086024055

42 kundige Niels Brake, om hvis Skæbne Historien med Sikkerhed ved, at han var en ægte Type paa den Tids Riddere. Sværdet rustede ikke i Balgen hos ham, og han tog sig selv Ret. Rig, af anset adelig Byrd som han var, vidste han, hvad han vilde, og gik der ham noget imod, slog han liaardt, ja, han slog endogsaa ihjel, og saadanne Drab skaffede ham Fjender lige saa vel som hans stejle Staaen paa sin Ret, og blandt disse Fjender var især Tyge Krabbe og Henrik Krummedige uforsonlige. Da Niels Brahe var paa Kant med Adelen, var det jo ikke saa under­ ligt, at han, den rige og mægtige Godsejer i Skaane, sluttede sig til Borgerkongen, Christian den Andens, fortvivlede Sag og deltog i Soren Norbys Opstand. Denne mislykkedes som bekendt, og Niels Brahe havde fra det Øjeblik tabt sine Chancer. Han blev —fraværende—dømt fra Ære, Liv og Gods og maatte som landflygtig flakke om, først i Sverige, senere i Mecklenburg, medens hans ulykkelige Hustru, Fru Anne Lange, sad alene hjemme og saa sin Husbonds Fjender skalte og val te med alt Godset. Men netop nu er det, at Niels Brahe vokser sig stor og hæver sig over Middelalderens almindelige Røverriddere og Eventyrere. Han viser en højmodig Troskab mod sin Hustru. Drevet af Længsel efter og Kærlighed til hende lister han sig i Sommeren 1528 med en lille Skude, han har faaet af Christian den Andens Ven, Hertug Albrecht af Mecklenburg, hjem til Skaane, hvor han lever uopdaget hos sin Hustru i 8 Dage. Men da dette er lykkedes, faar han Lyst til at gense hende ved Julen. Han falder i Fjendena Vold og sæt­ tes selvsjette i Fængsel i Slotstaarnet i Trelleborg. Hans fem Fæller ser Lejlighed til at undvige, han alene er som den farligste anbragt i andet Stokværk, og han kommer ikke med. Han føres til København, hvor Tyge Krabbe falder over ham som en glubende Ulv, og han nægter sig end ikke den Fornøjelse at lægge Niels Brahe paa Pinebænken. Men trods alle