078335262

Kapital. Det d erefter re ­ sterende skulde deles i Forholdet 4:1 mellem Havnevæsenet og Sel­ skabet, indtil Havnevæ ­ senet ligeledes for det paagæ ldende Aar havde faaet 4 pCt. af hele sit Kapitalindskud i Fo re­ tagendet. — Størrelsen h eraf skulde fastsæ ttes af Indenrigsm inisteriet, idet der fornemmelig medregnedes: a) Væ r­ dien af Havnevæsenets i F rihavnsanlægget ind ­ gaaende Areal, 4.300.000 Kr., b) Værdien af Hav­ nevæsenets i Frihavnen indgaaende Bolvæ rker (549 m) 245.000 Kr., c) Udgiften til F ri­ havnsanlæggets T il­ vejebringelse af Havne­ væsenet, dels til G rund­ erhvervelse og dels til Anlægget af den egent­

Frihavnen ved Verdenspressens Besog, Sommeren 1895.

Mand, bestem te sig da til at henvende sig til en helt ny Mand,, og hans Ø jne faldt paa Isak Gliickstadt, Landmandsbankens D irektør, og heri fik da Ingers- lev Held. Tiden skulde noksom vise, at han h er i G liickstadt havde fundet den rette Mand. G l i i c k s t a d t k i i v e r M a n d e n , d e r s t a r t e r F r i - l i a v n s s e l s k a h e t . Faktisk havde han allerede før Lovforslagets Fæ rdigbehandling ført visse „Samtaler med G liickstadt, og et foreløbigt G rundlag for de Be­ tingelser, paa hvilke Landmandsbanken eventuelt kunde tænkes at ville overtage G arantien for et D riftsselskabs Dannelse, var blevet skriftlig formu­ leret i store T ræk. Den 14. Marts 1890 afgav Lands­ tingsudvalget Betænkning, hvori der var foretaget visse Æ ndringer og T ilføjelser til Forslaget, hvilket medførte, at G liickstadt allerede Dagen efter med­ delte Ingerslev, at han dermed ansaa Forudsæ tnin­ gerne for bristet. Forhandlingerne blev im idlertid genoptaget, og i Juli fandt Ingerslev endelig en O ver­ enskomstbasis, der var G rundlaget for Landmands­ bankens officielle Tilbud af 3. November 1890. Deri bestem tes bl. a., at D riftens Nettooverskud, efter at alle D riftsudgifter var fradraget, aarlig t for­ deltes saaledes: 1) 5 pCt. af O verskudet henlagdes til et Reserve- og Fornyelsesfond til Bestridelse af Udgifter i eks­ trao rd inæ re T ilfæ lde og til Fornyelser og Reparatio­ ner vedrørende sam tlige Frihavnens Anlæg uden Hensyn til, om de er tilv ejeb rag t af Selskabet eller Havnevæsenet. Over denne Fond skulde der i D rifts­ perioden kun med M inisteriets Sam tykke kunne dis­ poneres. 2) Af det resterend e Overskud fik Havnevæsenet og Selskabet hver Halvdelen, indtil Selskabet for det paagæ ldende Aar havde faaet 4 pCt. af sin anbragte

lige Frihavn med Toldhegn, Vejanlæg uden for Told­ hegnet og Afslutning mod Langelinie, dennes Udvi­ delse tilligemed Indretning af en Havn for L y stfar­ tøjer, men ikke medregnet Udgiften til at gøre den østlige Del uden for Toldindhcgningen af F rihavnens Østmole tjenlig til Anlæg for Skibe af større Dyb- gaaende, end der hidtil havde kunn et ligge til An­ kers dér, saaledes ikke Udgiften til Uddybning ud for denne Mole og det derved nødvendiggjorde dy­ bere Bolværk, og d) Kurstabet paa de af Havne­ væsenet i Anledning af F rihavnsanlægget udstedte Obligationer samt R enter af disse Obligationer indtil hele Frihavnens Aabning, samt 3) at et eventuelt yd erlig ere Overskud skulde de­ les lige mellem Selskabet og Havnevæsenet. 4) D riftsselskabet skulde oppebæ re de i Frihavnen faldende Bolværkspenge, som blev opkrævet efter de til enhver Tid for Københavns Havn offentlige Bol­ væ rk er gældende Forskrifter. 5) Tiden for Selskabets Eneret paa D riften fast­ sattes til 80 Aar. I Overensstemmelse hermed frem sattes Lovforsla­ get i Folketinget i November 1890. Folketingsudval­ get vilde im idlertid ikke gaa ind paa, at hele Havne­ afgiften skulde bortfalde ved F rihavnens eventuelle Aabning, men vilde nøjes med en Nedsættelse. Da Ingerslev i den Anledning henvendte sig til Gliick- stadt, svarede denne, at det selvfølgelig vilde væ re det bedste, om Havneafgiften overhovedet ikke blev opkrævet i den gamle Havn, men kunde dette fore­ løbig ikke lade sig gøre heltud, m aatte der for F ri­ havnen træ ffes saadanne Bestemmelser, at Afgiften der kun opkrævedes af Varer, som fra F rih av n ste rri­ toriet gik til Indlandet, saaledes at T ransitgods fri­ toges. Endvidere m aatte Resten af Skibsafgiften helt falde bort.

20