078335262

installationer af denne Slags i Nordeuropa, men efter- haanden blev det gammeldags. Systemet var udmærket ved en fyldt Last, hvor Skibselevatorens Snabel kunde sænkes ned i Korndyngerne. Men naar Kornmængderne var smaa og delt i mange smaa P artier ved Maatter og Skillevægge — og naar Kornet laa langt inde til Siderne i de moderne Baade med flere Mellemdæk — skulde der lempes og fejes for at faa Kornet ben til Kopperne paa Elevatoren. Saadan Lempning var kost­ b ar og sundhedsfarlig paa Grund af det Støv, Kornet altid indeholder. S u g n i n g Ønsket om at anvende Sugning havde ofte været fremme, sæ rlig n aar det gjaldt m indre P artier og den sidste Oprensning efter større P artier. Den pneumatiske Losning „Sugningen^ var en gam­ mel Idé, som allerede i 1892 blev brugt i England, men paa Kontinentet var man betænkelig ved at an ­ vende den, den var nemlig dyr. Mens man kun skal anvende 0,1 H.K. til at losse 1 Ton Korn i Timen med Skibselevator, skulde der anvendes 4 HK. pr. Ton i Timen med en Suger. Det var altsaa 40 Gange saa dyrt at suge som at skovle med Kornelevator. Det va­ rede dog ikke længe, inden Tyskerne opdagede Fo r­ delene ved Sugningen, allerede i Slutningen af 90‘erne anvendtes der „Svømmesugere“ eller de saakaldte „He- bere“ i Hamburgs Havn. Omkring 1906 lykkedes det Tyskerne at forbedre Konstruktionen af Pumperne, saa at K raftforbruget sank ned mod 1 H.K. pr. Ton i Timen. Nu var Over­ gangen til Sugningens alm indelige Anvendelse aaben. — E fterhaanden som Arbejdslønnen steg, og Lempnin­ gen til Kornelevatorerne dermed blev dyrere, blev Fo r­ delen ved Sugningen større.

l)e lire smaa Sugere I 1916 afsluttede Frihavnen Kontrakt med et tysk Firma om Levering af et Sugeanlæg med 4 Sugetaarne til M idtermolens Silopakhus, men først i 1919 var det i D rift. Anlægget var kun en H jæ lpeforanstaltning for Kornelevatorerne, hvert Taarn skulde maksimalt losse 25 Tons i Timen, der sugedes gennem et Vandfilter- anlæg af et P a r solide Stempelpumper. Anlægget viste sig hurtigt at være for lille, og de 4 faste Sugetaarne passede sjæ ldent til Lasternes Fo r­ deling. Nogen Forbedring fik man dog frem, da Ydel­ sen forøgedes til 50 Tons pr. Time pr. Taarn. Ved Brug af en Skibselevator og en Suger kunde man nu maksimalt losse 200 Tons i Timen, et Maksimum, der dog nærmest var teoretisk. F ra 1930 arbejdede Frihavnen med P lan er om fo r­ bedrede Losseforhold. Sugere og Skibselevatorer lagde nu, naar de alle var i Gang, komplet Beslag paa Silo- pakhusets 6 lodrette E levatorer; hvis der skulde laves noget, der væsentligt satte Ydelsen op, maatte det være et belt nyt indre T ransportsystem , og til et saadant var der meget kneben Plads, særligt i Pakhusets indknebne øverste Etage. De to store Sugere Det blev en engelsk Opfindelse udført i Schweiz, der kom Frihavnen til H jæ lp r— den saakaldte „Red- ler-T ransportør“ . En saadan bestaar af en langagtig Kasse eller et firkantet Rør, i Bunden af hvilken der trækkes en Kæde, paa hvis Led der sidder nogle Tvæ r­ pinde. Denne Kæde medfører hele Kornmassen over sig med Kædens Hastighed. Dette nye T ransportm iddel fyldte kun en Brøkdel af den Plads, de store T ransport- baand optog, og bragte Kornet støvfrit fra Sted til Sted. Da Redleren er en lukket Kasse, kan den lige* 47