086534487

12 har ikke været Mundsvejr. Om Søndagen var han baade til Høj­ messe og til Aftensang, om Mandagen forst til Pastor Gieses, dernæst til Dr. Haubers Opbyggelsestimer; saa ofte han formaaede, mødte han til Pastor Leths Kollegium og stadig viste han sig ved de dag­ lige Aftenbedetimer i Vaisenhuskirkcn. Endelig søgte han meget Præsten ved Nikolai Kirke, N. Brorson, Forfatter til den endnu brugte Salme: „Amen raaber hver en Tunge". Alen nu sker der det mærkelige, at Hans Holcks Digterganger pludselig bliver sat paa Stald. Har Pastor Brorson maaske tilraadet liam at lægge det religiøse Digteri paa Hylden tillige med Tanken om Teologien? Eller ligger hans Tavshed i, at der gik baade for megen Tid og for mange Penge med til Digteriet? Ti kostede det Tid at skrive Digtene, saa kostede det Penge at trykke dem. Til­ føjelsen paa Titelbladet „trykt paa Authors Bekostning" viser, at den unge Købmandskarl selv maatte betale Omkostningerne. Og om de blev dækkede ved Salget, ja, det laa i det uvisse. Det er da vist­ nok et Tegn paa, at Hans Holck var Forretningsmand nok til at have Blik for Tab og Vinding, naar han pludselig holdt inde med Digtervirksomheden. Ti Holck var Forretningsmand, hvor meget han end erklærer sig for en Hader af al „Commerce", — en meget dyg­ tig Forretningsmand endda, siden han i Løbet af nogle faa Aar kunde svinge sig op fra fattig Kobmandskarl til Leder af en stor og anset Forretning, Medlem af Københavns Grossererstand, kgl. Agent og Ejer af et Par af Byens stateligste Gaarde. I over tyve Aar, til han i 1775 for første Gang i „Aftenposten" spænder sin Pegasus for Journalistikkens Arbejdsvogn, er der ikke kommet nogen Digtning fra hans Haand. Da lian i 17(55 griber Pennen, er han midt inde i det praktiske Liv.