086024055

32 < ogsaa lian var knyttet til Kirken, idet lian bekostede det 8 Stokværk lioje Taarn, som senere blev prydet med et Spir, og hvori det berømte Sangværk fandtes, hvis 19 Klokker hver hele og halve Time spillede et Salmevers ud over Byen, indtil Ilden i 1728 lagde alle dens Herligheder i Grus. Først i vore Dage — 1878—80 — genopførtes et Taarn »i Lighed med det gamle« under Professor Slorcks kyndige Ledelse. Det første, vi ser bag om Helligaandskirken, er et lille, tykmavet »Taarn«, der nok saa gemytligt ser ud som et Barn af Kirken, men Stenene i det fortæller, at det just ikke er nogen Aarsunge. Det er Grifjen- feldls Kapel, hvori han, da han var den mægtige Mand, havde tænkt sig, at hans jordiske Levninger skulde bevares. Nu ligger han begravet i Vær Kirke ved Hor­ sens. I det hele taget er den store Statsmands Navn nær knyttet til Kirken, idet han, sagtens for at gaa paa Akkord med sin ikke altid englehvide Samvittig­ hed, stadig skænkede Gaver, baade Penge og andet, deriblandt en kostbar Messehagel, til Kirken, som i det syttende Aarhundrede var Modekirke i København, hvorfor de velhavende Borgere helst vilde finde Hvile­ sted her. Blandt de fine Folk, hvis Grave nu forlængst er smuldret hen, men som blev begravet her, er Borg­ mester Hans Nanscn, Trediestands myndige Ordfører ved Statsomvæltningen 1660. Men allerede langt tid­ ligere blev mange betydelige Folk jordet inde i Kir­ ken, saaledes Biskop Joachim Rønnow, som paa Grund af sin høje Værdighed blev anbragt nær ved Alteret. Alle de Grave i Kirkens Indre, som ikke var ødelagt ved Ildebrand, blev tilkastet 1846, da det endelig gik op for Folk, at det hygiejnisk var utilladeligt med disse Begravelser inde i Kirkerne eller paa Kirkegaarde, som laa i den indre By. Og dog var Ankerne herimod af langt ældre Dato. I »For Sundhed og Underhold­ ning« 1787 skriver den altid aarvaagne Tode: »Iblandt megen Forfængelighed, som finder Sted ved Privat- Mænds Begravelse, er een af de anstødeligste den,