086534487

E n Nat i det Herrens Aar 1740 blev Borgerne i den lille By Sla­ gelse pludselig revet ud af deres sødeste Søvn. Klokkerne klemtede og Vægterne raabte, og de, der havde naaet atfaae Øjnene lukket op, saae Skæret af Ildens rødgule Flammer lyse ind i Stuen til sig. Ingen behøvede at spørge, hvor Ilden var, ti den mældte sig af sig selv. Øen sprang fra Hus til Hus i den Del af Byen, der laa Nord for St. Mikkels Kirke, fra Gaard til Gaard. Den var, inden man ret havde kunnet besinde sig, saa nær, at man maatte rappe sig, om man ikke vilde gore alt for nært Bekendtskab med dens spillende, graadige Tunger. Blandt dem, der nøgne maatte tlygte og kun med største Fare reddede Livet, var der en ung Knos fra Nyborg ved Navn Hans Holck. Han var saa vidt man kan skønne af senere Optegnelser, sat i Handelslære her og saae nu den Kobmandsgaard, han tjente i, gaa op i Luer tilligemed den halve By. Hvorledet det gik til, at Beter Nielsen Dyrhauge i Nyborg og hans Kone, Margrete Bolt, — der syv Aar i Træk havde skænket sin Mand en Son — fandt paa, at sætte deres syvende og sidste Dreng, Hans, i Lære just i Slagelse, kan ikke oplyses. Hvad der bevægede ham selv, efter i 1747 at have staaet sin Læretid ud som Kobmandsdreng, til at tage .Blads i Flensborg, ligger derimod lige for. Flensborg var en stor Handelsby, den næststørste i Landet, og de Flensborger Købmænd havde fra gammel Tid Ity for Driftighed og Dygtighed. Hvorledes det endvidere gik til, at Beter Nielsen Dyrhauges Son optræder under Navnet Holck, kan heller ikke siges med Be­ stemthed. Men man tor vel vove den Slutning, at Beter Nielsen i sine yngre Dage havde tjent paa den nærliggende, adelige Hoved- gaard, Ilolckenhavn, og siden har opkaldt en af sine Sønner efter sit gamle Herskab. Det vilde i alt Fald ikke være forste Gang at et