078335262

Havnedirektøren ønsker bredere K a je r for at muliggøre Opstilling a f større Kraner i Fremtiden

Der er im idlertid fra Havnedirektør Laubs Side rejst et k raftigt Ønske om bredere Kajanlæg og større K raner, og der er derfor en Mulighed for, at man fore­ trækker det paa Fig. 12 viste Gennemsnit af et Pak ­ hus som E rstatning fo r de eksisterende lave Skure. Som det ses, er der kommet en Etage til paa Pakhuset for at faa det samme Gulvareal frem til Trods for, at Skuret er blevet smallere. Trappesystemet er fo rlad t og erstattet med Balkoner ud fo r Pakhusets Luger. Balko­ nerne forskydes fra hverandre, saa V ippekranen kan naa dem alle. Ved Bygning af 4 af de omtalte Pakhuse kan F ri­ havnen modtage al den Tilvækst i Stykgods- og Foder­ stoftrafikken, der efter Fortidens E rfaring er med no­ gen Sandsynlighed kan ventes at komme til Køben­ havns Havn i de næste 50 Aar. Nu h ar der været sagt saa meget skønt om V ippe­ k raner og alt det, de kan frem fo r Svingkraner, og man spørger d a: hvornaar anskaffede Frihavnen de første V ippekraner? Svaret bliver: fo r ganske nylig, nu under denne Krig. Man fristes til at spørge videre: hvorfor ikke tidligere? Allerede i Begyndelsen af A arhundrede^ da man havde indset, at de første l 1/ } Tons Svingkraner var fo r svage og fo r lave til en vis Del af Godset, gik man op til højere K raner (som vist paa Fig. 7, 8 og 9) med 21/2 Tons Løfteevne. De første Kraner- leveredes af det tyske Firm a Nagel og Kemp, der igennem Aarene h ar været med i de fleste K ranleverancer til Frihavnen. I Aar 1900 leveredes des­ uden et P a r K raner af Almiina Elektriska Aktiebolaget, og i 1905 leverede A /S T itan den første danskbyggede K ran. Siden h ar T itan haft en væsentlig Andel i alle Leverancer og Forbedringer. Smith, Mygind og Hiitte- meier h ar leveret nogle Kraner, og nogle enkelte stam ­ mer fra det tyske Firm a M. A. N. Man indrettede sine Pakhuse og sin Arbejdsmetode efter disse K raner og fik det System, der virkede h u r­ tigere og sikrere end de fleste andre Systemer. Jo simplere en Mekanik, man bruger, des fæ rre Fejl og Forsinkelser vil indtræ ffe. Man h ar kun uhyre sjæ ldent h aft Brug fo r at stille mere end een K ran paa en Luge, idet Losningen fra et Skib i Frihavnen, der skal eks­ pederes hurtigt, gerne foregaar fo r hver Luge med eet Hold Havnearbejdere, der arbejder til de Skibe eller Pramme, der ligger paa den Side af det lossende Skib, der vender bort fra Kajen (denne Losning gaar lettest med Skibets egne G rejer), og eet Hold, der losser til Land og benytter sig af Kajkranen. Sætter man mere end 2 Hold paa een Luge, bliver det V irvar, og man spilder Tid. Frihavnens JLøsscmetoclcr før og efter anden Verdenskrig

Nu hævdes det fra visse Sider, at der vil blive stil­ let store K rav efter Krigen til hu rtig Losning fo r at indskrænke de faa tilbageblevne Skibes Liggedage til det m indst mulige, og at det meget vel kan tænkes, at store Varemængder skal oplægges i Pakhusene i Land. Fo r at kunne betjene en T rafik af denne Type paa bedst mulig Maade h ar Frihavnsselskabet gennem A /S T itan nu ombygget alle Østmolens K raner til V ippe­ kraner og planlægger i frem tidige Udvidelser at gaa over til at anvende V ippekraner overalt. De to Kurver, D iagram II og D iagram III, viser bedre end Ord, hvorledes Frihavnens Pakhusarealer og K ranantallet h ar udviklet sig gennem Aarene. Nedenfor angives en Tabel udregnet af Nelson L i­ niens Generaldirektør efter faktiske Losseresultater. Tallene fra København er dog udregnet efter F rihav­ nens Statistik. Tabellen viser, at Frihavnsselskabets Gennemsnitslosning sammenligner gunstigt med andre. Losning af blandet Stykgods pr. Luge pr. 8 Timers Arbejdsdag med et Gæng af ca 14 Mand - Skibs-Spil alene Kaj-Kran alene Skibs.Spil + Kaj-Kran London ......................... 120 111 Liverpool....................... 150 Glasgow....................... 130 Southampton................ 163 186 291 Antwerpen................... 70 112 122 New York...................... 101 101 Buenos Aires................ 131 131 Københavns Frihavn .. 130 144 Southampton’s sæ rligt fine Resultater skyldes, at denne store A tlanterhavshavn fa a r ensartede og særlige store Ladninger. Frihavnsselskabet h ar ofte losset tungt og ensartet Gods med en Hastighed af over 300 Tons pr. Gæng i en 8 Timers Dag. 45