086024055

29 Vi kan drømme os tilbage til de Tider, da Ama­ gerne endnu havde deres Stade paa dette Torv, langs Siderne, for at de ikke skulde genere Færdselen, og vi kan tænke os Københavnerne dokkede omkring Halsjernet, der stod midt paa Torvet, den Morgen i 1693, da en fuld Soldat, der var anbragt i det, havde mistet Fodfæstet og derved var blevet kvalt. Eller vi kan høre Amagerkonernes Skrig, da en Flok for­ sultne Soldater, der ikke havde faaet Lønning udbetalt, den 22. Decbr. 1660 plyndrede deres Julekurve for alt spiseligt. Med større Glæde kan vi mindes Fastelavns Mandag 1698, da Byens engelske Kok midt paa Tor­ vet udskar en hel Stud og trakterede Borgerne hver med et Stykke og et Glas — »dog lod lian sig betale for saadant usædvanligt Tractement.«! Vi begiver os nu paa Vandring op mod Niels Ilem- mingsensgade, og naar vi staar paa Hjørnet lier, maa vi huske, at de lærde er uenige om, hvilket af Hjørne­ stederne der er Dijvekes Hus. Dog er det mest sand­ synligt, at det er Nr. 18. Saa snart man kommer inden for den moderne Glasdør i Stuen, ser man en herskabe­ lig gammeldags Trappe, og vi vover os derfra ned i den snævre Baggaard, hvor man til fornylig saa gediegent gammelt Bindingsværk, der desværre nu er kalket over. Her har altsaa den berømte Port været, udenfor hvilken Sigbrit lod de høje danske Herrer vente i Slud og Sne, som vi kender det fra Hans Nic. Hansens Billede. Men Gaarden kom senere i Mogens Goges Eje og derpaa i hans Datter Birgittes, og det var i en af dens Stuer, at hun lukkede sin store Husbond Herluf Trolles Øjne. Den nuværende Ejers Skøder gaar dog ikke længere tilbage end til 1661, da en Adelsdame, Ide Skeel, ejede Gaarden. Men der er endnu det mærk­ værdige ved denne Gaard, at Ilden — kommende fra hver sin Side — baade i 1728 og 1795 standsede ved den, saa at den gik uskadt ud af Flammehavet. Gør man sig et Ærinde ind i Stuebutikken til venstre, vil man finde de gamle Inskriptioner, som blev fjærnet fra