076931496 bedst kvalitet

Anna Sogns Kirkeblad

Nr. 4

November-Januar 1989/90

79. årgang

ANNA KIRKE

•

BJELKES ALLÉ 19-21

•

2200 KØBENHAVN N

JUBILÆUMS- ADVENTS- & JULENUMMER

Advent og jul: lys i mørket? - for hvem? - hvordan?...................................................................... side 2 Løst og fast om ikke blot kirkens, men sognets 75 å r ...................................................................... side 3 Dagens festligholdelse, søndag d. 3. december............................................................................. side 15 Vejledning om tilmelding til frokost i kirken.................................................................................. side 15 Juleindsamlingen............................................... side 15 Adventsfest.................................................. side 16 Den sidste side indeholder gudstjenesteliste, mødekalender, »musik i kirken« m.m.

RÅDHUSBIBUOTEK Lys i mørket - for hvem? - hvordan? éi øi.Z

I Det Gamle Testamente, som blandt meget andet også er en guldgrubbe af udtryk for men­ neskelige erfaringer, gode som bitre, for længsler og drømme, står der: Nær er Herren hos al­ le, som kalder, hos alle, som kal­ der på ham i sandhed. Nogle har den fejlagtige op­ fattelse, at Guds lys ikke er for dem, det er kun for de »from­ me«. De, som nogle kalder fromme, er dog bare almindeli­ ge døbte mennesker uden sær­ lige kvaliteter. De regner med deres dåb, vil ikke glemme ly­ set, og derfor kommer de jævn­ ligt i kirken, hvor Gud sætter os stævne ved døbefont og nad­ verbord - i sit ord. Lyset er for alle. Kirkefolket såvel som »de ukirkelige« er nogenlunde lige gode om at glemme det. Jesus selv siger: »Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den enbår­ ne, for at enhver, som tror på sket med udgangspunkt i Peter Plys. Peter Plys ville altid helst høre en historie om sig selv. Og hvem vil ikke det? Udgangspunktet er os selv og det sted vi bor; Nørrebro. Onsdag den 3. januar kl. 14.00 »Nørrebro gennem tiderne.« Historikeren Ove Dahl, som selv er opvokset på Nørrebro og medarbejder på lokalhi­ storisk arkiv, vil holde et lys- billed-foredrag om emnet. Onsdag den 7. februar kl. 14.00 »En rabarberdreng vokser op« er blevet filmatiseret og hed­

Hvad er et juletræ uden jule­ lys? Vi danske bruger meget le­ vende lys, det ikke bare hygger, men det har en helt anden virk­ ning, også symbolvirkniong end en el-pære. Og vi slukker gerne for det andet lys, nå vi har levende lys, for så bliver det levende lys' virkning stær­ kere. Det ville dog lyse præcis lige så meget i strålende sol el­ ler i en festoplyst sal, men man lægger ikke så meget mærke til det. Men går lyset ud - også i overført betydning, så bliver det levende lys, som hele tiden har været til rådighed som en mulighed, pludselig afgøren­ de. Men har man ikke jævnligt haft det fremme, er det måske kommet så langt af vejen , at det er vanskeligt at finde. Lige­ sådan med ham, julelyset er symbol på, Kristus; vanskeligt at genfinde måske, men ikke umuligt. ANNA-KLUBBEN En klub kan man melde sig ind i, og som medlem har man ind­ flydelse. Jeg kunne tænke mig at vi havde en sådan klub ved Anna Kirke. Endnu er det kun en idé - og skulle nogen være med på idé­ en, så lad os tale sammen. Det kunne blive en klub med initia­ tiver til almene - folkelige - hi­ storiske - kulturelle - kirkelige og sociale arrangementer, hvor der var plads til både at under­ holde, opleve og oplyse. I første omgang har jeg plan­ lagt nogle 1. onsdage i januar, februar, marts og april. Det er

ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Verden er Ver­ den, ikke et lille udsnit af den, som har særlige kvaliteter eller evner. Men der stod jo »enhver, som tror på ham«, er det ikke en ind­ skrænkning? Det er dog vel en betingelse? Ikke for Guds vilje til at skænke nyt livsmod og håb, gøre jul til jul, men nok for menneskers mulighed for at få glæde af det. Hvis du ikke - måske på trods af al rimelighed og tvivl - regner med din elske­ des kærlighed, kommer der ikke det liv og den glæde ud af det, der kunne være kommet; det er ikke anderledes med for­ holdet, Gud - menneske. Tro er ingen kvalitet, men et bevidst tilhørsforhold. Brug ju ­ len til at finde ud af, at du hører til, at lyset skinner også for dig. Det kan ingen andre finde ud af for os. Glædelig jul. Vibeke Høygaard der nu: Familien Christen­ sen. Det bygger på den på Nørrebro velkendte Christi­ an Christensens selvbiogra­ fiske skildring af et arbejder­ miljø på Nørrebro. Provst Finn Ellerbek vil tage os med på turen fra Nørrebro til 'Ihnzania og tilbage til Nør­ rebro igen. Onsdag den 4. april kl. 14.00 »En rabarberdreng vokser op« fortsat... Vel mødt Kaj Anker Jensen Onsdag den 7. marts kl. 14 »Nørrebro ud og hjem.«

2

Kirke og sogn gennem 75 år

K øbenhavns r A dhusbibuotek

fje d

Fra landlig idyl til bykvarter

Hvor Anna Sogn nu ligger, var der for 150 år siden landlig idyl med marker og gårde, hvor kun Assistens Kirkegård mindede om, at København ikke lå så langt væk. Men byen fik behov for mere plads, og i 1852 blev byggeriet uden for voldene givet frit. Det betød, at det ene spekulations­ byggeri efter det andet skød op i rask tempo. I 1885 var der i det nuværen­ de Anna sogn kun tre veje. Det var Jagtvej, der havde lidt spredt bebyggelse, Havre­ marksvej (Stefansgade) med enkelte huse helt oppe ved Lyg­ tevej (Nørrebrogade), og Bjel- kes Allé, der var næsten helt bebygget, overvejende med en- og toetagers huse og villaer. I 1886 blev Jægersborggade bebygget som den næste gade. Omkring århundredeskiftet kom Husumgade, Kronborgga­ de og Hørsholmsgade, og få år efter kom Julius Blomsgade og karéen Hornbækgade-Jagtvej. I løbet af årene var også Jagtvej og Stefansgade blevet be­ bygget. Der lå nogle institutioner i området, Husumgades Skole (1890), Dronning Louises Asyl (1888), Børnehjemmet Bethle- hem (1883), og enkelte større virksomheder, bl.a. bryggeriet Stefan på Stefansgade 51. Nørrebro Station lå i den nu­ værende Nørrebropark, og jernbanen gik - i gadeniveau - mellem Hørsholmsgade og Hellebækgade. Det gav anled­

Kort over en del a f Nørrebro med Anna Sogn 1912, hvor sognet blev oprettet, afgrænset a f Stefansgade, Julius Blomsgade, Jagtvej og Ladegårdsåen. Som det fremgår a f kortet, var der næsten ingen bebyggelse mellem Hørsholmsgade og Ladegårdsåen.

vækst i kirker. Sognene var me­ get store, og der fortælles om bunkebryllupper og konfirma­ tioner, der varede hele dagen. I slutningen af forrige år­ hundrede blev Københavns Kirkefond dannet, og der kom plan i kirkebyggeriet. St. Stefans sogn havde om­ kring 30.000 beboere, og det blev nødvendigt at dele det i flere sogne. 3

ning til mange trafikforstyrrel­ ser i Stefansgade og på Jagtvej, når togene skulle passere. Først i 1930 blev stationen flyt­ tet og banestrækningen ned­ lagt. Det første skrid t til Anna Sogn Den store vækst i boliger og be­ folkning i København blev ikke fulgt af en tilsvarende

1 1896 startede firmaet H. C. Meyer & Søn et bryggeri, der året efter blev lavet til et aktieselskab, Bryggeriet Stefan A/S. Omkring 1920 skiftede det navn til Bryggeriet Hafnia A/S. Bryggeriet lå Stefansgade 51, til det blev revet ned i 1939.

hverv for alle personer. Vi får at vide, hvornår de flyttede til København, hvor de arbejdede og om de gik, cyklede eller tog sporvognen til deres arbejds­ plads og meget mere. Beboerne i Anna Sogn er overvejende beskæftigede ved handel eller på kontor, eller ar­ bejder i håndværk og industri. Men der er også håndværks­ mestre, fabrikanter, grosserere og direktører, som især bor på Bjelkes Alle. 1 gennemsnit boede der fire personer i hver lejlighed i sog­ net, og det gennemsnit passer også for hver enkelt gade. De fleste familier var på 3-5 perso­ ner, men der boede også en del enlige og ægtepar uden børn. Enkelte familier på 8 eller flere medlemmer findes også.

KFUK blev startet i marts 1904, der blev oprettet et me­ nighedssamfund og stiftet en afdeling af Blå Kors. I gymna­ stiksalen på Jagtvejens Skole blev der holdt søndagsskole. På denne måde forberedte man et sognearbejde frem til 1. oktober 1912, hvor Anna Sogn blev oprettet. Befo lkn ingen Hvad var det så for mennesker, der boede i Anna Sogn ved op­ rettelsen i 1912 ? Det kan folke­ tællingen fra den tid sige noget om. Folketællingen indeholder et væld af oplysninger. Man får at vide, i hvilken ejendom og på hvilken etage th. eller tv. hver enkelt familie boede. Der står navn, alder, fødested og er

Det første skridt til Anna sogn blev taget i 1900, hvor om­ rådet mellem Jagtvej og Ste­ fansgade, fra Julius Blomsgade til Ladegårdsåen blev lavet til distrikt i sognet med pastor J.P.E. Waidtløw som præst. Sognekirken var stadig St. Stefan, men med børnehjem­ met Bethlehem som midt­ punkt opstod der et menig­ hedsliv i distriktet.

Idyl fra Ladegårdsåen 1961.

Anna Kirke, fik et lyst hoved den idé, at alle piger og kvinder i Danmark, der hed Anna, skulle yde et bidrag til kirken. Under fru Anna Friis-Hansens ledelse blev der oprettet lokal­ komiteer landet over, og der blev udvist stor opfindsom­ hed, når der skulle samles ind. En Anna lavede håndarbejde og bortloddede det blandt ven­ ner og bekendte. Der blev sam­ let ind til kirken, da skonnerten »Anna« løb af stabelen på Thu- rø. En lille bog »En Anna« (om ! t I

Oscar Jensen med sin kone An­ na og tre børn. Frederik cykle­ de hver dag til sit arbejde som forretningsbud på Højbro Plads 21. P lan ern e og pengene Det stod klart fra starten, at det ville blive et langvarigt og be­ sværligt arbejde at skaffe pen­ ge til at bygge kirken for. Der­ for tegnede arkitekten P. V. Jen­ sen Klint kirken således, at den kunne bygges i etaper. Da nu kirken skulle hedde

J. P. E. Waidtløw, sognepræst i Anna Sogn 1914-20.

B je lk e s Allé 19-21 For at sognet kunne fungere, måtte det have en kirke, men der var ingen tomme bygge­ grunde med en passende belig­ genhed. Så i 1907 købte Køben­ havns Kirkefond to villaer på Bjelkes Allé 19 og 21. De skulle med tiden rives ned og Anna Kirke opføres på grunden. Begge huse var toetagers. I stueetagen i nr. 19 boede Frants Tullberg med sin kone Marie og deres to børn. Frants var vognstyrer og gik daglig til Nørrebro remise. På første sal boede Johanne Sophie Christoffersen. Hun var enke og arbejdede som ren­ gøringskone. Hun boede sam­ men med sin datter Agda, der var tjenestepige hos urte­ kræmmer Andersen, Thor­ shavnsgade 28. I Stuen i nr. 21 boede Søren Larsen Sørensen med sin kone Alma og fire børn. Han var tømrersvend, men arbejdsløs på folketællingstidspunktet. På første sal boede Frederik

Anna Kirke i 1914, hvor den første del a f kirken var opført.

Det første kirkerum i Anna Kirke. Prædikestolen står helt oppe ved alteret, og der er ingen altertavle, kun en syvarmet lysestage og et kors. Indretningen blev ændret flere gange, bl.a. blev prædikestolen flyttet ned midt i rummet.

De første år Kirken var bygget således, at al­ terpartiet kunne dækkes af et forhæng, når rummet blev brugt til almindelige møder i Blå Kors, KFUK m.v. Søndagsskolen måtte stadig holdes i gymnastiksalen på Jagtvejens Skole, for der var så mange børn, at der ikke var plads i kirken. KFUK var startet i 1904 og holdt bibeltimer og foredrag m.v. men også konfirmations­ fester og skovture og lejre. Så­ ledes var der i påsken 1920 en femdages cykeltur til Falster. I januar 1919 oprettede KFUK en Yngste Afdeling

omgange, ville det koste 6.000 kr. mere. Man prøvede derfor at skaffe hele beløbet, men det lykkedes ikke. I begyndelsen af 1914 blev huset på Bjelkes Allé 21 revet ned, og d. 5. april blev grund­ stenen lagt til den nye kirke. Den stod færdig, så den kunne indvies søndag d. 27. decem­ ber, hvor dagens tekst netop handler om den Anna, kirken er opkaldt efter. Den første del havde kostet 43.100 kr. Kirken bestod af den nuvæ­ rende vestfløj, og i det lille kir­ kerum blev der i de kommende år holdt gudstjenester og møder.

en indisk mønt af samme navn) blev solgt til fordel for kirken. Fru Waidtløw gjorde en stor indsats som sekretær for Anne- komiteen og førte den meget omfattende brevveksling med lokalkomiteerne. Hun havde en god støtte i Eli­ sabeth Olsen, der også efter at kirken var færdig gjorde et stort arbejde i sognet frem til sin død i 1983. Den første Kirke Overslaget over udgifterne vi­ ste, at kirken ville koste 82.000 kr., hvis den blev bygget på én gang. Skulle den bygges i to

6

Anna Kirke i 1921, hvor den nuværende menighedssal var blevet bygget til.

7

Chr. Sørensen iJulius Blomsgade o. 1920. Chr. Sørensen kørte rundt i kvarteret og solgte hvidtøl fra bryggeriet Hafnia. Det kunne en hel familie leve a f - dengang.

(Y.A.) for piger i alderen 10-14 år. Allerede det første år kunne den samle omkring 100 piger til et ugentligt møde med op­ læsning, sang og undervisning i håndarbejde. I 1916 blev der startet et KFUM-arbejde for fem sogne - Anna, Kingo, Samuel, Simeon og St. Stefan - med mødeloka­ ler i Thorsgade. KFUM fik imidlertid ingen særlig betyd­ ning for Anna Sogn. FDF K 9 var blevet oprettet ved Simeonskirken i 1911, men det kneb med førere. Pas­ tor Mads Grue overtog hvervet som kredsfører kort efter sin ansættelse i 1915, og han fik kredsen flyttet til Anna Kirke.

I 1920 flyttede børnehjem­ met Bethlehem fra sognet. Det lå på Bjelkes Allé 34-36 og op­ tog ulykkeligt stillede drenge. Børnehjemmets mødesal hav­ de været meget benyttet i me­ nighedsarbejdet, men det var nu slut. Det var endnu en grund til at bygge. Der blev talt om at bygge en barak til aflastning af kirken, men det endte med, at der blev bygget til i én etage, den nuvæ­ rende menighedssal. Et stort problem i forbindel­ se med udvidelsen var, at det ikke var muligt at få lov til at rive huset i Bjelkes Allé 19 ned. Udvidelsen blev indviet 4. september 1921. Der var nu en

Grue var en fremragende fø­ rer, og drengene strømmede til, så K 9 hurtigt blev Dan­ marks største FDF-kreds. Udvidelse Den lille kirke havde plads til 250 mennesker, og det var i starten rigeligt til almindelige gudstjenester. Men ved de sto­ re højtider og til konfirmatio­ ner kneb det med pladsen. Efterhånden som menig­ hedsarbejdet voksede, kom der flere i kirke, og fra efteråret 1920 kneb det også med plad­ sen til de almindelige gudstje­ nester. Det var derfor påtræn­ gende at få gang i det planlagte byggeri.

8

Klintebjerg var i mange år stedet hvor FDFK9 holdt sommerlejr. Der var plads til de mange drenge, og der vargode omgivelser. Her er tre væbnere ved at gå i gang m ed a t lave madpå bål Thnterne sidder allerede klar til at vurdere resultatet.

Menighedsliv Villaen i nr. 19 blev ikke længe­ re brugt til beboelse, men til mødelokaler. Her startede KF- UK-spejderne d.7 marts 1924, så nu kunne pigerne også kom­ me på spejdertur. Troppen blev stiftet og i mange år ledet af Lil­ li Olsen. Den blev dog aldrig særlig stor, og der var ikke me­ gen opbakning fra præsterne til pigespejderne. Derimod gik det fint for FDF K 9, der var pastor Grues hjer­ tebarn. Hvert år drog kredsen på 14 dages sommerlejr på Klintebjerg ved Nykøbing Sjælland. Prisen for deltagelse var sat så lavt, at der hvert år var underskud. Det blev dæk­ ket ved indsamling i menig­ heden. Der deltog omkring 150 drenge, men tallet svingede fra år til år. Lockouten i 1925 be­

tød et lavere deltagerantal. Dels havde mange forældre ikke råd til at sende drengene afsted, dels havde en del dren­ ge måttet hjælpe familiens økonomi ved at tage en by­ plads, som de nu ikke fik lov til at opgive. Arbejdsløsheden i 1930'erne var også mærkbar i sognet og afspejledes i som­ merlejrens deltagerantal. I 1923 købte K 9 en grund ved Bøndernes Hegn, og i 1924 blev der bygget en lejrhytte, kaldet »Skjold«. Den kom man­ ge andre til gavn. I 1918 var menighedsplejen startet i Anna Sogn, og i 1934 fik søster Julie Arhnung idéen til at lave en sommerlejr for svagelige ældre mennesker. FDF stillede Skjold til rådig­ hed, og lejren blev gennemført med frivillig arbejdskraft og betalt af en indsamling i sog-

sal til menighedsarbejdet, og i kælderen var der et rum til drengearbejdet.

K9's egen hytte Skjold blev også brugt flittigt, især til weekendlej­ re. Og det var ikke kun lejrsport, der blev dyrket. H er dystes der i bobspil blandt ledere og drenge.

byggeriet og medlem af menig­ hedsrådet, løste problemet ved at bygge en villa i Vanløse. Byggeriet blev påbegyndt i april 1928 og kirken blev indvi­ et 2. december 1928. I alt hav­ de kirken kostet 350.000 kr. Heraf havde Anna-komiteen indsamlet 80.000 kr., Thisted amt 66.500 og over 120.000 kr. var blevet indsamlet i Anna Sogn. Den oprindelige altertavle var et maleri, skænket af C. Budtz-Møller. Han lavede teg­ ningerne til en ny altertavle, hvor maleriet indgik som midterfelt. Den nye altertavle blev ophængt december 1935. Den gamle prædikestol pas­ sede ikke i stil med den nye al­ tertavle. Derfor tegnede kunst­ neren også en prædikestol, der blev opstillet i 1939.

Pastor Svend Borregaard i færd med at uddele blade i søndagsskolen. Man kunne begynde i søndagsskolen som 4-5 årig, og mange fortsatte til de blev konfirmerede.

»Manden«

Samtidig begyndte man en større indsamlig i Anna Sogn, hvor mange tegnede sig for et fast månedligt bidrag i fem år. Jensen Klints oprindelige plan var, at hele midterfløjen skulle være ét højt og himmel­ stræbende kirkerum. Det lyk­ kedes imidlertid at få ham til at ændre planerne, således at stueetagen fortsat kunne bru­ ges som menighedslokale, mens kirkerummet blev lagt på første sal. Nu blev det nødvendigt at rive huset i nr. 19 ned. Men på grund af bolignøden var det forbudt at rive gamle ejendom­ me ned, hvis der ikke forinden var opført nye med et tilsvaren­ de antal lejligheder. Murermester P. Johansen, der var hovedentreprenør på

net. Disse ældresommerlejre blev en årligt tilbagevendende begivenhed. Søster Julie kom til at betyde meget for Anna Sogn. Hun døde i en høj alder i 1989. K irken gøres færdig Anna komiteen sluttede sit ar­ bejde i 1922, men kirken var stadig ikke færdig. Andre kir­ ker i København var i en lig­ nende situation, ligesom der mange steder trængtes til nye kirker. Derfor startede Københavns Kirkefond i efteråret 1923 en landsdækkende indsamlling, der skulle skaffe København 20 nye kirker. Hvert amt fik sin kirke at arbejde for, og Thisted amt påtog sig at skaffe midler til Anna Kirke.

Mads Grue, præst ved Anna kirke 1915-57. Pastor Grues navn er uløseligt knyttet til Anna Sogn og Kirke. Når man idag møder menne­

10

grænsen efterhånden var æn­ dret til 7-13 år, fortsatte, men det høje medlemstal fra før kri­ gen kunne ikke holdes. Det var en lille flok, der holdt ved, ind­ til også det stoppede i begyn­ delsen af 1972. Søndagsskolen stoppede i 1970, fordi børnene ikke læn­ gere var interesserede. Idéen blev dog taget op igen, nu som torsdagsskole. Den eksisterede fra 1975 til 1985. FDF K 9 klarede sig bedre. Endnu i begyndelsen af 1970'- erne havde kredsen over 200 medlemmer, men derefter be­ gyndte det at gå nedad. I 1979 besluttede kredsen at optage piger som medlemmer. Det be­ tød en stigning i medlemstal­ let, der varede et par år. Deref­ ter fortsatte nedgangen. En af årsagerne til nedgangen er de ændrede fritidsvaner, som og­ så betyder, at det kan være van­ skeligt at skaffe ledere.

sker, der i sin tid har haft mere eller mindre berøring med kir­ ken, er det altid pastor Grue el­ ler hædersnavnet »Manden«, man husker. Hans virke i en menneskealder på Nørrebro har sat sig uvisnelige spor i de mange venskaber og det gode sammenhold, som blev skabt blandt de unge gennem de mange år, og som består den dag i dag. Ju liu s Grund før Befrielsesdagene 1945 var ikke kun jubel. I løbet af den første uge efter d. 4. maj var der om­ kring 100 døde og 800 sårede som følge af kamphandlinger. En af dem var Julius Grund­ før, præst ved Anna Kirke. Om aftenen d. 6. maj gik han ned til Landsarkivet for at se Den Danske Brigade marchere for­ bi. Nazistiske snigskytter be­ gyndte at skyde på brigade og tilskuere. Pastor Grundfør

sprang til for at yde førstehjælp til de sårede. Kort efter blev han selv ramt, og blev ført til hospitalet, hvor han døde d. 9. maj. Foreningerne Det kirkellige foreningsliv fortsatte i fyrrerne, men grad­ vist skete der en ændring. Be­ folkningsudskiftningen i sogn­ et, nye muligheder i fritiden, og ændrede holdninger til det kirkelige betød, at der efter­ hånden ikke var den samme opbakning som tidligere.. KFUK fortsatte, men med dalende medlemstal indtil 1959, hvor foreningen blev lukket. Året efter blev der gjort et forsøg på at genoplive den, men det viste sig umuligt, og istedet blev det til en KFUK- seniorklub. Denne holdt regel­ mæssigt møder i kirken indtil sommeren 1988. KFUK Y.A., hvor alders­

Ældrelejr på Skjoldd 1937. Lejrdeltagere og medhjælpere nyder solen foran lejrbygningen. Mange a f de ældre sad i kørestole og der var derfor behov for mange frivillige medhjælpere, for at en lejr kunne gennemføres. 11

første gang blev bebygget. Der er dog enkelte undtagelser. Ste­ fan Bryggeriet blev nedlagt i 1939 og havde da skiftet navn til Hafnia. På grunden ligger nu et boligkompleks. I Bjelkes Allé er nogle af de gamle villaer revet ned og erstattet af moderne bo­ ligblokke. Mange af baggårde­ ne er blevet sanerede, men ikke alle. Vi håber, den næste bliver gården mellem kirken og Jæ­ gersborggade.

Der er kommet mange biler, men nogle af gaderne er stadig brolagte. Det nedlagte baneter­ ræn er nu grønt område med et par bunkers fra krigens tid, dækket af buske. Her tager folk solbad om dagen og om aftenen kommer hundeejerne og lufter deres hunde samme sted. Husene har ikke forandret sig så meget. Det er stort set de samme huse, som da sognet blev oprettet, ja helt fra gaderne

ude. Det skete også, at der kom opringninger som »Ah, fru Mikkelsen, De ville vel ikke være sød og gå op og se efter, om jeg har slukket advents­ kransen?«, eller tændt for ovnen, lukket vinduet, låst køkkendøren, eller hvad kun­ den nu mente at have glemt. Men efterhånden som super­ markederne trængte frem, blev flere og flere af småbutik- kerne lukket.

Anna Kirke 1989 mellem gammelt og nyt. Huset til venstre er bygget længe før sognet blev oprettet, mens de villaer, der engang lå til højre for kirken, er revet ned og erstattet af en moderne boligblok.

14

Konfirmation i Anna Kirke 24. september 1989

Mette Røhrmann Bau, Lene Hansen, Kristine Harrsen,

Henning Hecht, Henriette Hecht Jan e Hansen,

Micaela Acevedo Jensen, Mia Lindorf Mogensen, Tina Choon Mogensen, Maria Møller, Kristine Strandet Nielsen, Karina Olsen, Heidi Lillerøj Petersen, Rikke Petersen, Sabina Wulff.

Her er de fleste a f konfirmanderne

Husk venligst juleindsamlingen I de senere år er der ikke blevet færre, der har brug for din håndsrækning til at pynte lidt på julen. Ingen i dette land be­ høver at sulte, men der er ikke så få uheldigt stillede, som ikke uden støtte fra de heldigere stillede kan fejre julen med lidt ekstra, således som vi jo alle gerne vil. Julen er en Glædens Fest, og lidt god mad hører med til fest hos os. Tag giro-indbetalings­ kortet med til posthuset næste gang, du går ud! - det vil glæde et menneske. Anna Sogns Menighedspleje Efterm iddagsmøder - for alle, der har lyst til at hygge sig sammen med andre, synge, høre om en rejse, et em­ ne, en bog eller hvad der nu er på programmet den 3. onsdag eftermiddag i hver måned. Onsdag den 15. nov. kl. 14.00.

75-årsdagens festligholdelse

Pastor Kaj Anker Jensen leder mødet. I December flyttes mødet til torsdag d. 28. kl. 14.00, da holder vi julefest. Onsdag den 17. jan. kl. 14.00 leder pastor Høygaard mødet. Programmet er endnu ikke fastlagt. Onsdag den 21. februar kl. 14.00, Stefansgade 5 IB, leder pastor Kaj Anker Jensen mødet og fortæller og læser op af St. Blishers noveller, digte og sange. Onsdag den 21. marts kl. 14.00 leder pastor Høygaard mødet og sangeren Børge Rasmussen kommer. Det er blevet tradition for at han kommer hvert år i marts, og så skal han bl.a. synge Kaj Munks: Den Blå »Anna- mone«. Onsdag <^en 18. april kl. 14.00 leder pastor Kaj Anker Jensen mødet: Vi synger efter Højskolesangbogen og kirkens organist Åse Morling medvirker.

Festgudstjeneste i kirken kl. 10.00 - først og fremmest for sognets beboere men også for kirkens venner iøvrigt, nabo­ præster, tidligere præster ved kirken, og nogle, som vi gen­ nem et grundigt arkivarbejde har fundet frem til, hvis liv på en eller anden måde i »gammel« tid krydsede Anna Kirke. Vi håber at kunne lave en ud­ stilling fra sogn og kirke nede i salen. Festfrokost i den store sal. Festen vil ikke blot sætte sit præg inde i kirken, men også udenfor. Frokostens planlagte forløb samt de øvrige begiven­ heder skal dog ikke afsløres i forvejen. Billetter til frokost kan købes på kordegnekontoret i kirken hver dag fra 9-12 samt efter gudstjenesterne fra 12.-30. no­ vember. Pris: 50 kr.

Torsdag den 22. februar kl. 19.30: Kaj Anker Jensen Søndag den 25. februar (fastelavn) kl. 10.00: Kaj Anker Jensen Søndag den 4. marts (l.s.i fasten) kl. 10.00: Vibeke Høygaard Torsdag den 8. marts kl. 19.30: Vibeke Høygaard Søndag den 11. marts (2.s.i fasten) kl. 10.00:Kaj Anker Jensen Søndag den 18. marts (3.s.i fasten) kl. 10.00: Vibeke Høygaard Torsdag den 22. marts kl. 19.30: Kaj Anker Jensen Søndag den 25. marts (midfaste) kl. 10.00: Kaj Anker Jensen Søndag den 1. april (Marias Bebudelsesdag) kl. 10.00: Vibeke Høygaard

*) HUSK! Kirkebil til dår­ ligt gående kan rekvireres. Ring til kordegnen, tlf. 01 85 11 46 - fredagen før kl. 9-12.

bagsiden

Julehjælp - kan søges af alle i sognet, som sidder ekstra hårdt i det. Kom i præsternes træffetid mellem den 1. og den 10. december. Der er Menighedsplejens og legatstifternes ønske, at spe­ cielt børnefamilier skal tilgo­ deses. Vibeke Høygaard Mødekalender_____ Kvindekredsen Leder: Fru Karen Ottens, Jagtvej 25 Mandag den 11. dec. kl. 14.00 hos lederen Mandag den 8. jan. kl. 14 hos Gudrun Magnussen. Mandag den 12. feb. kl. 14 hos Fru Ellen Svendsen, Bobakken 13, 1. Mandag den 12, marts kl. 14.00 hos Jenny Lassen, Husumgade 2. Sudankredsen Leder: Margit Lundberg, Bjelkes alle 27 Møde hos lederen mandag af­ ten i hver måned. Studiekredsen Efterårets studiekreds over nyere salmer fortsætter tors­ dagene d. 16. nov. og 21 dec. kl. 18.15 i Anna Kirkes lokaler. Foråret: se side 2 Eftermiddagsmøder: se side 15

Musik i kirken_____ Tbrsdagd. 30. nov. kl. 19.30: Adventslæsninger. De tradi­ tionelle ni læsninger veksler med musikalske indslag til be­ lysning af disse. Københavns Sangkreds medvirker under ledelse af Jan Thornberg. Mandag d. 18. dec. kl. 20.00 Julekoncert. Vestegnens Mu­ sikhøjskoles kor under ledelse af Bente Hanke, opfører bl.a. Charpentiers Julenatsmesse. Mandag d. 12. februar kl. 20.00 Koncert. Regine Thorlund Bertelsen, mezzo-sopran, Lise

Lykke, fløjte, ogAase Morling, orgel, opfører bl.a. Telemann's helligtrekongerskantate »Ihr Volker, hort« med tekst fra Esajas 60. 1-6. Tbrsdag d. 8. marts kl. 19.30 Musikgudstjeneste. Jens Abel, baryton, og Aase Morling, or­ gel, medvirker. Tbrsdag d. 5. april kl. 19.30. Påskelæsninger. Mandag d. 30. april kl. 20.00 Koncert ved Musik og Ung­ doms kor under ledelse af Mor­ ten Schuldt-Jensen. AM.

fx A d v e n t s f e s t Sidste søndag i det gamle kirkeår.

Søndag den 26. november kl. 11.30-15.30 Kom og find advents kranse, lys og stager. Kom og vind i tombolaen. Kom og spis din frokost og nyd eftermiddagskaffen med andre i restauranten. HUSK! Det var altså sidste søndag inden advent.

Kirkebladet udgives af Anna sogns menighedssamfund. Ansvarlig redaktør: Pastor Vibeke Høygaard, Hvidkildevej 97. Trykt i Håndværkskolens Bogtryk/Offset, Borgervænget 7, 2100 København 0. Tlf. 01 18 26 11.

16