086024055

53 ligheden til vor Fødeby, har vi netop Lov til at give Udtryk ved den gamle Bispebys Hovedkirke. Mester Ole Vinds Øje for sine Bysbørns Fejl, Hans Tavsens dristige Værn mod Billedstormernes Udskejelser, Mynsters og Mortensens Prædikestol er det vel nok værd at mindes, og for at vi ikke skal skræmmes af al den megen Gejstlighed, saa lad os straks, idet vi ser op til Frue Kirke, mindes noget saa verdsligt som at: »udenfor Kirken trængtes Hvis vi skal tro Dr. Oluf Nielsen, som rigtignok modsiges af A. D. Jurgensen, staar vi egentlig her paa Frue Plads ved Byens Vugge; thi oprindelig var København ligesom de omliggende Byer, Serridslev, Valby og Solbjerg en agerdyrkende By, der har sam­ let sig om Kirken: Vor Frue-Marie-Kirken. Og det er en mærkelig Skæbne, der har fulgt dette vor Bys Midtpunkt; thi det er, ligesom om Ilden med særlig Forkærlighed var søgt her lien. Ingen af Byens mange Ildebrande har ladet den uskadt, ja, undertiden har Kirken haft sig en lille privat Brand for egen Hegning; thi over den første Kirkes Indgangsdør, vi kender noget til, stod en firkantet Sten, som for­ talte, at fire Ildebrande havde lagt den nu genrejste Kirke i Aske. Men den Frue Kirke, der mest har dra­ get vor Opmærksomhed til sig, fordi Historien især søgte den, var langt mere pragtfuld end den nuvæ­ rende, som dog i sit Indre er et af Byens skønneste og arkitektonisk set reneste Mesterværker. Den er saa udpræget protestantisk nu med sine klare Linier og kolde Marmorpragt, som vi dog ikke kan undlade at imponeres af, fordi den drager vor Tanke mod det enkelte, det eneste, mod den tre-enige Gud, hvis Søn mildt og værnende breder sine velsignende Arme nysgerrige Kvinder og Børn. D er ægtede Ingeborg V indin g r o vi Vendelbo Lø venø rn «.