S_FørOgNu_1921

285157501

T*.i HAVNS JSöiBLiOTEK

r

HISTORISK, TOPOGRAFISK TIDSSKRIFT. UDGIVET OG REDIGERET AF F. ZACHARIAE, KULTORVET 16, KØBENHAVN.

E. J E S P E R S E N S FORLAG, KØBENHAVN

7de AARGANG 1921

INDHOLD:

F a lkon e ra llé -K v a rte re t................................................................ Side 1— 33 Kvarteret omkring Jagtvej og L a d e g a a rd s a a e n ............... - 34— 59 Vodrofv e j-K v a r te re t..................................................................... - 60— 68 Gam le K ong ev e j-K v a rte re t....................................................... - 69— 88 Nørrebro , Assistens K irkegaard, Fæ llederne m. m. . . . - 89—276 Ø s te r b r o ........................................................................................... -277—288

===>^©?<==------

v____________________________________________________ J

K bhvn. - N ielsen & L yd ich e (Axel Sim m elkiaer)

„Gam le Bakkehus", Rahbeks A llé Nr. 23.

O riginalen tilli. N ationalm useet.

Fløj m od Sydvest, sam m enbygget med søndre F løj, ca. 1850. N edrevet 1861. B illed et er fotograferet efter en Tegning.

nuværende Oehlenschlagersgade, blive staaende. Og naar det nu til alt Held synes, at Bakkehuset vil kunne reddes fra den samme totale Udslettelse, som blev Oehlenschlagers Fødehus tildel, skyl­ des det ikke Staten men privat Initiativ, — hvilket dog virkelig er et ganske bagvendt Forhold. — At Bakkehuset nogensinde har kunnet

Lystgaarde omkring Frederiksberg. Bakkehuset og dets H istorie.

og næstforrige dens nærmeste

B landt de saakaldte Lystgaarde, der i forrige Aarhundrede laa omkring Frederiksberg By og

betegnes som Lyst­ gaard, vil det altsaa falde vanskeligt a t forstaa for Nutidens B etragtning. Og dog forholder det sig saaledes, selv om det ikke er Almen­ heden bekendt, at det i en vis Periode af dets højst in te r­ essante og stæ rkt omtumlede lange Tilværelse, har væ­ ret en Lystgaard el­ ler ialfald lagt ind under en Lystgaards Domaine. Og det skal i det Følgende bl. a. være vor Op­ gave at gøre Rede for de Omskiftelser, det fra dets tidligste Tid har væ ret un­ derkastet. Lige fra sin S tart

Omegn, var B a k k e ­ h u s e t, et Navn, der i danske Øren har uforgængelig Klang. For Nutidsmenne­ sker synes Beteg­ nelsen „Lystgaard“ muligvis ikke helt at passe paa den berøm te Bygning, navnlig naar vi tæ n ­ ker paa den sørge­ ligt reducerede Skikkelse, i hvilken en ubegribelig Pie- tetløslied og en u til­ givelig Mangel paa kulturhistorisk Æresfølelse har la ­ det den hensmuldre i Tidernes Løb. Me­ dens andre Nationer vaager nænsomt over slige minderige Skatte og skaaner dem fra Forfald, har

Knud Lyne Rahbek, f. > 8/12 17 ( 50 , f 22/4 1830.

Karen M argrethe Rahbek. f. 19/io 1775, t 21/l 1820.

har „Før og Nu“ ladet sig det være magtpaaliggende efter Evne baade a t belære og adsprede, saaledes at forstaa, at vi ikke mindre i vort Billedudvalg end i vor Tekst bestræbte os for at holde os ligelangt borte fra den to p o g r a f is k e T ø r h e d s Karybdis som fra B a n a l i t e t e n s Skylla. Yi valgte det Horats’iske Fyndord utile clulci — at gavne og fornøje — som Tidsskriftets Devise, idet vi søgte sam tidig at belære og under- 1

vi herhjemme paa dette Omraade udvist en Ligegyldighed, der ei os til Skam. Det er oftere paapeget, at Staten — for kun at nævne et andet og i denne Forbindelse nærliggende Eksempel — burde have forhindret, at man i 1860’erne skaanselsløst nedrev Oehlenschlagers Fødested paa Vesterbrogade, skraas overfor Indgangen til Frederiks­ berg Allé, — en Brøde, man yderligere understregede ved at lade Fødestedets Fortsættelse, den hæslige Rønne paa H jørnet af den

„"Før og N u “. 7. A arg. Nr. 1.

„Gam le B akkehus“ søndre og østre Fløj, set fra Rahbeks A llé Nr. 21. Aar 1908. Stueetagen i østre F løj husede i A aret 1903 „B ak kehusudstillingen“. H jørnevinduet, sam t de to nærm este Y induer, et paa hver Side, tilh ørte K amm a K ahbeks ofte om talte H jørnestue. T. v. søndre F løj. T. h. østre F lø j. I Baggrunden H use i K alibeks A llé.

t e l É f e '

„Gamle B akkehus“ set fra Rahbeks Allé. Ca. 1895. I F løjen t. v. havde K nud L yne R ahbek fast B o lig fra 1787 til sin D ød 22/4 1830. I B aggr. Skorstene paa N y Carlsberg. „I m le B ak kehus“ m ed T illiggen de blev d. 25. A u g. 1885 købt for en Sum af 25000 K r. foruden B ankheftelsen 1861 K r. og derefter indrettet til åndssvageanstalt. 2

holde, ved, saavidt det lod sig gøre, at bringe Afveksling baade i Indholdet og i den Form, hvori vi førte det frem, naar vi for­ dybede os i de vekslende Tiders Topografi og særlig deres H is to r ie . Det er da ogsaa i K raft af denne Bestræbelse, og med en sik­ ker Følelse af a t have vore Læsere med os, at vi i det forelig­ gende Hefte af „Før og Nu“ agter at give en sam let og fyldig Beskrivelse af det navnkundige „Bakkehus“, der gemmer saa mangfoldige Minder om vort Lands Aandsliv i Guldaldertiden. Vi tilstaar tillige, at vi meget gerne vilde bidrage ogsaa vor Del til yderligere at vække og styrke den ædle Trang, som i det sidste Ti-Aar mere og mere er vokset frem blandt alle aandeligt interesserede Danske til at bevare, hvad endnu bevares kan, af

p i r e “, som han udgav i 1916, og hvori han har sam let et Udvalg af sine spredte Udarbejdelser af kulturhistorisk Indhold, har han i et Essay om „Bakkehuset“ givet Oplysning om dets Ejere fra det attende Aarhundredes Begyndelse. Stedet kaldtes den Gang med det ligefremme, men noget langagtige Navn „ H u s e t f o r a n v e d V a lb y B a k k e “ og ejedes af en velagtbar Borger C h r is te n C h r is te n s e n , der dyrkede Brændevinsbrænderi som H aandtering. Fra liam gik Ejendommen over til M o rte n B e c h , om hvem man Ingenting kender uden Navnet, og som kun havde siddet paa Bakkehuset et Aarstid, da han i 1719 afhændede det til C la u s W e n to r f , Hs. Majestæt Kong Frederik den Fjerdes „Overberider“, under hvem Stedet for første Gang bliver „Beværtning“, idet

Frederiksberg Raadhus, Hj. af Falkonérallé o g H ow itzvej (tidligere Lam pevej). Opført 1885-80 (K om m unalbestyrelsen holdt sit første M øde 7/ 10 1880). B ygn ingen, der er tegn et af A rkitekt I. O. Sørensen er, op­ ført af røde M ursten paa G ranitsokkel og best.aar af K ælder og to Stokvæ rk med Trappegavle.

Claus W entorf faar Tilladelse til at holde Kro. Dette Privilegium blev under en af de følgende Ejere fornyet, men den Længe af Bygningen, hvori Værtshusholdet fandtes, er antagelig bleven nedlagt i 1776, den Gang den nuværende Roskildevej kom istand og fjernede Trafiken fra Bakkehusets Jord. 1 1749 gik Overberi­ deren til sine Fædre, og hans efterlevende Hustru var ikke sen til at sælge Stedet, der først fra nu af fører det senere berømte Navn „Bakkehuset“, til C a rl U lrik v. B iilow , der paa dette Tidspunkt var Kaptajn i Kongens Livgarde, men endte som Kom­ mandant paa Bornholm og Generalmajor. E fter ham — kun et Par Aar senere — fik Bakkehuset en endnu fornemmere Ejer i Statsm inister Grev J o h a n L u d v ig H o ls te in - L e d r e b o r g , der forbandt videregaaende Planer med sit Køb, idet det var hans Mening at lægge en stor Lystgaard med udstrakt Havedyrkning paa Jorden, hvortil Kongen yderligere tilskyndede ham ved at overdrage ham tilstødende Arealer, saa at hans Ejendom dannede en Triangel, for hvis ene Side den nuværende „Ralibeks-Allé“ — der i hine Tider benævnedes med det mærkelige Navn „Remisen“

dette Fortidsminde, hvortil der i vort Land ikke findes noget til­ svarende Sidestykke, og som derfor bør være os dobbelt dyrebart. Her, paa det nu saa forfaldne Bakkehus, samledes jo i langt mere end en Menneskealder Alle, der i Danmark havde betyd­ ningsfulde Navne i Kunstens og Videnskabens Verden, omkring Knud Lyne Ralibek og hans elskelige Hustru Kamma, — herfra udgik Kræfter, der gav vort aandelige Liv rige Impulser for de kommende Tider, — og paa et saadant Sted er det godt at dvæle i Mindet, ikke mindst i en Brydningsperiode som den, hvori vi nu lever, da der, baade ude i den store Verden og hjemme blandt os selv, er Kiv og Uro, og hvori Sindene finder Vederkvægelse og Hvile ved at søge tilbage til Tider, da ikke Had og Magtsyge, men Aand og Poesi var de bærende Livsmagter. Vort Kendskab til Bakkehusets Historie gaar over to Aarhun- dreder tilbage i Tiden, takk et være de Undersøgelser, som den fortræffelige Personalhistoriker Dr. L o u is B obé har gjort, og af hvilke vi her benytter os. I sin Bog „ R e n a is s a n c e t i l Em-

Falkonérallé Nr. 9. F rederiksberg S ognesk ole, Aar 1890 (opfort 1863).

Frederiksberg Station, fra V estsiden 1880erne (opført 1864). O riginalen tilh . R aad husbiblioteket. Stationen, som siden den nye H ovedbanegaards O pførelse og B anelegem ets F ly tn in g fra V esterfarim agsgade til V esterbrogade, ikke længere staar i Forbin­ delse m ed H ovedstaden, benyttes hovedsagelig som G odsekspedition, m en befordrer dog Passagerer til og fra Frederikssundsbanen via V anløse.

— og for hvis anden Side Pile-Alléen dannede Grænsen. Der findes fra A aret 1753 et Grundrids — „Situations Carte“ kaldet — over hele A realet, beliggende „ved Backe-Huuset, tv ert overfor Hol- lander-Marcken, benævnet Sønder-Marck ved Friederichsberg Slott, tilligem ed den saakaldede Remise, efter Cammer-Collegii Ordre opm aalet“. Man ser paa dette Kort, at Rahbeks Allé paa hin Tid kun opviste én Bygning, nemlig Bakkehuset, og at den ind imod det nuværende Vesterbrogade som nærmeste Tilliggende havde „Christen Jensens W enge“, der stødte um iddelbart op til Bakke­ husets „Hauge“, og dernæst „Rasmus Christoffersens Wenge“. Paa den nyerhvervede Grund opførtes ikke længe efter det n y e Bakkehus, der blev det stæ rkt besøgte Sommerhjem for den kgl.

kendes kun nu af saare Faa og læses af Ingen. Men det var gennem h a m , at Knud Lyne Rahbek introduceredes paa Bakke­ huset og saaledes, rigtignok uden a t ane det, lagde Grunden til Stedets frem tidige Berømmelse. Pram havde hørt til Rahbeks nærmeste Omgangskreds, men, som det ofte hænder i ungdommelige Venskaber, havde en Me­ ningsforskel skilt deres Veje, og naturligvis var der en Kvinde med i Spillet. Rahbek var aldrig helt lykkelig, saafrem t han ikke havde en ulykkelig Kærlighed, hvormed han kunde beskæf­ tige sine Tanker og Fantasi. Han var en lang Række af Ung- domsaar blindt betaget af den yndige Madam J o h a n n e C a th r in e R o s in g , der med sin Mand, den udmærkede M ic h a e l R o s in g ,

Livlæge J o h a n von B e r g e r , hvor et lige- saa aandfuldt som fornem t Selskab sam­ ledes omkring den gæ stfri Vært. E fter Holstein-Led- reborgs Død 1768 solg­ te hans Søn Grev C h r i s t i a n samme Aar Bakkehuset til Bygmesteren J o h a n C o n ra d i, under hvem det om talte Kro-Privilegium for­ nyedes, og det er ligeledes paa hans Tid, a t Bakkehuset begynder a t modtage Sommergæster. Dog er det egentlig først under Conradis E fter­ mand, C a rl H e n r ik 0 r d i n g , som havde købt Bakkehuset ved Auktion i 1777, at Stedet vinder Ry som Opholdssted ved Som­ mertid. I Københavns Adresseavis fra 1780’ erne kan man fore­ finde Avertissemen­ ter, forfattede af den entreprenante Hr. Or- ding, i hvilke han ind­ byder Lysthavende til a t tage Bolig hos ham. Det var dog endnu kun Standspersoner og velhavende Folk, der i hine Tider kunde tillade sig en saa kost-

dannede det mest straalende S tjernebil­ lede paa den davæ­ rende Danske Skue­ pladses Firmament. At hun ikke blot var tiltræ kkende i ydre Forstand, men tillige rigt dram atisk bega­ vet, gjorde hende i Rahbeks Øjne dobbelt tilbedelsesværdig, — thi fra sin Ynglinge­ tid og indtil sin Død var Rahbek uden Overdrivelse den mest theaterinteresserede Mand, der nogensinde har levet i Danmark, og at han paa Grund af sin Figur og sin noget pibende Stem ­ me selv var udeluk­ ket fra at optræde som Aktør, var ham sikkert alle Dage en Pæl i Kødet, omend hans senere Værdig­ hed som Instruktør. Censor og Medlem af den høje Theater- direktion ydede ham E rstatning for Skuf­ felsen. Madam Rosing var hans sceniske Af­ gud. Men hun var ikke Prams. Maaske har Pram væ ret af samme Mening som S tr u e n s e e , der var Madam Rosing alt an- det end bevaagen paa

..

r i . ^ ...

part| af Nyelandsvej 19n med den ,

1910—11 opførte „G odthaabskirke“.

Grund af hendes u al­ mindelige Blondhed, der efter Struensees Paastand gjorde hende næsten til „Hvidføding“, og muligvis har Pram i sine Sam taler med den forelskede Rahbek tillad t sig en lignende respektløs Hentydning, — nok er det, Madam Rosing blev i Venskabet mellem Pram og Rah­ bek det Stridens Æble, der i nogle Aar fjernede dem ganske fra hinanden. Men en skøn Dag var de bleven forsonede paany og i Rørelse — som det var hine Tiders Skik — faldet hinanden om Halsen, og saa havde Pram paa staaende Fod indbudt sin gen­ fundne Ven til a t aflægge sig Besøg paa Bakkehuset. Rahbek havde øjeblikkeligt slaaet til og den samme Nat sovet for første Gang i den gamle Egetræs Bindingsværksbygning, uden at drømme om, at han med det Samme havde indviet den til frem tidig Be­ rømmelse. Denne Forsoningsfest mellem Vennerne fandt Sted ved Sommertid i det Herrens Aar 1780, da Rahbek endnu var en tyve- aarig Yngling. Men først i 1787 blev han Stedets faste Beboer, og fra 1802 blev han Bakkehusets Ejer! Man har, for at tydeliggøre Bakkehusets fjerne og ensomme Beliggenhed og de omkringliggende Vejes U farbarhed, sagt, at det nærmest m aatte betragtes som Bolig for Erem iter. Og sandt er det, at man for at naa derud, nødvendigvis m aatte underkaste

bar Luksus som Land- liggeriet dengang var, naar man sam tidig havde Husholdning inde I 1 Staden. P aa det n y e Bakkehus, der ofte er blevet forvekslet med det gamle, var den ovennævnte Livmedikus B e r g e r rykket ind, i 1777, samme Aar som Ording kom i Besiddelse af det gamle, og ofte hændte det, at Gæsterne i det Berger’ske Hus, naar Selska­ bet trak for langt ud paa N atten, saa at Byporten forlængst var lukket, m aatte søge Tilflugt i de Ording’ske Pauluner. Om det n y e Bakkehus, hvis H istorie ikke frembyder nævneværdig In te r­ esse, skal her kun tilføjes, at det efter Bergers Død solgtes til S tatsm inister C h r is ti a n B r a n d t, en Broder til den fra S tru - e n s e s Tragedie bekendte Grev E n e v o ld B ra n d t. Blandt de Gæster hos Berger, der ved N attetid har m aattet tinge sig ind i Ordings Gæstekamre, har sikkert ofte Digteren P ra m været. Saa meget er under alle Omstændigheder afgjort, at han var én af de første, om ikke d e n første, blandt de Skøn- aander, der til Stadighed søgte Fred og Ly under det gamle, navnkundige Bakkehus’ Tag. Og det er vel nærmest denne For­ bindelse med Bakkehuset, han kan takke for, at hans Navn vil sikres fra Forglemmelse, — thi hans litteræ re Frembringelser

6

Falkonérallé 72, 74 o g 76 (Landlyst), 1901.

O riginalen tilli. O verlæge H alk.

punktet mellem Værnedamsvej og Frederiksberg Allé, være saa dybt, at Damer og Børn kun ved barmhjertige Mandfolks Hjælp kunde bringes frelst over det bundløse Pløre. Ved Højvande saa man ikke sjeldent Marker og Haver paa den søndre Side af Ve-

sig ikke blot Strabadser for at tilbagelægge den lange og slet- banede Vej, men alskens Ubehageligheder. Ved V intertid, i Sne og Slud, navnlig naar Sneen smeltede ved indtræffende Tøvejr, kunde Moradset paa enkelte Steder, for Eksempel ved Skærings­

Sarnme Parti som paa oven staaen de Billed, 1920. Bygningen t. h. er Bernhard R uben'og Hustrus Sliftelse.

7

Samme Parti som paa oven staaen de Billed 1020. 8

Parti af Godthaabsvej, set fra Hj. af Godthaabsvej og Yrsavej mod Falkonérallé. 1S98.

\

I5I

D e C lassensk e B oliger paa G odthaabsvejen. O riginalen tilh . O verlæge H alk . G rundlagt af C lassenske F ideikom m is i 1866. Deres F orm aal er at skaffe F a m ilier i A rbejderklassen sunde og b illig e B oliger. K om plekset, der er bygget af A rk itek t Y. T vede, bestaar af 24 B eboelseshuse, sam t en H oved bygnin g, K irke, A syl og D am pvaskeri.

M ø lle r, af hvilke de fleste ogsaa var Husets trofaste Gæster, efte rat Rahbek henimod Aarhundredets Slutning havde hjem ført Kamma Heger som sin Brud. Men kun en enkelt af Vennerne,

sterbro oversvømmet af Vandet fra K allebodstrand. Ogsaa Som­ meren havde sine Plager, n aar man efter længere Tids Tørke m aatte arbejde sig gennem tykke Skylag af kvælende Støv. Og

den ædle C a rl H e g e r, Rah­ beks tilkom ­ mende Svoger, blev fast paa Stedet i aare- vis, og dette Kontubernal­ skab skal vi senere omtale nærmere. Thi til Bakkehu­ sets H istorie er Carl Hegers Navn k n y ttet saa fast, at det ikke kan affær­ diges med lige­ gyldige Ord. — E fter syv Aars Forløb gaar Bakkehuset i 1784 over paa nye Hænder, idet Ording sæl­ ger det til sin Svoger, L a rs L a r s e n , der a tte r — vistnok det paafølgen­

baade ved Vin­ te r og Sommer var man paa den lange Ør­ kenvandring udsat for at møde Vagabon­ der og alt Slags omstrejfende Pak, af hvilken Grund Rahbek og hans Besø­ gende for paa­ kommende T il­ fældes Skyld bestandigholdt sig forsynede med forsvarlige Knortekæppe. Blandt Bak­ kehusgæsterne i Rahbeks glade Ungkarledage træ ffer vi m an­ ge med Navne, der erindres endnu: Forfat - te r n e Z e tlit og J o n a s R e j 11 , I. K. H ø s t,

N uvæ rende U dsigt over de C lassenske B oliger paa G odthaabsvej.

de Aar — sælger det til Værtshusholder J o h a n n e s O rm om trent for den samme Sum, 6000 Rdlr., som Conrad! havde m aattet betale Grev Christian Holstein-Ledreborg i 1768. Johannes Orm rangerede

L y d e r S a g e n og S v e js tr u p for ikke at tale 0111 Folk som T h a a r u p , P. A. H e ib e r g , B a g g e s e n , J ø r g e n K ie r u l f , F r e ­ d e r i k H ø e g h G u ld b e rg , M a lth e C o n ra d B ru u n og P o u l

12

Ejendomm en „G odthaab“ paa G odthaabsvej (nu Nr. 77), 1898 (opført 1769).

O riginalen tilh . O verlæge H alk.

mærkede sig som punktlig Betaler, naar Lejen skulde erlægges. — I Rahbeks bindstæ rke „Erindringer“, som trods deres snakke­ salige Bredde nok er værd at gennempløje af dem, der elsker at dvæle i Mindet om hine patriarkalske Tider, findes Værten Orm’s Navn jævnlig nævnet; ligeledes kan man støde paa det enkelte

sikkert ikke saa lidt højere end en almindelig Krovært i hine Tider. Han var Rahbeks Universitetskammerat og blev nu hans fortrolige Ven og Husvært, der velvilligt saa gennem Fingrene med, at Rahbek, hvis Pengeforhold fra Ungdomstiden og til 01- dingeaarene bestandig var i den syndigste Uorden, just ikke ud­

Ejendomm en „Grøndal“ ved G odthaabsvej, Aar 1900.

O riginalen tilh . Overlæge H alk.

TJ *• v

r1p+ »aikaldte K althus (en K rudtm ølle), som opførtes 1672. B landt dens forskellige Ejere nævnes Adm iral N iels Juel.

Identisk m ed det s^ ™ n*m^ neboedes fra 1837-1882 altsaa i 45 Aar af F olketingsm and B althazar C hristensen.

13

/& oc/I?u 3u t7;

ySlBa^

M a r ie d i il

em

'd i n d r S h z > jJ K

yjzru litt

ikk ejJ icb cfb

laadhol ioi s

r y d e n l u n d

K ortet som stamm er fra 1860 giver en O versigt over „Frederiksberg',’ Sogn“ m ed de Jorder som fra M idten af det 17. Aarhundrede ilhørte „K jøbenhavns Slots L adegaard“ som h vilke „G røndal“ (K althuset) var den største (den ejedes fra Frederik den 6.s Tid af den bekendte P olitiker B althaza Christensen lige til hans Død i 1882). — I N æ rheden af „L an dlyst“ ^F alkonéralléen. Paa M arkerne ved GI. K ongevej ind mod

dim inutive Scene. Han var hele elleve Aar yngre end Rahbek, men A ldersforskellen har ikke her væ ret nogen H indring for et inderligt Venskab. Thi Heger med sit stilfæ rdige, tilbagetrukne Væsen har sikkert forekommet ældre, medens Rahbek, den fidele Dusbroder og evigunge Student, har forekommet yngre end Al­ deren angav. Hele den lange V inter igennem boede de to Ven­ ner sammen paa det ensomme Bakkehus og førte fælles Hushold­ ning. Men ved Sommertid flyttede Carl Heger med Rosings til Fredensborg, hvor Skuespillerparret jæ vnligt m aatte agere ved Hoffets Fester, og hvor Heger fungerede som Huslærer for deres talrige Børneflok, og da var ogsaa Rahbek, der, som om talt, var Madam Rosings begejstrede Tilbeder, selvfølgelig i Tugt og Æ re og med Rosings fulde Vidende, en hyppig Gæst derude. Men saa- snart de kongelige Herskaber mod Sommerens Slutning forlagde

Steder i Adam Oéhlenschlågers Dagbøger fra Skoletiden, da lian kun lidet anede, at han paa Bakkehuset, som han nu kaldte „Orm’s Væ rtshus“, skulde finde sin tilkommende Hustru, den yn­ dige Christiane Heger, Kammas Søster. For at fuldstændiggøre Rækken af Bakkehusets vekslende Lejere, staar det nu kun tilbage a t notere, a t i 1799 solgte Orm Stedet til Dispacheur K n u d L a n g b e r g , der i 1802, den 24. December, ifølge Skødet solgte det til Rahbek for 7200 Rdlr. „tilligemed den til Huset beliggende Hauge for Enden af samme beliggende Vænge sam t den Strimmel Jord langs den søndre Ende af Alléen, item Alléen selv og den Grund, Træerne staa p aa“. Bakkehusets for­ henværende Ejer, den ovennævnte Langberg, havde forbeholdt sig den ligeoverfor Bakkehuset paa den nordre Side af Vejen lig ­ gende Jordlod, hvorpaa han opførte sig et nyt Sted, i B akkehus­

I. H. Rubens Fabriker, R olighedsvej 8—10, opført 1854.

sproget kaldet „Borgen“ ; det var i Langbergs skønne D atter den bekendte H istoriker Chr. M o lb e c h , der læ rte hende at kende hos Rahbeks, senere fandt sin Brud. Før vi gaar over til Beskrivelsen af Livet paa Bakkehuset, e fterat Knud Lyne Rahbek og Kamma Heger havde holdt deres Indtog som Ægtefolk, vil vi dvæle lidt ved den Periode, da Rah­ bek endnu levede derude som Ungkarl i Fællesskab med Vennen C a rl H e g e r, som opslaar sin Bolig paa Bakkehuset i de første Aar af 1790’erne. Han og Rahbek var truffen sammen i det R o s in g ’sk e Skuespillerhjem , paa Strandmøllen hos den bekendte D r e w s e n ’sk e Slægt og endelig i det re t eksklusive „B o ru p s S e ls k a b “, hvor de bedste Københavnerfam ilier samledes i festlig Samvær og forlystedes med musikalske og dram atiske P ræ statio­ ner baado af professionelle Kunstnere og — vel nok saa hyppigt — af talentfulde D ilettanter. Her har Rahhek mangen god Gang faaet sine T heateraspirationer tilfredsstillede, og Carl Heger, i hvem der uden Tvivl stak en virkelig Skuespiller, men som manglede Modet til at gøre det afgørende Skridt fra Store Kongensgade, hvor Borups Selskab havde Lokale, til Skuepladsen paa Kongens Nytorv, var ogsaa af og til blandt dem, der optraadte paa den

Residensen til Hovedstaden, og Theatersaisonen skulde til at be­ gynde, brød ogsaa Rosings op, og da samledes de to Venner paany ude i det stille Bakkehus, og da blev Heger helst hjemme i de gamle Stuer, medens Rahbek næsten daglig gjorde A fstikkere til Studenterforeningen for at pokulere, til T h eatret for at nyde den Kunst, han elskede, eller til U niversitetet for at holde Forelæs­ ninger. N aar Rahbeks Ud farter gjaldt dette sidste Sted, slog Heger dog ofte Følge med ham, og saa gik de Arm i Arm den lange Vej tilbage til Bakkehuset. Ved Sommertid 1796 ophører de to Venners Kontubernalskab, — ikke deres Venskab, der holdes trofast vedlige, til Døden sk il­ ler dem. Rahbek har gennemgaaet en stæ rk sjælelig Krise, og i et Brev meddeler han Carl Heger, at han trænger til at bo i En­ somhed. Derpaa svarer Heger i efterfølgende Skrivelse,, der er dateret Fredensborg den 7. Juli 1796. „Dyrebare Ven! Jeg vil ikke dølge for Dig, at det Brev, hvori Du lader mig vide, at vi maa skilles ad, bedrøvede mig meget. Det vilde være usselt af mig, om jeg troede, gode Rahbek, at kunne takke Dig værdigen paa dette Stykke P apir for den Tid, vi har levet sammen. Kun dette altsaa. Jeg trø ster mig med, at

16

O riginalen tilh . Overla-ge H alls.

O aardlnterier fra „R olighed“. 1898.

17

ham, at finde Trøst hos en anden Kvinde, og a t denne anden Kvinde var den unge, 21aarige Kamma, Carl Hegers Søster, be­ virkede at de to Venner ikke længe efter skulde knyttes endnu nærmere sammen end nogensinde før. Inden A aret 179G løber ud, føler Rahbek sig lykkelig. Han er daglig paa Besøg i den store B ryggergaard paa Nørregade i E tatsraad, den senere Konferens- raad H a n s H e g e rs Hjem, hvor Kamma Dag for Dag er vokset hans H jerte mere og mere nær, og hvor den stive og køligt an ­ lagte Fader finder Behag i hans Selskab. N ytaarsnat 1796 sidder Carl Heger lun t inden Døre hos Drew- sens paa Strandmøllen og bringer Rahbek sin Tak for det svundne Aar. Læser man hans N ytaarshilsen nøje igennem, bestyrkes man i den Følelse, at han er indviet i Sagernes Gang og nu ser det

Du er overbevist om, at jeg skønner paa, hvad Du har væ ret for mig fra den første Opmærksomhed, Du værdigede mig, og indtil dette Øjeblik. Jeg er mig fuldt bevidst, hvad jeg skylder Dig. Du ved, a t jeg regner m it Ophold paa Bakkehuset, eller rettere vort Samliv, for en af de lykkeligste Perioder af m it Liv. Og Du behøver ingen Forsikring om, at jeg, saalænge jeg er til, med inderlig Taknemmelighed vil erindre det. Skilles vi, da trøster jeg mig ved, at det ikke er vore H jerter, og a t jeg bliver ved at være elsket af Dig som hidtil. Jeg lever vel den Dag, da jeg ser m it varmeste Ønske opfyldt: a t se D ig ly k k e lig ! Din hengivne I. C. Heger“. Med den aandelige Krise, Rahbek m aatte gennemgaa, før han a tte r helt kan offre sig for Venskabets Følelser, forholdt det sig

K øbenhavns Sygehjem , R oligh ed svej. O riginalen tilh . O verlæge H alk. O prettet 1859 paa Professor, Dr. m ed. L. J. B randes’ In itia tiv ved friv illig e Gaver og U d b yttet af et In d u strilo tteri m ed det E orm aal at yde et godt og passende H jem for agtvæ rdige og træ ngende Personer af begge K øn, n av n lig af Borger- og Em bedsstanden i K øbenhavn, der lider af uhelbredelige og langvarige Sygdom m e og derfor ikke kunne b live paa H osp italerne. 1 1856 købtes 7 Td. L and a f G aarden „B oligh ed“s Jorder som tilh ø rte L andbohøjskolen og 1857—59 opførtes B ygningen efter T egning af A rk itek t H . C. S tillin g . In d v iet 27/3 1859. Sygehjem m et m ed tilhørende H ave tilbagekøbtes i 1918 af Landbohøjskolen, og H jem m et opfører for T iden nye B ygn inger paa „OrdrupluncT1, Ordrupvej 32.

Ønske, han inderligt har næ ret, ved at gaa i Opfyldelse. Hvor ofte har han ikke i fortrolig Samtale med Knud Lyne berømmet sin Søster Kamma for hendes rige Aand, hendes store Kundskab^, fylde og varme H jertelag, medens den Anden stille har ly tte t til! Ved Begyndelsen af Aaret 1797 er Forbindelsen mellem Rahbek og Kamma Heger vel endnu ikke notorisk, men i deres H jerters Fortrolighed er den sluttet. Rahbek venter kun paa en gunstig Lejlighed til at tage det afgørende Skridt. Og Lejligheden til­ byder sig allerede den 6. Januar, da han efter et af sine hyppige Aftenbesøg vil begive sig hjem og gaar ud i Forstuen for at tage sin Overfrakke paa. I sine E rindringer fortæ ller han selv om den begivenhedsrige Afsked. Kamma er fulgt efter ham for at hjælpe ham. Han vender sig halvt undselig om imod hende og siger: „Tak, min gode P ige!“, men kommer da i Tanker om, at denne altfor ligefremme T iltale vel neppe passer overfor en voksen Jomfru, som man vist nok elsker af et æ rligt H jerte, men hvis Jaord man dog endnu ikke har erhvervet sig. Men da sker det, 18

paa følgende Maade. Venskabet har for en Tid m aattet vige for Kærligheden. Hans lid t sygelige Sværmeri for Madam Rosing var allerede Aaret forud begyndt at ebbe ud. Den skønne, kvindelige og af Alle højtagtede Skuespillerinde Eline Smidth, for hvem og- saa A d am O e lile n s c lila g e r og H e n r ik S te f f e n s i en vis Periode sukkede dybt, havde fanget hans H jerte. I E fteraaret 1795 beslutter han sig til at aabenbare hende sin Kærlighed. Hun har oprigtig Godhed for ham, men forelsket i ham er hun ikke. Hun maa afslaa hans Frieri. Og det varer ikke længe, før hun selv taber sit H jerte til den unge Skuespiller S te p h a n H e g e r, Christiane og Kamma Hegers begavede Broder, der i Foraaret 1796 debuterer med Held paa det kgl. Theater, og med hvem hun Aaret efter, den 4. Februar 1797, indgaar Ægteskab. Det var under Indflydelse af denne Skuffelse, at Rahbek afsendte det Brev til Carl Heger, hvorefter deres Kontubernalskab paa Bakkehuset ophørte. Men Rahbek forstod, som Tusinder af ulykkelige Elskere før

Falkonérallé, gl. Nr. 33 (nu Nr. 63). Aar 1870. I 1913 lienstod V illaen som en forfalden V æ rkstedsbygning i B aggaarden til den nyopførte Ejendom Nr. 63.

sin lidt forsømte Rede op, baade udvendig og indvendig, for- haabentlig ogsaa sin egen Person, der i Retning af Pyntelighed jo altid lod en Del tilbage at ønske, selv om han ikke endnu, som det skete senere hen, ekviperede sig med F rakker og Panta-

at Kamma, idet han vil fremstamme en Undskyldning, ser paa ham med et venligt Smil og udbryder: „Det maa De gerne sige!“ Og da Rahbek saa med endnu større Dristighed spørger, om han ogsaa maa sige „ k æ re , gode Pige“, faar han gladelig hendes T il­

lons i de bekendte Boder ved Helliggej- stes Kirke. Nogen „Tøilaps“ var Rahbek saare langt fra at va:re, og det har uden ringeste Tvivl været en af de faa Bekym­ ringer — ja, maaske den eneste — Kamma har næ ret i deres lan ­ ge Ægteskab, at hun, der selv var pyntelig og pillen, aldrig kun­ de faa sat Skik paa Rakbeks ydre Person, for hvis Pleje og dag­ lige Røgt han næ rer souveræn Foragt. Thi iøvrigt var deres Sam­ liv i høj Grad lykke­ ligt og formørkedes egentlig kun ved den Sygelighed, der i Aare­ nes Løb ogi stadigt sti­ gende Maal, hærgede Kammas fine, spinkle

ladelse. Og dermed kunde et regulæ rt F ri­ eri i hine naive Tider betragtes som afgjort. Da Rahbek den Aften havde forløjet sig bort, efte rat liave kysset Kammas Haand ti 1 Afsked, gik hun ind til sin Moder og sagde: „Naar Rahbek kom­ mer til Moder imor- gen, kommer han som hendes Søn!“ I Midten af 1797 er den notable Forlovel­ se — th i hvem kendte ikke Navnene Heger og Rahbek i Datidens literæ rt interesserede København? — offi­ ciel, og Rahbeks Sind er for første Gang i lang Tid bragt i lyk­ kelig Ligevægt. Fredagen den 81. August 1798 oprinder

Falkonérallé Nr, 63. Aar 1914. — Samme Ejendom som paa B illedet föroven.

endelig den store Dag, der i Bakkehusets Historie betegner det betyd­ ningsfulde Vendepunkt. I Frederiksbergs minderige Kirke rakte Knud Lyne Rahbek og Karen Margrethe Heger hinanden Haanden og svor hinanden Troskab. Præsten M a re z o ll, Petri Kirkes Sjælesørger, hvem Christiane og Kamma under deres Opvækst Søndag efter Søndag havde hørt prædike, viede Parret, som derpaa holdt deres Indtog paa Bakkehuset. E fter fattig Evne havde Rahbek pudset

Legeme. Hun plagedes bestandig af en ildevarslende Hoste, der endte med a t gaa over til den Brystsygdom, der altfor tidligt lagde hende i Graven, og imod hvilken man i hine Tider ikke forstod at væbne sig som nu. For hendes skrøbelige Konstitution var Bakkehuset da ogsaa et slemt Opholdssted, udsat, som det laa paa den aabne Mark, for al Slags Vejr og Vind fra Kallebod- strand. Kamma paastod selv i Spøg, at Huset var saa medtaget,

Parti af „F u glebak k en “ for Enden af M ariendalsvej. 1905. Originalen tilh . R aadhusbiblioteket. at hun, naar hun sad i Sofaen i sin Dagligstue, var istand til a t I hende, idet Loftet gennem en større Aabning tillod hende at be­ udnytte de astronomiske Lærdomme, hendes Fader havde bibragt | undre Aftenhimmelen og at se „Stjernerne tind re i al deres G lans“.

Samm e Parti som paa oven staaen d e Billed 1920.

F ot. „Før og N u “.

A fd. K unstm aler Kr. Zahrtm anns V illa.

20

I)et ti ak tia Døre og \ induer, og Kakkelovnene, som Rahbek I Om Bryllupsfesten fortæ ller Ralibek selv omstændeligt i sine altid havde sin Hyre med, røg ubarm hjertigt. Men Slægten var I Erindringer. Foruden Æ gteparret havde kun de to Forlovere

§ e E £ ^ S dS .5 2 h ao tao^ 'J5 ' cs S O u u

J h C*Z^ O •.¿56 d * o

o^pa O) "p h p'S ► s a ® 2 -S e h fj a ^ S d 2r?03

9-0 .x

1 2 ; S

været tilstede, — gamle Heger, Brudens Fader, og Brudgommens Ven, Forfatteren P e t e r C o ll e tt , der, til Ærgrelse for Rahbek, som elskede et godt Glas Vin, begge var Totalafholdere og kun

dengang nøjsommere end nu, og Kamma var trods alle disse Be­ kymringer en mild og munter Husfrue, der ogsaa forstod at se paa Rahbeks evindelige Pengeforlegenhed med et overbærende Smil.

21

„'Før og N u “. 7. A arg. Nr. 2.

Det af Justisraad

N. J O S E P H S E N paa Ejendommen „Mariendal“s Jorder anlagte Anllakvarter, Mariendals Kvarteret kaldet.

1. Mariendal. 2. Villa »Athen«. 3. Mariendals Meierivilla. 4. Herrens Kirken. 5. F a lk o n éra lleen s S p o rv e is Station. 6. Bageriet »Ceres«.

7. Hoffunktionairernes A lderd om sb o lig . 8. Kgl. Ride- o g B e sla g sk o le (Manegen). 9. Budtz Møllers Efterflrg.s Etablissement. 10. D am p v a sk e r ie t »Viktoria«. 11. Slagterstiftelsen. 12. H. K ry g e r s Taba k sfa b rik. 13. Messens Gardinfabrik. 14. Anker H ee g a a rd s Grund. 15. S ch o u g a a rd & R asm u ssen s Grund. 16. Bispeengen. 17. Eventuel Vei. 18. do. 19. do. 20. Godthaab svei.

23

22

Livet derinde i den travle, urolige By Bud paa mangfoldige Maader. Hans Virksomhed paa T h eatret og U niversitetet m aatte selvfølgelig passes, men naar ikke disse Institutioner kaldte ham, følte han det, naar Efterm iddagstim erne kom, altfor ofte krible i Blodet af Lyst til a t forlade Bakkehuset og Kamma. Han var i Frimurerlogen en h ø jtsk a tte t Broder paa Grund af sit hjertelige Væsen og sit vennesæle Sind. Han m aatte da ind og deltage i Logearbejdet. Og i en længere Periode var han blandt Logens Embedsmænd og har da følt det som sin Pligt a t møde. Men ofte var det kun Studenterforeningens lystige Kalaser, ved hvilke han nødig m aatte savnes, den gemytlige Fæ tter som han var, der lok­ kede ham den lange Vej ind til Byen. Med Punscheglasset foran sig og med Sangbogen, til hvilken han jo havde bidraget med mangen munter Drikkevise i sin Haand, har han, mellem de mange ligesindede gamle og unge Kammerater, væ ret i sit rigtige

drak Vand. Derfor har det sikkert væ ret Bahbek kæ rt, a t den lidt tvungne Feststemning omkring det lille Brudebord under M aaltidet pludselig blev oplivet ved at et Kor af Mandsstemmer lod sig høre udenfor Vinduerne. Det var Bryllupssangene fra T h a a r u p s „Peters B ryllup“ til Kapelmester S c h u lz ’ smukke Melodier, hvormed man ønskede at divertere det nygifte Par. Da Sangen forstummede, skyndte Bahbek sig ud for a t indbyde de elskværdige Mennesker til at drikke Kammas og hans Skaal og modtage en venlig Tak. Men Sangerskaren havde beskedent fje r­ n et sig og lod sig ikke indhente. Bahbek hørte kun en Vogn, der i skarpt Trav raslede ned gennem Alléen. Det var Sem ina­ risterne fra Blaagaard, med Vennen F r e d e r i k H ø e g h G u ld - b e r g i Spidsen, som havde villet overraske Brudefolkene. Der blev altsaa heller ikke ved den Lejlighed Anledning for Bahbek til at svinge Bægeret. Men da de to Forlovere omsider tog Af-

G: y : au

Stammer fra 1908, O riginalen tilh . O verlæge H alk. , som forbandt F alkonéralléen m ed dens F ortsæ ttelse til N ørrebro, Jagtvejen, var „M afiendal“ anlagte M ariendalsvej, t. li. ses B ispeengen. I M idten I.adegaardsaaen. Es, og tid t var det sent paa Natten, naar han vendte tilbage til Bakkehuset. Men — Kamma! Spejler Jer, alle i gode Æ gte­ hustruer, i hendes lysende Eksempel! Aldrig gav hun Bahbek et knubbet Ord, aldrig en Gardinprædiken! Hun var k lo g . Som hun selv elskede sin Frihed til at dyrke Læsning og Brevskriveri, til at klistre sine Papæsker og til at sysle i Haven med sine elskede Blomster, var hun ikke den, der vilde formene Bahbek hans Frihed. Hun vidste, at Tvang, Jalousi og ynkelige Jerem iader i Æ gteskabet er Kærlighedens argeste Fjender, — men fremfor alt kendte hun sin gamle Knud Lyne ud og ind, med hans store Fortrin og smaa Svagheder, og vidste, han holdt af hende som af ingen Anden. Det var hende nok. Bahbeks Kærlighed til hende kølnedes ikke med Aarene. Han var ikke blot hendes trofaste Elsker, han var endnu mere hendes taknemmelige Beundrer, Hun var i deres Ægteskab den p ra k ti­ ske, den der ordnede alt i det daglige Liv, —■hun var, naar det kom til Stykket, den der førte Begeringens Tøjler, men med en blid og nænsom Haand. Og Bahbek vidste at paaskønne hende. Og altid erkendte han, at det var hende, der havde kastet Glans og Poesi over den uordentlige Ungkarlehybel, som Bakkehuset

" D enne U dsigt, som havde m an fra Jagtvejen um iddelbart efter at forannæ vnte Falkonérgaards Bro, passeret. M an ser tilvenstre B agfaeaderne paa den ved U d stykningen af Ejendom m en

sked, og Bahbek fulgte dem ud til den ventende Vogn, fik han dog den Satisfaktion, han fortjente. En ung Theolog, Orm’s Huslærer, kom tilfældigvis forbi, og mens Kamma og T jeneste­ pigen gjorde Huset i Orden, klinkede Huslæreren og Bahbek flit­ tig t med hinanden, og saaledes blev Brudefolkenes Skaal alligevel „ordentlig d rukk et“, som han med øjensynlig T ilfredsstillelse no­ terer det i sine Erindringer. Som sagt — Kamma var nøjsom og let at gøre tilpas. I de kolde V interaftener var Bahbeks lille Arbejdskammer det eneste Bum i Huset, der lod sig nogenlunde opvarme. Der holdt hun saa til og beskæftigede sig ivrigt med de mangehaande elegante Paparbejder, i hvis Forfærdigelse hun var bleven undervist af sin Fader, og hvori hun drev det til sandt Mesterskab. Eller ogsaa var hun optaget af sit kære Brevskriveri. Hun førte en ligesaa let som aandfuld Pen, og hendes skriftlige E fterladenskaber teg ­ ner et ypperligt Billede af hendes fine og kloge Personlighed. Sin Klogskab fik hun ogsaa i Egenskab af Hustru rig Anledning til at vise. Bahbek var i Sandhed en alt andet end reglem ents­ mæssig Ægtemand. Var Kamma et Hjemmemenneske p a r e x ­ c e ll e n c e , var Bahbek nærmest det modsatte. E fter ham havde

2-1

S I T U A T I O N S K O R T OVEK FALKONEERGAARDENS OG NØRRE ALLEENLYSTS JORDER AF FRIEDERICHSBIERG HOVEDGAARDS MARK c UNDER KIØBENHAVNS AMT

F O R K L A R I N G N ø r r e a l l e e n l y s t G r u n d e r b e s te m t e fte r d e A l n e m a a l C o p ie n a f d e t k o n g e lig S k iø d e a f 2 0 d e F e b r u a r y 1 7 7 0 i n d h o l d e r a t s k a l v æ r e i L æ n g d e o g I lr e e d e i M a r k e n , n e m l i g , l a n g s m e d A lle e n m o d V e s te r 4 8 3 A ln e i S ø n d e r l a n g s L a d e g a a r d s V e ie n 1 3 0 A l n e o g 6 A le n f o r e n V e i, d e r e r i n d d r a g e t til b e m e ld te G r u n d v e d M a g e læ g a f 1 7 7 3 , t i l s a m m e n 1 3 6 A l n e ; m o d F a l- k o n e e r g a a r d e n s G r u n d i Ø s te r 4 6 6 A l n e ; o g m o d N o r d l a n g s m e d C o m m u n i c a t i o n s A a e n i lig e F l u g t m e d N ø r r e - a lle e n l y s t s B y g n i n g e r u d til A lle e n , b e te g n e t b , ( s o m e r 2 A le n ø s te r f o r d e n F l u g t T r æ e r n e p a a d e n ø s tr e S id e a f A lle e n u d g iø r b e te g n e t a ) , i Ø s te r 2 3 A le n L r . I, L r . d e r 2 3 A le n ø s te n f o r T r æ e r n e s F lu g t i A lle e n . — E i e r e n a f N ø r r e a l l e e n l y s t fo r e v i i s t e e n P æ le i C o m ­ m u n i c a t i o n s A a e n 5 A le n f r a A lle e n b e te g n e t C , h v o r ­ f r a d e 2 3 A l e n s k u lle b e s te m m e s i Ø s te r , lig e s a a a n ­ to g h a n e n P iil L r . g , 5 6 A le n f r a A lle e n i Ø s te r , h v o r t i l N ø r r e a l l e e n l y s t s G r u n d , e fte r h a n s F o r ­

Efter det Høykongelige Rentekammers Be­ faling og i Anledning af en imellem Ved­

kommende svævende Dispute opmaalte og tegnet Aar 179C af Unsgaard.

m e n i n g u d s t r a k t e s ig ; v id e r e b e m æ r k e d e h a n n o g le P æ le r i A a e n L r . f ; o g e n d e lig b e s te m te h a n : a t f r a F a l k o n e r g a a r d e n s n o r d v e s t r e H j ø r n e L r . li o g b e m e ld te P u n k t g s k u ld e d r a g e s e n lig e L i n ie til S k ie l, d o g a t S t y k k e t L r . O , a f e n D a m m a a t t e fr e m d e l e s b liv e til F a l k o n e r g a a r d e n . A lts a a b li­ v e r d e t T r i a n g e l e n g h i e o g d e 5 A le n s A f ­ v ig e ls e i M e n in g e n , h v o r f r a b e m e ld te 2 3 A le n s k a l b e s te m m e s , h e r d is p u t e r e s o m . P a a v i i s n i n g s m æ n d e n e , fo r i g e A m t s f o r v a l t e r H r . N ø r a g e r , F a l k o n e r m e s t e r V e r b u v e n o g J e n s N y b o r g f o r k l a r e d e : a t P u n k t e t L r . i, 2 A le n Ø s te n f o r N ø r r e a l l e e n l y s t s n o r d ­ ø s tr e H j ø r n e a f d e ts S ta l d b y g n i n g , e r d e t r e tte S k i e l p u n k t o g i k k e li, s o m E i e r e n a f N ø r r e a l l e e n l y s t h a r u d v is t, a t z h v a r d e n 6 A le n s b r e e d V e i b e m e ld te

S k iø d e in d e h o ld e r , s o m v e d M a g e læ g 1 7 7 3 b le v o v e r d r a g e t d a v æ r e n d e E i e r a f N ø r r e a l l e e n l y s t i m o d a t u d læ g g e d e n 1 0 A le n s b r e e d e V e i, m e d p u n k ­ te r e d e L i n i e r K . L . b e m æ r k e t , o g s o m n u e i m e e r e r til, m e n e n B y g ­ n i n g e r o p f ø r t p a a d e t S te d , d e r u d g iø r e n d e e l a f N ø r r e a l l e n l y s t , a t K . M . e r d e n V e i, i s t e d e n f o r s id s t m e ld te K . L . , d e r o g f o r e n ­ d e e l e r b e ta g e t F a l k o n e r g a a r d e n s

f r i e B r u g , v e d d e t a t E i e r e n a f N ø r r e a l l e e n l y s t h a r s a d t e n P o r t f o r d e n ; o g a t F a l k o n e r ­ g a a r d e n e r h e n v i s t n u til e n 3 d ie V e i, s o m e r b e te g n e t K N . — K e r F a l k o n e r g a a r ­ d e n s P o r t. —

P . e r d e t S te d , E ie r e n a f N ø r r e a l l e e n l y s t h a r s a d t S æ d o g H a l m s t a k k e p a a , o g B . b e m æ r k e r S te d e t, h v o r h a n h a r la d e t o p ­ f y l d e , e fte r F o r m e n i n g p a a F a l k o n e r g a a r ­ d e n s G r u n d .

O riginalen tilb . R aadstuearkivet.

R esterne af den gam le F alkonérgaard, O riginalen tilh . O verlæge H alk . som i 1810 nedlagdes og siden 1842 har væ ret ben yttet til Sæ befabrik. Falkonérgaarden, som laa ved E alkonéralléen, bag E jendom m en „N ørrealléenlyst“ (senere F orlystelsesstedet „A ah uset“) er nu fuld stæ n dig forsvunden.

havde væ ret, før Kamma blev dets Herskerinde. Hun liavde bragt Hyggen med sig, som det bedste Udstyr, ind i disse lavloftede og

dyrkede med forbausende Held, bæ rer endnu Navnet efter Kamma, og den skønne sydeuropæiske Alpeblomst gentiana acaulis opelskede

hun til en herhjem ­ me ukendt Grad af Fuldkommenhed. Og u træ ttelig var hun til at søge Raad og Bi­ stand hos de Faa, der paa den Tid havde Forstand paa Blom­ sterdyrkning. G art­ ner P e t e r s e n paa Frederiksberg Slot var hendes Hjælper, og hun beundredes op­ rig tig t af en saa kyn­ dig Blomsterkender som den botaniske Haves højtansete, ud­ mærkede Gartner H o lb ø ll, hvis Des­ cendent, Postmester E j n a r H o lb ø ll, i vor Tid har befæ stet dette Navns Anseelse og Klang. Tiltrods for Rah- beks Trang og Vane til at færdes inde i Byens forskellige Kredse — en Trang han fra U ngkarleti­ den havde ført ind i Ægteskabet — er det alligevel en Kends­ gerning, at han som Skribent har udfoldet en Flid, der kun kan betegnes som fæno­ menal. V a r han hjem- me, laa han ikke paa den lade Side, men

tarv elig t møblerede Stuer, men fremfor alt havde hun af H a­ ven frem tryllet en Skønhed, der vidnede om hendes dybe Kær­ lighed til N aturen og om hendes sjeldent lykkelige Haand. I sine E rindringer k a l­ der Rahbek hende „alle Blomsters kæ r­ lige Veninde“ og for­ tæ ller, at Haven op­ rindelig var en uop­ dyrket Mark, en Sten- gaard, i hvilken der, et P ar P iletræ er ud til Vejen fraregnet, ikke voksede en ene­ ste Blomst eller god U rt. Men Kamma ryd ­ dede op i denne Ør­ ken, der „trivedes og forskønnedes under hendes Tryllehænder til et lidet Paradis med Smag i Anlæget og en dejlig Blomster­ p rag t“. Alle danske Blom­ sterelskere staar i Gæld til Kamma Rah­ bek. Hende var det, som indførte d e n d o b b e lt e V io l i Danmark. Den Lillie, hvis botaniske Beteg­ nelse er lilium chal- cedonicum, og som hun

L Both

O riginalen tilh. D et kgl. B ib liotek .

R est af Falkonérgaarden ved F alkon éralléen , 1884.

26

sad Time paa Time som naglet til sin Skrivebordsstol og lod Pennen ustandseligt løbe. Han har udenfor Spisetiderne ikke væ ret Kamma til synderligt Selskab. Muret inde paa sin Arbejds- hybel har han myreflittig sammenskrevet de Bjerge af Bøger, der samlede vilde fylde flere Reoler fra Loft til Gulv, og af hvilke kun enkelte Bind er Nutidslæsere bekendt — maaske endda mere af Navn end Gavn. Men — som sagt — Kamma var ikke blot en klog Hustru, der ligesaa lidt vilde øve nogensomhelst Tvang paa sin Ægtefælle, som hun vilde berøves sin Frihed til at dyrke de Adspredelser og

Fred for sin Sjæl og stræbt at give Andre Fred med sig. Men det forundtes ham ikke at kunne opslaa sit Paulun ved de stille Marker, og han sagde ofte med vemodigt Smil: jeg har altid elsket H ytter, og min Bolig er i et P alads“. Han var af N aturen rigt udstyret med Forstand og Følelse, og han havde erhvervet sig Kundskaber, særlig i Theologien, der havde b erettig et ham til at indtage en høj Plads i Universitetets eller Kirkens Tjeneste, men en vidtdreven næsten sygelig Beske­ denhed holdt ham bestandig tilbage. Og ved Siden af sin Biblio- theksvirksomhed paa Slottet, hvor han, som overalt hvor han

G. H ofm ann. O riginalen tilk . det kgl. B ib liotek . I Forgrunden L adegaardsaaen og den foran om talte gam le Bro, som forbandt Falkonérallé m ed Jagtvej; t. 1). „N ørrealléenlyst“ v ed F alkonéralléen (senere „A aliuset“) — bagved samm e laa „Falkonérgaarden“. A llerbagerst ses Ejendom m en ,,B oliglied“s H ave (senere Sygehjem m et), A ar 1840. Parti ved F alkonéralléen, set fra B ispeengen.

færdedes, gjorde sig ualm indelig elsket, overtog han aldrig nogen p raktisk Livsstilling, men henlevede en idealiseret Tilværelse som „Venskabets Apostel“, som sine Venners mest trofaste Ven, altid rede til Hjælp i Raad som i Daad. Men paa Bakkehuset fandt han sin lykkeligste Tid hos de To, til hvem han følte sigkn y ttet fast mere end til nogen Anden, i Livet som i Døden. Og derfor er Adam Oehlenschlagers Indskrift over den Grav, der paa Frederiks­ berg K irkegaard gemmer Støvet af Rahbek, Kamma og Carl Heger ligesaa sand, som den er skøn:

Interesser, der var hende selv kære, — hun havde mere end nok til at udfylde sin Tid baade med Aanden og Haanden og har utvivlsomt ofte glædet sig langt mere end beklaget sig over den Ensomhed, hvortil hun var henvist. Desuden, ønskede hun Sel­ skab, var det ikke langt borte. Thi fra det Øjeblik Bakkehusets egentlige H istorie oprinder, tog hendes mest elskede Broder Carl en virksom og levende Del deri. Det Samliv, der i 1796 var bleven afbrudt mellem Rahbek og Carl Heger, blev nemlig ikke ret længe efter Bryllupet genoptaget, ja, snart paa saa inderlig en Maade, at Carl Heger opslog sin Bolig hos Søsteren og Svo­ geren, indtil han fik en fast Stilling som Prins Christians — den senere Kong Christian den 8.’s — Privatbibliotekar og flyttede ind paa Amalienborg Slot, hvilket gav Biskop Mynster i sin Ligtale over Carl Heger i 1836 Lejlighed til følgende Vending: „Vor Vens tidlige Hu stundede til en landlig Bolig, tæ t ved Guds Hus; der vilde han i rolige, men dog H jertet opløftende Sysler have søgt

Med elskte Viv vor Digter hviler her, De delte troligt Livets Fryd og Kummer, — Og han, som var dem begge kær Og leved dem saa længe nær, Nu deler med dem Gravens Slummer.

27

Med denne højtelskede Broder, hvis Væsensmærke var den dybe Alvor, men som tillige havde faaet den ædle Humors Naadegave og ofte forraadte en fin satirisk Sans, tilbragte da Kamma mange baade fortrolige og fornøjelige Timer, hvori de hengav sig til deres gamle Interesser fra Barndomshjemmet, — to store, rigt begavede Børn, der var lige oplagte til den stille Alvor som den kaadeste Spøg. Han har sikkert væ ret hende behjælpelig med at give Bakkehusets Venner og Bekendte de Øgenavne, som det var Kamma saa stor en Fornøjelse at udfinde, og som ogsaa anvend­ tes paa mange Forhold og Begreber og tilsidst udviklede sig til et Sprog, der kun var helt forstaaelig for de Indviede og gik under Navn af „Bakkehussproget“, en Jargon, der af og til kan falde os Nutidsmennesker en Smule for B rystet men alligevel

Ved Foraarstid 1809 fik Carl Heger den ovennævnte Ansættelse som Prinsens Bibliotekar, og hans Bopæl paa Amalienborg laa saa fjern fra Bakkehuset, at hans Besøg blev sjeldnere og sjeld- nere. Den ægteskabelige Konflikt, der netop paa det Tidspunkt fandt Sted ved det unge Hof, har han saaledes paa næ rt Hold væ ret Vidne til, og den har sikkert berørt hans retliniede K arak­ ter pinligt. Prins Christian var jo i 1806 bleven formælet med Prinsesse C h a r l o t t e F r e d e r ik k e af Mecklenburg Schwerin og hun indlod sig i et ømt Forhold til den af alle Kvinder forgudede Sanger Du P u y , der var ble ven introduceret paa Slottet som hendes Musiklærer. I Aaret 1810 opløstes Prinsens Ægteskab, og Charlotte Frederikke forvistes efter at have skænket sin Gemal en Søn, den senere Frederik den 7., der aldrig senere gensaa sin Moder.

F ot. „Før og N u “. Samme Parti i 1921 som paa Billedet ligeoverfor. Aalruset og dets store H ave er forsvunden og erstattet af store B eboelseshuse. Som det ses til højre findes her et Jerngelæ nder, som erstatter de sm ukke Sandstens Brohoveder, som findes paa B illed et Side 21; L adegaardsaaen løber frem deles, ligesom paa B illedet Side 21, under Broen, først hvor den naar B iilow svej er den til­ kastet, og erstattet af K ørledning under A aboulevarden.

At Carl Hegers Besøg paa Bakkehuset lidt efter lidt ophørte, havde dog flere Grunde, der laa langt dybere end denne ganske udvortes. Alvorligst og smerteligst blev Skilsmissen først, da Rahbeks og Oehlenschlagers Veje gik hver til sin Side. Carl Heger beundrede Oehlenschlagers Digtergeni og kunde ikke finde sig roligt i, at Rahbek, der jo med Hud og Haar tilhørte det for­ rige Aarhundredes Digterskole og tillige nærede en menneskelig tilgivelig Misundelse ligeoverfor den sejrrigt fremstormende Rival, bestandig forholdt sig kritisk kølig til Oehlenschlagers Produk­ tion, og da Rahbek som Theaterdirektør var med til at forkaste „Frejas A lter“, harmedes Heger og forsvor at sæ tte sine Ben oftere paa Bakkehuset. Men allerede før det afgørende Brud mellem Oehlenschliiger og Rahbek indtraf, synes Forholdet mellem Carl og Kamma at være kølnet, om end kun i ydre Forstand. I Virkeligheden elsker de to Søskende hinanden lige saa inderligt som før. Og for Udenfor- staaende er Misstemningen skjult. Kun M y n s te r, Præsten i Spjellerup og senere Sjællands højtansete Biskop, Kammas og Carl Hegers trofaste Ven, er indviet i Sagernes Stilling. Til ham

som oftest bæ rer Vidne om Kammas skarpe Blik for menneskelige Særheder og N aragtigheder og hendes sarkastiske Vid. Der var kun en eneste, den lærde og højst alvorlige H istoriker W e r 1au f f, som blandt alle Bakkehusets Besøgende gik fri for at faa Øge­ navn. Sagtens har Kamma, ligesom alle Andre, for denne noget verdensfjerne Videnskabsmand havt en vis respektfuld Æ rbødig­ hed, der forbød hende at drive Løjer med ham. Og denne ejen­ dommelige Tilbøjelighed hos hende kunde da ogsaa undertiden bringe hende i Forlegenhed, hvorom følgende lille Tildragelse giver et morsomt Vidnesbyrd. Hun havde fundet paa at kalde Rahbeks ældre Bekendte, der tid t var nogle løjerlige Kampaner at se paa, med det respektløse, men meget betegnende Fællesnavn „Spækhøkerne“. Og da en af disse Herrer, en vis W o lf q v a r ts , i hendes Nærværelse tog sit Uhr op af Lommen og sagde: „Ja, jeg faar vel a t se, hvad m it Spækhøker-Uhr siger“, blev hun meget flou og rødmede, da hun ikke uden Grund formodede, at Manden vilde give hende en fortjent Finte. Men i Virkeligheden havde han sagt Ordene i al Troskyldighed, idet han nemlig havde tiltu sk et sig Uhret hos en Spækhøker.

29

Made with