundighed, de havde behandlet Spørgsmaalet paa, forsikre mig. Da jeg saa stillede, dem det Kontraspørgsmaal, om de da f. Eks. havde været opmærksom paa den Reserve paa ca. 4 Mili. Kr., der var afsat paa Belysningsvæsenets sidste Regnskab, og hvis An­ vendelse der ikke var truffet nogen Bestemmelse om endnu, men som jeg mente skulde anvendes til Taksinedsættelsen, blev de mig Svar skyldig. Disse 4 Miil. Kr. havde de paa Trods af deres „store Grundighed“ overset; men Overborgmesteren, der var til Stede, bekræftede Rigtigheden af min Meddelelse. Man skulde jo nu mene, at der ved denne Oplysning var skabt Grundlag for en Drøftelse med disse „velmenende" Partifæller; men det eneste, jeg hørte, var et hysterisk fjollet Grin fra H. P. Sø­ rensen og saa den allerede omtalte Ladning Skældsord om, at han ikke mere vilde høre Tale om Takstnedsætlelse. Og Bestyrelsen fulgte ham. Nu, da der øjnedes Muligheder for, at Planen økono­ misk kunde realiseres, forduftede Velviljen, og i Stedet gik de ind for at fastholde en Takst der, efter min Opfattelse, var ganske urimelig. * Men der er endnu et Forhold, jeg vil fremdrage. Det er nemlig paafaldende, at medens jeg havde alt imod mig, ingen vilde tale med mig om Takstnedsættelser, saa var Vejen straks aaben for min Efterfølger H. P. Sørensen. Der var ingen hemmelige Aftaler mellem Partierne, der spær­ rede ham Vejen, der var ingen Uvilje i Bestyrelsen eller i Magistrat og Budgetudvalg, der var ingen advarende Ord fra Ministeriet, og hos ham selv var alle Betænkeligheder forsvundet saaledes, at hans første Handling som Borgmester var at hente mit Forslag frem og faa det vedtaget som sit. Men hvad var der da sket, der kunde fremkalde denne For­ andring? Havde man pludselig opdaget, at Kommunens Økonomi var god nok? Havde man forandret sit Syn paa Husmødrenes Forbrug af Gas, naar Prisen paa denne blev nedsat? Havde man nu ingen Betænkeligheder for Kommunens Forsy­ ning med Kul? Ingen af Delene; Hemmeligheden laa et helt andet Sled. Jeg var ingen velset Person inden for den Kreds af Kommune­ politikere, der vilde være enebestemmende om den Kurs, Kom­ munen skulde ledes i; jeg kunde til Tider have min egen Mening om denne Kurs og gjorde den saa ogsaa gældende; det var ganske 16

vist i fuld Overensstemmelse med den demokratiske Form for For­ handling; men den var besværlig for dem, der levede i den Op­ fattelse, at de var de eneste, der havde Forstand paa, hvorledes Kursen skulde lægges. Derfor gjaldt det for dem om at skille sig af med Folk, der havde den Dristighed at have en anden Mening. Og de var ikke nøjeregnende i Valget af Midler, naar de vilde naa deres Maal, ligesom der skulde stærke Nerver og stor Taalmodighed til for at kunne holde til den Kur, man blev sat paa. Nu havde de naaet deres Hensigt over for mig, nu var jeg færdig for bestandig, troede de da, og H. P. Sørensen skulde saa have sin Belønning, derfor kom Takstnedsættelsen. Intet andet kan i hvert Tilfælde forklare, at man i 1944, hvor Krigen Højdepunkt nærmede sig, bl. a. med de Forsyningsvanske­ ligheder, som hele Befolkningen nu har mærket Følgerne af, og som allerede var mærkbare paa det Tidspunkt, hvor Takstnedsæt­ telsen kom, saa helt bort fra disse Betænkeligheder, medens de taarnede sig op om mig i 1940. * Det allerede nævnte var imidlertid ikke de eneste Besværlig­ heder, jeg har været ude for. Der blev benyttet en lang Række andre Metoder for at gøre mig „mør“ . Af disse skal jeg i det efter­ følgende fremdrage nogle Eksempler. Sporvejsforhandlingerne med Frederiksberg Kommune. Da København i 1919 overlog de frederiksbergske Sporveje, blev der sluttet en Overenskomst mellem de to Kommuner, som jeg, da denne udløb i 1938, skulde være med til at afvikle samtidig med, at jeg skulde forsøge oprettet en ny Overenskomst for den kom­ mende Tid. De indledende Forhandlinger vedrørende Afviklingen blev ført af Embedsmænd fra de to Kommuner, og da der var skabt Enig­ hed om Afviklingen samt Enighed om den fremtidige Ordning, som jog deltog i Forhandlingerne om, forelagde jeg Resultatet for Bor­ gerrepræsentationen, der i sit Møde d. 9. Juni 1938 henviste Sagen til nærmere Drøftelse i Budgetudvalget. Heri var intet mærkeligt, en Sag af det Omfang maa der altid være forskellige Meninger om. Det mærkelige fremkom først paa et Møde i Budgetudvalget omkring den 1. September, hvortil jeg var indbudt. Her blev der først mellem Udvalgets Formand, K. Rønsted, og mig vekslet nogle almindelige Bemærkninger vedrøren­ 17

de Sagens Behandling, fra Formandens Side under meget skarpe Former, hvorefter han gjorde Udvalget og mig opmærksom paa, at han havde modtaget en Opgørelse fra den „kommunale Revi­ sion", hvorefter der var tillagt Frederiksberg en Erstatning, der laa 1.763.000 Kr. ud over det, de i Overenskomsten havde Krav paa. Jeg skal ikke nægte, at jeg blev noget bestyrtet ved denne Med­ delelse. Jeg havde selv fulgt Forhandlingerne fra først til sidst, og jeg mente, at vi var paa den helt sikre Side i vore Beregninger; men den Omstændighed, at det var Revisionen, altsaa en Autoritet, der fremsatte denne Paastand, maatte nødvendigvis gøre mig usikker. Jeg vilde derfor ikke ind paa en Drøftelse af Revisionens Bereg­ ninger, hvis Udgangspunkt jeg ikke havde den mindste Anelse om; men jeg nøjedes med at bestride det opgivne Beløbs Rigtighed, hvad jeg tydeligt mærkede ikke virkede særligt overbevisende paa Udvalgets Medlemmer, der jo havde Revisionens Redegørelse at holde sig til. Jeg fik saa Revisionens Udregninger udleveret, saaledes at jeg kunde gennemgaa disse med mine Raadgivere. Det paagældende Aktstykke, der var dateret den 26. August 1938, fyldte ea. 14 ma­ skinskrevne Foliosider og havde følgende Indledning: „Vedrørende Afviklingen pr. 1. Januar 1938 ifølge Over­ enskomsten mellem Københavns og Frederiksbergs Kommu­ nalbestyrelse angaaende Sporveje og Omnibusser. Paa Foranledning af Budgetudvalgets Formand har man underkastet det til Budgetudvalget tidligere fremsendte Ma­ teriale vedrørende den forannævnte Afvikling mellem Kom­ munerne, jvf. Forslag S. 1723, en nærmere Prøvelse, hvorved var tilsigtet at søge oplyst, om det foreliggende Resultat af Forhandlingerne mellem de 2 Kommuner kunde skønnes at være det fordelagtigste for København." Derefter følger saa en lang Udvikling af, hvorledes Revisionen var kommet til Differencen paa de 1.763.000 Kr., og det fremgik deraf, at det var sket ved, at Revisionen havde benyttet sig af Renteberegninger, som den i 1919 trufne Overenskomst ikke gav os Ret til. Paa denne Maade havde Revisionen indtjent ca. 1,4 Miil. Kr. Desuden var der i Revisionsopgørelsen Regnefejl o. lign. paa 366.000 Kr. Paa dettte Grundlag fremkom de 1.763.000 Kr., som var Forskellen mellem Sporvejenes og den „kommunale Revisions" Opgørelse. Som man heraf kan forstaa, var Revisionens Opgørelse blottet for ethvert sagligt Holdepunkt og er da ogsaa noget helt andet end det, der var bedt om. I det foran fra den „kommunale Revision" 18

citerede kan i hvert Tilfælde ikke ligge andet end, at denne skulde konstatere, om den Opgørelse, der nu var foretaget og forelagt Kom­ munalbestyrelsen, stemmede med de Aftaler og Beslutninger, der er truffet i Henhold til Overenskomsten af 1919. Det, Revisionen derfor skulde have foretaget sig, var at under­ søge, hvilke Beslutninger der i 1919 var truffet af de dertil kom­ petente Myndigheder, og hvilke yderligere Aftaler der forelaa mel­ lem Parterne om Overenskonstens Praktisering, samt om den Af­ vikling, der nu var foreslaaet af Magistraten, var i Overensstem­ melse med disse Bestemmelser og Aftaler. Men en saadan Under­ søgelse havde Revisionen helt udeladt. Den havde heller ikke, hvad ellers er almindeligt, hvor en Virksomhed har truffet en Afgørelse, som Revisionen ikke er enig med den i, forelagt sin Opfattelse for Sporvejene eller Magistraten, saaledes at Bemærkningerne herfra kunde have medfulgt Revisio­ nens Redegørelse til Budgetudvalget, hvad der havde været saa me­ get naturligere i dette Tilfælde, hvor Forholdet var det, at de Regler, som var anvendt af Sporvejene ved den endelige Afreg­ ning, og som den „kommunale Revision" nu gik imod, Aar efter Aar siden Overenskomstens Ikrafttræden var blevet godkendt af den „kommunale Revision" ved de aarlige Regnskabsopgørelser. For dog at faa konstateret, om andre regnskabskyndige Or­ ganer inden for Kommunen delte den „kommunale Revisions" Op­ fattelse, forelagde jeg de 2 Afregningsresultater for Chefen for „Sta­ dens Regnskabsvæsen", der gav Sporvejene blankt Medhold. Jeg skal saaledes citere den Konklusion, som „Stadens Regnskabs­ væsen" slutter sin Skrivelse med: „Regnskabsdirektoratet kan sammenfatte sin Opfattelse af de to Opgørelser derhen, at Revisionens Opgørelse er en Kon­ struktion ud fra Forudsætninger, som man kunde ønske var til Stede, men som ikke er det, medens Sporvejenes Op­ gørelse er foretaget paa Grundlag af det faktisk foreliggende." Mere klart kan det vistnok ikke siges. Jeg havde endvidere den Tilfredsstillelse at erfare, at der selv blandt den „kommunale Revisions" Medlemmer fandtes Folk, der var forbavset over deres Formands, C. Høffner Jacobsens, Op­ gørelse. Hvor kraftigt Sagen var lagt op af Budgetudvalget, forstaas maa- ske bedst, naar jeg gør opmærksom paa, at faa Dage efter Mødet i Budgetudvalget modtog Overborgmesteren Besøg af H. P. Sørensen, der opfordrede ham til selv at videreføre Forhandlingerne med Frederiksberg, da man inden for Budgetudvalget nærede Mistillid til O. Andersen. 19

Naa, det kom H. P. Sørensen let fra. Embedsmændenes Under­ søgelse gav nemlig hurtig det Resultat, at jeg maatte bestride Rig­ tigheden i den „kommunale Revisions" Opgørelse, og for at und- gaa, at der kunde kastes Mistanke paa mig for at skjule noget, havde jeg lige forinden H. P. Sørensens Ankomst — jeg mødte ham paa Trappen — været hos Overborgmesteren og anmodet denne om at lede Forhandlingerne, og denne Meddelelse fik H. P. Sørensen saa til at trøste sit ængstelige Budgetudvalg med. * Medens Sporvejene saa i en Skrivelse til Budgetudvalget rede­ gjorde for Revisionens Fejltagelser, fandt jeg Anledning til i en særlig Skrivelse af 21. September 1938, ligeledes stilet til Budget­ udvalget, at besvære mig over den „kommunale Revision". Denne Skrivelse havde følgende Indhold: „Jeg finder Anledning til over for det ærede Budgetudvalg at beklage mig over den kommunale Revisions Indsats i de af af mig førte Forhandlinger angaaende Afviklingen af Spor­ vejsordningen af 1919. Sporvejene har i sin Udredning i al Almindelighed rede­ gjort for disse Forhold; men jeg vil benytte Lejligheden til nærmere at uddybe den kommunale Revisions efter min For­ mening mærkelige Stilling. Hvert Aar har Sporvejene i den trykte Beretning, der fin­ des i Regnskabet, forklaret det Renteforhold, der bestod med Frederiksberg vedrørende Affindelsessummen til de Sporvejs­ funktionærer, som København ikke vilde overtage. I Regnskabet for 1936—37 findes dette paa Side 184* og har følgende Ordlyd: „Frederiksbergs Restgæld paa Andel i Affindelsessum (inkl. Renter 5 % p. a. fra 1. Juli 1919 til 31. Marts 1937) til de ikke overtagne Funktionærer Kr. 2.456,32." Som det vil ses, er der kun beregnet Rente, ikke Rentes Rente, som nu er forlangt af den kommunale Revision; en lignende Opsats vil man finde i hvert Aars Beretning, men først nu, efter at den i en lang Aarrække har vidst, at Spor­ vejene ikke paaførte Posten Rentes Rente, bliver vi andre delagtiggjort i dens Opfattelse. Et andet Forhold vil jeg ligeledes benlede Opmærksom­ heden paa, nemlig Frederiksbergs Deltagelse i Delingen af Sporvejenes Overskud: Regnskabet for 1936—37 siger herom paa Side 48, hvor Sammendraget vedrørende den elektriske Drift findes opgjort, følgende: 20

„Sammendrag: Indtægter ialt . . . . 26.153.383,07 Udgifter ialt ___ 24.822.018,00 Overskud .. 1.331.365,07

Fragaar: Frederiksberg Kommunes Andel

192.730,31 Netto Overskud 1.138.634,76.“

En lignende Regnskabsopstilling findes ogsaa for Aarene 1933—34, 34—35 og 35—36, medens det for Aarene forud fin­ des i Opgørelsen i den trykte Beretning, for Aaret 1932—33 findes Opgørelsen paa Side 211* under „Samlet Netto-Over- skud“ . Det fremgaar uhyre klart af disse, at Frederiksberg ogsaa nyder godt af den Rentefrihed, der hidtil har været af Be­ løbet, som Sporvejene har indskudt i Udvidelseskontoen, og den kommunale Revision har ikke i den lange Aarrække, dette har fundet Sted og har været den bekendt, reageret før nu i August 1938. Endelig skal jeg som et tredie Eksempel nævne Under- skudsaarene for Sporvejene, det sidste af disse var 1926—27; i Beretningen for dette Aar Side 212* meddeler Sporvejene følgende: „Som Rest paa Andel i de forløbne Aars Netto-Under- skud skylder Frederiksberg Kommune omkring Kr. 1.094.000.“ For 1927—28 meddeler Sporvejene i deres Beretning Side 214*, at Frederiksberg skal tillægges en Anpart i Overskudet for dette Aar paa ca. 36.100 Kr., og paa samme Side meddeles følgende: „Som Rest paa Andel i de forløbne Aars Netto-Under- skud skylder Frederiksberg Kommune omkring Kr. 1.058.600.“ Det fremgaar heraf, at man fra Gælden har trukket 1927— 28’s Overskud, men ikke tillagt Gælden Rente og Rentes Rente. Ogsaa for dette Forholds Vedkommende kan jeg henvise til, at en lignende Opgørelse findes for alle Aarene, uden at den kommunale Revision har gjort os opmærksom paa, at den havde en anden Opfattelse, end ikke til Beretningen for 1933 —34, hvor Sporvejene meddelte, at den sidste Post paa denne Skyld nu var afdraget, har den kommunale Revision fundet Anledning til at gøre opmærksom paa, at de for deres Ved­ kommende mente, at Frederiksberg endnu skyldte os Rente og Rentes Rente af dette Beløb. Ja, det er disse Betragtninger, jeg vil gøre gældende, idet jeg vil slutte med at udtale: i en meget lang Aarrække har den kommunale Revision aarligt stiftet Bekendtskab med et 21

Afregningsforhold til en fremmed Kommune, som den nu me­ ner er forkert, men som den hvert Aar saavel til Borgmester som til Borgerrepræsentation har indstillet til Godkendelse; først 8 Maaneder efter, at den Kontrakt er udløbet, som dette Forhold var baseret paa, og hvor hele Forholdet, hvis det var gaaet normalt, skulde have været afviklet, faar jeg gennem Budgetudvalget Meddelelse om, at den kommunale Revision er uenig med Sporvejene i Afregningsmaaden, og jeg maa her­ af slutte, at den kommunale Revision efter min Opfattelse har forsømt sin Pligt, en Opfattelse, som jeg herved fremsætter for det ærede Budgetudvalg." Paa denne Skrivelse modtog jeg ikke noget Svar. Derimod blev jeg opmærksom paa, da Sagen om Overenskomsten med Frederiks­ berg kom til Forhandling den 24. November 1938, at min Skrivelse var indlagt i Sagen, paahæftet en Lap Papir, hvorpaa der var noteret følgende: „Skrivelsen oplæst for Budgetudvalget i Mødet d. 27. 9. 38 og herefter henlagt som Udvalget uvedkommende." „K. Rønsted." Altsaa, først benytter Budgetudvalget nogle af den „kommunale Revision" foretagne Udregninger, der kaster en Mistanke paa Spor­ vejene og Magistraten for Pligtforsømmelse, en Mistanke, der er saa alvorlig, at Udvalget finder Anledning til at suspendere mig fra Forhandlingerne med Frederiksberg, og da det saa viser sig, at de Udregninger, den „kommunale Revision" har foretaget, hviler paa et fejlagtigt Grundlag, skabt af den „kommunale Revision", og den Part, som Sigtelsen var rettet imod, besværer sig herover, hen­ lægger Budgetudvalget ganske roligt Skrivelsen som dem uvedkom­ mende og uden at værdige den, der har fremsendt Skrivelsen, et Svar. — Ja, jeg behøver sikkert ikke yderligere at komme ind paa Bud­ getudvalgets Handlemaade, Vedtagelsen af 27.9.38 taler for sig selv; men mon Udvalget mener, at det ved en Fremgangsmaade af denne Art kan opretholde og underbygge et demokratisk Styre. * Og saa gled jeg iøvrigt ned i 2. Plan, efter at Overborgmesteren havde overtaget Ledelsen af Forhandlingerne. Da han havde faaet Klarhed over de Problemer, der skulde drøftes, og var klar over, at han i Afregningsspørgsmaalet maatte være enig med Sporvejene 22

og Magistratens 5. Afdeling, havde han, saa vidt jeg erindrer, en Drøftelse med enkelte Medlemmer af Budgetudvalget, for hvem han tilkendegav sit Synspunkt. Disse holdt imidlertid paa, formentlig for at dække den „kom­ munale Revision“ og deres efterhaanden daarlige Samvittighed, at Spørgsmaalet om en anden Renteberegning skulde føres frem over for Frederiksberg, idet man dog var indforstaaet med, at Regne­ fejlen paa de 366.000 Kr., som den „kommunale Revision" havde gjort sig skyldig i, ikke skulde gaa med ind i Fordringen paa Fre­ deriksberg, hvorved Kravet blev nedsat til 1.400.000 Kr. Der kom saa et Møde i Stand med Frederiksberg, hvori jeg del­ tog. Her forelagde Overborgmesterens Budgetudvalgets Krav til Ændringer i den fremsendte Overenskomst samt Udvalgets Fortolk­ ning af Forrentningsbestemmelserne. Over for disse Krav erklærede Frederiksberg, at de ikke inden for selve den nye Overenskomst kunde strække sig videre end til det Resultat, de havde tiltraadt, og at de vedrørende Erstatningen maatte hævde, at det Beløb, som de to Parter var kommet til ved Indsillingen af 31. Maj, var i Overensstemmelse med Overenskom­ sten af 1919, og at de derfor ikke kunde anerkende det fremsatte Kravs Berettigelse. Da Overborgmesteren, som allerede nævnt var klar over, at Sporvejenes Beregninger var de rigtige og Frederiksbergs Protest derfor berettiget, kunde han kun sige, at Resultatet med de 1,4 Mili. Kr. ikke var hans, men Budgetudvalgets, og at det derfor var ønske­ ligt, om der kunde gives Udvalget et Tilbud. Forhandlingerne endte da med, at Frederiksbergs Repræsentan­ ter efter at have forhandlet med deres Sporvejsudvalg gav følgende Tilbud: at det frederiksbergske Sporvejsudvalg under Forbehold af Fre­ deriksberg Kommunalbestyrelses Godkendelse har tiltraadt et ved Forhandlingerne fremkommet Forslag om, at der fore­ tages en Reduktion paa 700.000 Kr. af Gælden til Frederiks­ berg, saaledes som denne er opgjort i de i Sagen værende af Embedsmandsudvalget under 12. Februar og 12. April 1938 afgivne Betænkninger, og at det i Magistratens Indstilling af 31. Maj d. A. fremsatte For­ slag til ny Overenskomst angaaende Sporvejs og Omnibus­ driften i de 2 Kommuner fremmes uforandret. Dette Forslag blev videresendt til Budgetudvalget, der i Borger­ repræsentationens Møde den 24. November 1938 indstillede det til Vedtagelse, idet Udvalgets Ordfører H. P. Sørensen ifølge det stenografiske Referat hertil knyttede følgende Bemærkninger: 23

„Da Borgerrepræsentationen før Sommerferien behandle­ de Magistratens Forslag til Overenskomst med Frederiksberg angaaende Sporvejene, var der ikke lutter Tilfredshed med Forslaget. Forsamlingen havde i sin Tid udtalt Ønske om, at Københavns Kommune skulde have Koncession paa alle Li­ nier, hvad der vilde være det principielt rigtige, men denne Ordning ønskede Frederiksberg ikke at gaa med til. Saavel her i Salen som i Budgetudvalget fremhævede man derefter det urimelige i, at Frederiksberg optraadte som overenskomst­ mæssig Medkontrahent for samtlige Linier, ogsaa dem, der slet ikke berører Frederiksberg, ja endog nye Linier, som aldrig kommer til at berøre Frederiksberg. I Budgetudvalget opfordrede vi Magistraten til at indlede nye Forhandlinger med Frederiksberg, idet man særlig fremhævede disse prin­ cipielle Synspunkter. Samtidig lod Budgetudvalget den kom­ munale Revision foretage en Beregning paa et andet Grundlag af Mellemværendet mellem København og Frederiksberg; det var væsentligt et Forrentningsspørgsmaal det drejede sig om, og der er intet at bebrejde Sporvejsledelsen, fordi den ikke havde anlagt dette Synspunkt paa Forhaand. Efter denne nye Beregning reduceredes Københavns Gæld til Frederiksberg med 1,4 Mili. Kr. Saaledes udrustet gik Magistraten til de nye Forhandlinger med Frederiksberg, og nu foreligger Resultatet i de to Be­ tænkninger, Budgetudvalget har afgivet. Selve Overenskomsten har det ikke været muligt at opnaa Ændringer i. Frederiksberg hævder at have strakt sig saa langt, som det er muligt, og det er jo ogsaa en Kendsgerning, at den nye Overenskomst indeholder betydelige Forbedringer i Forhold til den gamle, men om denne kan man ganske vist ogsaa sige, at den var til stor Gunst for Frederiksberg. Der­ imod naaedes der paa det andet Punkt et Resultat, idet Fre­ deriksberg har tilbudt at halvere den Difference, der var mel­ lem Resultatet af den oprindelige Beregningsmaade, og det Resultat, som den kommunale Revison kom til, og det vil altsaa sige, at Københavns Gæld til Frederiksberg for de for­ løbne 19 Aar nedsættes med Halvdelen af de omtalte 1,4 Miil. Kr. eller med 700.000 Kr. Jeg takker Magistraten for det nu opnaaede Resultat, og jeg takker ligeledes den kommunale Revision for dens Indsats i denne Sag. Budgetudvalget kunde i og for sig af Hensyn til Københavns Kommune have ønsket et bedre Resultat, men til Afslutning af en Overenskomst hører der jo to Parter, og jeg formener, at der nu ikke er mere at opnaa ved Forhandling. Under Hensyn til det ønskelige i at faa denne Sag afsluttet

snarest — de er gaaet % Aar ud over Tiden — har Budget­ udvalget enstemmigt tiltraadt Magistratens Forslag med de i Betænkningen foreslaaede Ændringer til Posteringerne paa Budgettet og paa Status. Jeg konstaterer til Slut, at denne For­ samling og Budgetudvalget i hvert Fald har opnaaet at spare Kommunen for 700.000 Kr.“ Denne Tale er priselig kort, men mangelfuld og uklar i Beviset over for Frederiksberg, som saa stærkt angribes. Men Aarsagen her­ til ligger sikkert i den besynderlige Stilling, som Udvalget havde bragt sig selv i. Da det imidlertid ikke er uden Interesse at faa klaret, hvad der var Udvalget og Frederiksberg imellem, skal jeg komme noget nærmere ind paa dette. Indtil 1919 blev Sporvejsdriften i København—Frederiksberg foruden af Københavns Kommunes Sporveje besørget af et privat Selskab „Frederiksberg Sporveje". Dette Selskab havde faaet sin Bevilling af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, der til Gengæld havde betinget sig Ret til at føre Kontrol med Selskabet, ligesom dette maatte svare en Afgift af sit Overskud til Frederiksberg Kom­ mune. Formaalet med Forhandlingerne i 1919 var at faa det private Selskabs Linier ind under Københavns Sporveje, saaledes at hele Linienettet kom under en Ledelse, en Ordning, der rigtigt udnyttet kunde blive til Fordel for Befolkningen i begge Kommuner. Om det ønskelige i en saadan Ordning var der vistnok ikke stor Me­ ningsforskel, og i hvert Tilfælde har Tiden vist, at det var en god Ordning, der kom ud af Forhandlingerne i 1919. Det var heller ikke Spørgsmaalet, om Enhedsdriften skulde bi­ beholdes, der var Parterne imellem under Forhandlingerne i 1938. Spørgsmaalet indskrænkede sig til, at Frederiksberg forlangte saa- danne Sikringer bibeholdt fra Overenskomsten af 1919, at Køben­ havn ikke kunde udnytte sin Monopolstilling til Skade for Frede­ riksberg. De væsentlige Sikringer drejede sig om: at. Frederiksberg skulde høres, naar man vilde lægge nye Sporvejs­ linier ind over Frederiksberg eller nedlægge bestaaende Linier eller gaa over til andre Driftsformer end dem, der nu gjaldt for Frederiksberg, at den Bestemmelse blev bibeholdt, hvorefter de skulde have Andel i Sporvejenes Overskud eller Underskud, at de stadig selv søgte Bevilling for de Strækningers Vedkommen­ de, som oprindelig var deres, og saa overdrog denne for hele Overenskomstperioden til København, endvidere, 25