078335262

taj

å Æ Æ t å E m vr-- -m - 6 tMWL& r _ t

V 'R ^ t ki i

Æ f / i / .

■

/Hl

N a a r man en Sommerdag iagttager den store Skare af interesserede Tilskuere, der daglig fra Langeliniebroen følger Begivenhederne un­ Borgeres Interesse. Og set med et alm indeligt Borgerøje sker der jo med en lang Jernstang stikke denne langt ind i de kornlæssede Vognes Last, og et andet Sted staar der en, der med en Tang — Mage til Spor­ vognskonduktørernes — klipp er H uller i nogle P a p irer og ud af Taxa- Bilerne slæbes de Rej­ sendes Bagage fo r i Vagtlokalet at faa en kritisk Gennemgang af Indholdet, forinden det frigives til videre Befordring. Jo, her kan man meget let tilbringe en lille Stund med at kikke lidt ind i det daglige Tolderliv i F ri­ havnen. For Tolderen, der er sat til at overvaage, at de mange Love og Anordninger overholdes, saaledes at Kejseren — in casu Statskassen — faar, hvad der til­ kommer ham, er det ikke altid behageligt saaledes at optræde fo r aahent Tæppe, men ogsaa dette bliver en Vane, og h ar man blot nogle faa Gange haft Tjenesten der, saa mæ rker man slet ikke Tilskuernes Tilstede­ værelse, medm indre’ et ualm indeligt fikst lille Dame- ben kan form aa at tiltrække sig ens Opmærksomhed. ogsaa mærkværdige T ing dernede. Her ser man en Toldbetjent bevæbnet

En Tolders Forretninger i Frihavnen er mange og mangeartede. I A lmindelighed forbinder Folk en Tol­ ders Virksomhed med det ene at paagribe Smuglere, o selv om dette jo ogsaa for manges Vedkommende indgaar som en Del af hans V irkefelt, er det dog kun en underordnet Del af de flestes Virksomhed indenfor Etaten. For den Tolder, der gennem de sidste 25—30 Aar til Stadighed h ar været til Tjeneste i Frihavnen, vil der selvfølgelig fra disse Aar være mange Hændelser, der vil staa fast i E rindringen dels paa Grund af de paagældende Kammerater, man h ar været sammen med, men ogsaa fordi mange af disse „T o lderhistorier44 inde­ bæ rer muntre Episoder, der godt kunde fortjene at ken­ des ogsaa uden for Toldernes egen Kreds. Fra de gode gamle T ider — som man altid er til­ bøjelig til at kalde de svundne Dage, mindes ogsaa jeg adskillige personlige Oplevelser, der maaske kan lokke Smilet frem hos Læserne. Som f. Eks. denne om “ Fjer-Karen” , der hørte til de kendte Ansigter i Frihavnens Vagter, hvor hun dag­ lig havde sin Gang. „F jer-K aren44 var, som det frem gaar af Navnet, en Dame, der var ansat paa et af de i Frihavnen be­ liggende F jerrenserier og saaledes hver Dag Morgen og Aften passerede Vagten før og efter A rbejdet i F ri­ havnen. Hun var ikke ung eller smuk, men hun havde altid et muntert God Morgen eller Farvel til Tolderen i Porten. H eller ikke var hun fanatisk Afholdskvinde, hvad ofte fremgik af hendes Ydre, naar hun gik hjem om Aftenen. I de T ider var Adgangen til at erhverve sig lidt Brændevin i Frihavnen inden for Muligheder­ nes Grænse, og Karen benyttede sig ofte deraf, men at hun ogsaa forsynede sig til H jemmebrug — altsaa optraadte som Smugler — var vi ikke k lar over. Men 65

der Broen, hvor Færdselen fører fra Frihavnen ud gen­ nem den ene af Frihavnsportene til Byen, fa a r man et Indtryk af, at her foregaar der noget, der h ar Byens