086024055

8 hun var den fornemste, fik hun ogsaa sin Vilje, og ved Hoffet var hun endda tarvelig nok til at lade Regitze Grubbe mærke, at hun gik foran hende i Rangen. Her­ over kom Fjendskabet, og Fru Grubbe maatte have Hævn. Hun vendte sig da til den syttenaarige, adelige Jomfru Agnete Rudde, der paa den Tid var Selskabs­ dame hos Birgitte Skeel og maa have været en god Portion letsindig; hun fik hende overtalt til at forgive sin Frue med Rottegift. Sammensværgelsen blev imid­ lertid opdaget, og medens den fornemme Anstifterske gik uantastet omkring, blev den ulykkelige unge Pige kastet i Blaataarn. Hun kan dog næppe have haft nogen dybere Følelse af det kritiske i Situationen; thi Leonora Christina, som dengang paa femtende Aar sad i Blaataarn, siger herom i sit »Jammersminde«: »Dette Aar, Paaskedag, blev Jomfrue Agneta Sophie Budde ført herind i Taarnet. Hendes Fængsel var oven­ over mit inderste Rum. Hun blev beskyldt for at ville have med Gift ombragt Grevinde Skeel, og som hun var et ungt Menneske og havde en Pige, som skulde be­ tjene hende, som og var ung, saa støiede de saa om Dagen, saa jeg havde liden Rolighed for dennem. Jeg talte dog intet derom, mente, at hun blev vel stille, naar hun formærkede, at det vilde gieide Døden, men ney, hun var lystig til Dagen før hun blev rettet«. Den Kvinde, som var med hende, hed Lucia; hun havde bragt hende Giften fra Regitze Grubbe. Lucia, der ikke var adelig, blev pinlig forhørt, og skønt hun desuden fik Kød, der krøb af Maddiker, saa Leonore Christina i Smug sendte hende spiselig Mad, vilde hun intet tilstaa. Derimod gik Agnete Budde. til Beken­ delse og blev dømt til Døden. Højesteret stadfæstede Dommen, og den 5. September 1678 om Morgenen maatte hun »siddende paa Slotspladsen paa en Stol over et paa Jorden udbredt rødt Klæde«, lade sit unge Liv for sin Brøde, hvorpaa hendes Lig blev nedsat i Holmens Kirkes Urtegaard uden Præsts Tjeneste. Lucia blev i Blaataarn for Livstid, men den, der burde