076935149 bedst kvalitet

KøBB'iHAV^S. ■; HADrRJSBiBUCJTEK • P-C ’■ ; "a"*' ■ .. * • , * /""I ( / /„

? / o / r / s?

:*•'■>■

‘ir *

"■if: :-y. _

. r ) -r>

O'Q

•

V

.

‘ -■ .-C '5/’

“ "»* -r

'

ARTIKULATION AF STEDER OG OVERGANGE. København mod det 21. århundrede. FORSLAG TIL EN FYSISK OG ARKITEKTONISK FORNY­ ELSE AF KØBENHAVN. Tidligere levede vi i klart afgrænsede bysam­ fund. Byporten adskilte byens indre fra byens ydre, som var landet. Livet udspillede sig mellem disse to poler. Opfattelsen af byen som en kompleks funktionsintegreret størrelse var i overenstemmeIse med virkeligheden. Mod slutningen af det 19. århundrede begyndte en ny type områder at vokse frem - udenfor den historiske by 's hierarkiske urbane system af gader og pladser. For Københavns vedkommende repræsenterede fo r t i f ik a t ionsanlæggene den oprindelige by­ mæssige afgrænsning og dermed den urbane identitet og definering. Denne definering er idag uklar. Op gennem 80érne har vi troet på muligheden for at genskabe byen ved fortætningsmetoden. Enkelte steder er det lykkedes at skabe iden titetsfy ld te steder gennem en kraftig byvækst. Den fremtidige opgave v i l dog i højere grad focusere på en generel forbedring af de eksisterende "bysammenhænge". Dette melder sig i særdelseshed som et arkitektonisk problem. Frem fo r at formgive store områder drejer det s ig om at artikulere udvalgte steder arki­ tektonisk. Dels således at disse steder opnår en egen identitet og \æerdi, dels så de i højere grad artikulerer og definerer det samlede bymønster og den heri iboende sam­ menhæng. Et områdes "grænser" opfattets idag o fte som kommunegrænser, sociale interakt ionsgrænser m.m. Grænserne markeres o fte af overordnede bystrukturelle elementer scm jernbaner, over­ ordnede trafikårer, grønne områder etc .

Gennem netop at artikulere og understrege disse "grænseområder” - at focusere på dem som linier/overgange, ved arkitektonisk og indholdsmæssigt at opnomere dem t i l sam­ lingssteder, opnåes denne kvartersnedbryd­ ning og nye sammenhænge og identifikations­ punkter opstår. Disse overgange mellem karakteristiske urbane helheder udgør mulige strategiske steder t i l indplacering af bygningselementer, der dels får betydning for det overordnede byniveau, dels for det enkelte kvarter. Hensigten er at skabe en arkitektonisk sam­ menhæng mellem strategisk bestemte indgreb, således at der dannes e t helhedsmønster, - ikke oplevet som et overskueligt samlet fo r ­ løb , men eksempelvis som en helhed, der ople­ ves som referenoe-punkter mellem to e l le r f le re punkter. STEDER: Københavns arkitektoniske p r o f i l har behov for en klar by-definering. Vi fores lår der­ for at Københavns fremtidige afgrænsning skal defineres af en række signifikante STEDER bygninger/"tegn", placeret ved byens vig­ t ig s te lokationer, hvor t r a f ik , (b i le r og tog) ankommer t i l byen. M.a.o. ved Københavns indfaldsveje scm abstraktioner/eksempler på fremtidige "byporte". ( Vi har i dette idéoplæg valgt at se bort fra havnen, scm naturligvis er et v ig t ig t led i Københavns fremtid, men har opfattet a f­ grænsningen mod vandet/havnen klart defineret strukturelt set. Vi har derfor primært focu - seret på Københavns anden "afgrænsning" imod s i t opland/ sine forstæder og dens udvikling i retning af disse punkter.) "Ankomsttegnene" v il a l le blive placeret på o f fen t lig e je t jord, her eksemplificeret ved ankomsten t i l København ved Hans Knudsens Plads / Vibenshus Runddel.

"Tegnene" v i l indbyrdes dels referere t i l hinanden i arkitektonisk udtryk, dels ind­ holdsmæssigt referere t i l fo rsk e llige sider af Københavns kulturliv; teater, film, b i l ­ ledkunst, littera tu r , arkitektur m.m. Dette kan ske b l.a . ved focusering på undervis­ ningsformål, formidling, kurser m.m. Hvert enkelt "tegn" dediceres t i l en dansk kulturpersonlighed, og internationale arki­ tekter inviteres t i l at varetage den endelige udformning. Understregningen af det kulturelle aspekt er nødvendigt, såfremt København i frentiden skal pro filere sig dels som Europas Kulturby - dels blot som Danmarks "Hovedstad". "Kulturtegnene" v i l få en markant betydning i erindringen om København for de, der ankommer som for de, der forlader byen igen. Arkitektonisk må tegnene tilstræbes at opnå en monumental karakter - synlige fra a l le sider - oplyst dag og nat. De må tilbagegive København den overordnede iden t ite t , som så mange byer har mistet. Kulturtegnene repræsenterer muligheden for genopdagelsen af bylivet - og genskaber der­ med troen på byen. OVERGANGE: Frem for at focusere på den historiske bys rekreative byrum, peger vi dernæst på mulig­ heden for at lade kulturen markere sig i by­ ens overgangsrum. Der vælges en række overgange i den eksiste­ rende by's kontekst, her eksemplificeret ved gadeforløbet Nørrevold, der repræsenterer overgangen fra Middelalderstrukturen.

De langsgående brudflader - OVERGANGE - mel­ lem byens historiske strukturer - har normalt udgjort barrierer mellen bydele. Ved at ud­ fy lde netop disse mellemrum med ikke kommer­ c i e l l e funktioner - som kulturværksteder, ud­ s t i l l in g e r m.m., dannes overgange fra en struktur t i l en anden fremtidig struktur. De udvalgte overgange lokaliseres a l le på o f ­ fen t l ig t e jet jord. Forslaget t i l Nørrevold indeholder muligheden for en bevægelse langs med gadeforløbet samt en mulighed for på tværs at knytte H.C.Ør­ steds Parken t i l Middelalderbyen. De langs-, og tværgående bevægelser skabes på forske l­ lig e niveauer og tager dermed udgangspunkt i det urbane regelsæt, hvor der er mulighed for at vælge rollen henholdsvis som den aktivt deltagende - e l le r som den passive beskuer. Funktionen v i l primært være af o f fen t lig kul­ turel karakter, baseret på et frem tidsvisio­ nært hovedkoncept. Som udgangspunkt foreslåes det at EF lande samt de nordiske lande her - (og tilsvarende overgangssi tuat ioner)-etablerer deres Kultur­ centre. Her samles de internationale kultu­ re lle hovedsynspunkter, således kulturfor­ midling generelt v i l karakterisere stedet. Yderligere foreslåes etableret gæ ste le jlig - heder for internationale kunstnere, arki­ tekter, f i lo s o f f e r , fo r fa t te re , videnskabs­ fo lk m.v. Desuden a te lie re r , værksteder,

udstillinger m.m. GEOMETRISK SYSTEM:

Placeringen af det klassiske Københavns o f ­ fen t lige / kulturelle monumentale bygnings­ typer tager historisk udgangspunkt i et enkelt geometrisk system, hvor nåleenheden er 80 Roder= ca. 298 meter.(før 1683)

Måleenheden, e l le r multipliceringen a f denne benyttedes scm afstande melton observations,- og signalposter, kulturelle institutioner, spir og byporte. Sammenhaaigen mellan bystruk­ turen og organiseringen a f strukturens mar­ kante elementer var således underlagt et fremskrevet og genan­ vendt ved indplacering af nys arkitektoniske elementer t i l markering a f Københavns "frem­ skudte afgrænsning" og kulturelle ansigt. overordnet system. - Dette system har vi