086024055

139 Hans Jørgens Gaard (ingen ved, hvem den Hans Jørgen er, der gav denne Gaard Navn) for at komme ind; men endnu har vor Bys Ledelse en Ærespligt at opfylde ved at sætte selve Bygningen i anstændig Stand og ved at faa Ende paa de endnu endeløse Forsøg paa at restavrere Fresko-Malerierne paa Facaden. Før dette sker, har København ikke betalt sin Gæld til sin største Kunstner, hvis storslaaede Gave til sin Fødeby forpligter denne til at vogte og værne om Skatten. Vi kan ikke ende vor Vandring her uden at kaste et Blik over til den gamle Købmandsgaard paa den anden Side af Kanalen, der, da Christian den Sjette som Kronprins fik Bolig der, fik Navn af »Prinsens Palæ«, oprindelig tilhørte den Købmand Wigant Mi- ckelbecker, efter hvem Wigantsgaden opkaldtes, men inden den Tid havde den som »Palæet i Kalveboderne« erhvervet sig sin største Navnkundighed ved i 1716 at tjene til Bolig for Czar Peter den Store, som med Und­ tagelse af de faa Nætter, da han boede i Thotts Palæ, husede eller rettere huserede her; thi han og hans Office­ rers fornemste Plaisanterie var, naar de blev fulde, at skyde til Maals efter de fine Stuklofter. Da Frederik den Femte havde boet her som Kronprins, fik han nogen Kærlighed til Stedet og lod det restavrere af Ilars- dorff, der gav det dets nuværende Skikkelse. Det blev da et Slags »adeligt Vartov«, hvor de afdankede Hofeinbedsmænd nød Naadensbrødet, hvor de navn­ kundige Malere Abildgaard og Jens Juel havde Atelier i Riddersalen, og hvor Højesteret, Videnskabernes Selskab og Selskabet for nordisk Oldlqjndighed har haft Lokaler. Midt i forrige Aarhundrede blev det indrettet til Nationalmuseum, men det maa blive en Opgave nu, da Det kgl. Biblioteks Skatte er bragt i Sikkerhed, at søge et mindre brandfarligt Sted ogsaa for de Kost­ barheder, der rummes i Prinsens Palæ. — I Haven bag Museet staar den Skamstøtte, •som fra 1660 til evig Tid skulde have staaet paa Graabrødretorv til Minde om Ulfeldts Forræderi.